Ressourceforløb forkortes og afskaffes for seniorerer
15.12.2020 13:01:00 CET | Cabi | Pressemeddelelse

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kunne 11. december præsentere en aftale, som betyder, at de omstridte ressourceforløb fremover højst må vare tre år mod fem år i dag. Ekspert ser frem til mere målrettede forløb.
I erkendelse af, at ressourceforløbene ikke fungerer optimalt, og at for mange borgere oplever at forløben trækker ud og mangler klare mål og retning, er forligskredsen bag ressourceforløbene blevet enige om at ændre ved ressourceforløbene på centrale områder.
Ressourceforløb forkortes, så det enkelte forløb fremover kun kan vare op til tre år - og ikke fem år som i dag. For personer, som er rundet 50 år betyder aftalen, at man kun kan komme i ressourceforløb én gang, med mindre borgen selv ønsker andet, og en afklaringsgaranti skal sikre, at man inden for tre år ved, om man fx skal på førtidspension eller i fleksjob. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse
"Det har aldrig været hensigten, at man skal i ressourceforløb, som er indholdsløse eller trækker unødigt ud. Vi har lyttet til kritikken og forkorter derfor ressourceforløb fra fem til tre år og afskaffer dem helt for seniorer. Lige så centralt er det, at borgerne kommer til at opleve, at det, der sættes i gang, giver mening. Det er helt afgørende, at man som borger mærker, at man bliver mødt med respekt," siger Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse.
Ekspert: Godt med mere målrettede forløb
Ressourceforløbene tilpasses desuden sådan, at de fremover kommer til at afspejle, hvor lang tid den enkelte borger har tilbage på arbejdsmarkedet. Har man under seks år til pensionsalderen, har man ikke længere pligt til at komme i ressourceforløb.
Seniorkonsulent hos Cabi, Anne Brændbyge, hæfter sig ved, at ressourceforløbene fremover skal være mere målrettede end i dag, og det ser hun som vældig positivt.
"Aftalen understreger, at der i langt højere grad skal ske en virksomhedsrettet indsats med et klart jobmål, og at kommunerne bliver pålagt at sætte gang i indsatsen over for borgeren inden for et halvt år. Det adresserer netop den kritik der har været om, at ressourceforløbene mangler mål og retning. Nu bliver det helt tydeligt, at der skal være et jobmål," siger Anne Brændbyge.
Det kommer desuden til at kræve et tæt ledelsestilsyn i jobcentrene for at få indsatsen i gang inden for seks måneder, mener Anne Brændbyge. Hun ser det desuden som et positivt element, at længden på ressourceforløbene kortes ned til maksimalt tre år.
"Erfaringen har vist, at jo længere ressourceforløbene har varet, jo mindre har indholdet været. Man har gentaget de samme aktiviteter, og så er det, at borgerne har oplevet forløbene som meningsløse og uden retning," siger hun.
Anne Brændbyge er dog spændt på, hvordan afklaringsgarantien for borgere over 50 år vil blive modtaget i kommunerne.
"Jeg er spændt på at se, hvordan lovforslaget bliver udformet. For man kunne måske godt forestille sig, at der vil være kommuner, som vil forsøge at styre borgere over 50 år uden om ressourceforløb, fordi kommunerne her bliver afkrævet en afklaringsgaranti," siger Anne Brændbyge.
"Det kan være fx være tilfælde med borgere, som har et misbrug. De er måske ikke klar til et fleksjob, men deres arbejdsevner er heller ikke så dårlig, at de skal på førtidspension," fortsætter hun.
Anne Brændbyge pointerer desuden, at selvom seniorer med under seks år til pensionsalderen ikke kan tvinges i ressourceforløb, så kan der stadig være seniorer, som har brug for at blive afklaret.
Mere information
Se aftalen på Beskæftigelsesministereriets hjemmeside
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum