Ledige indvandrere aktiveres mindre end etniske danskere
14.8.2020 14:43:00 CEST | Cabi | Pressemeddelelse

Aktiveringsgraden blandt ledige med en ikke-vestlig baggrund var lavere end for etniske danskere i 2019, viser ny analyse. Regeringen vil indføre skrappere krav.
På trods af en markant overrepræsentation i kontanthjælpssystemet får indvandrere på kontanthjælp mindre aktivering end etniske danskere, skriver Altinget.dk på baggrund af en analyse fra Danmarks videnscenter for integration.
Den lavere aktiveringsgrad blandt indvandrere kan betyde, at færre indvandrere kommer i job, end hvis aktiveringgraden var på niveau med etniske danskeres, vurderer Rasmus Brygger, der er stifter af Danmarks Videnscenter for integration.
”Når særligt ikke-vestlige indvandrere får markant mindre indsats end etniske danskere, kan det medføre, at der kommer færre indvandrere i job end der ellers ville," siger han til Altinget.dk
Kommuner vurderer arbejdsevne lavt
I 2019 var kvindelige kontanthjælpsmodtagere med en ikke-vestlig baggrund gennemsnitligt aktiveret i 11,4 procent af den tid, de modtog ydelsen, mens mænd var aktiveret i 12,6 procent af tiden. Til sammenligning var aktiveringsgraden for etnisk danske kvinder 16,8 procent og 19,4 procent for mænd.
Det viser analysen, som er lavet på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
En del af forklaringen skal ifølge Rasmus Brygger findes i, at de kommunale sagsbehandlere på jobcentrene, som skal visitere ledige til aktivering, generelt vurderer danskeres arbejdsevne højere end ikke-vestlige indvandreres.
På Christiansborg er der bred politisk enighed om at flytte flere indvandrere fra passiv forsørgelse til job, men den lave aktiveringsgrad står i kontrast til denne ambition. Nu efterlyser regeringens støttepartier handling.
”De nye tal understreger, at der i høj grad bliver forskelsbehandlet i kommunerne, og at de er uambitiøse i forhold til at hjælpe ledige indvandrere. Det er vi nødt til at gøre noget ved, og derfor kræver jeg, at regeringen fremlægger en handlingsplan for at få løst problemet,” siger Karsten Hønge, der er politisk ordfører for SF til Altinget.
Hos Cabi mener seniorkonsulent Trine Thomsen, at løsningen skal findes i samarbejde mellem virksomheder og jobcentrene - og så skal sagsbehandlerne vise, at de tror på borgerne.
"Ledige indvandrere mangler ikke nødvendigvis kompetencer, men sagsbehandlerne i kommunerne skal hjælpe dem tydeligt frem. Det handler bl.a. om motivation og tro på borgeren. Der er forskning som viser, at troen på borgeren er helt essentiel, og derfor er det meget vigtigt, at sagsbehandleren tror på, at borgeren har ressourcer og støtte ham eller hende i, at det nok skal lykkes," siger Trine Thomsen.
Minister: Brug for ny ydelseslogik
Beskæftigelsesminsiteriet og Udlændninge- og Integrationsministeriet arbejder i øjeblikket på en model, hvor indvandrere på offentlig forsørgelse kun modtager ydelse for de timer, de bruger i aktivering.
Udlændinge- og Integerationsminsiter Mattias Tesfaye, der i denne uge gik på forældreorlov, mener, at der skal en ny logik ind i de offentlige forsørgelser.
”I stedet for en ydelseslogik skal vi have en arbejdslogik: Hvis man kan arbejde, så har man også pligt til at finde sig et arbejde. Så man bidrager til det samfund, man nyder godt af. Hvis man så ikke kan finde et arbejde, skal man kunne komme i aktivering eller uddannelse og på den baggrund få en ydelse. Men man skal kun betales for den tid, man rent faktisk deltager,” skriver han i en mail til Altinget.
Mere information
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Skovens rammer rykkede sårbare unge kvinder tættere på job og uddannelse – nu bygger Aarhus Kommune videre på den naturbaserede beskæftigelsesindsats24.2.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Mens 45.000 unge står uden job og uddannelse, viser projektet Grobund til fremtiden, at en naturbaseret beskæftigelsesindsats kan give retning for selv de mest udsatte unge. 85 procent af deltagerne i projektet gennemførte et 16-ugers forløb ude i skoven. Nu har Aarhus Kommune implementeret metoden. Videnshuset Cabi har stået i spidsen for projektet.
Virksomheden Primatag vinder national CSR-pris for at gøre en markant forskel for sårbare unge13.11.2025 16:21:16 CET | Pressemeddelelse
Tagdækkervirksomheden Primatag A/S fra Toreby på Lolland vinder CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang til at gøre social ansvarlighed til en del af løsningen på branchens rekrutteringsudfordringer.
Virksomheden El Recycling vinder national CSR-pris for at skabe plads til forskellighed13.11.2025 14:29:09 CET | Pressemeddelelse
El Recycling ApS fra Randers vinder CSR People Prize 2025. Trods stor mangel på arbejdskraft har virksomheden ikke rekrutteringsudfordringer, fordi virksomheden formår at finde værdifuld arbejdskraft blandt de op mod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
394 unge i Viborg fik en chance – og greb den4.11.2025 10:33:34 CET | Pressemeddelelse
Når kommune, skoler og erhvervsliv arbejder sammen, kan det lykkes at få flere unge i fritidsjob. Det viser projektet Sammen om Fritidsjob, hvor 394 unge i Viborg Kommune har fået et job, og 291 af dem har fastholdt det i mindst et halvt år.
Fredericia-virksomhed har socialt ansvar som strategi – nu er de nomineret til national CSR-pris3.11.2025 10:52:37 CET | Pressemeddelelse
Byens Rens er nomineret til CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang til at gøre social ansvarlighed til en central del af forretningsmodellen. Prisen uddeles af videnshuset Cabi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum