Ledige indvandrere aktiveres mindre end etniske danskere

Aktiveringsgraden blandt ledige med en ikke-vestlig baggrund var lavere end for etniske danskere i 2019, viser ny analyse. Regeringen vil indføre skrappere krav.

På trods af en markant overrepræsentation i kontanthjælpssystemet får indvandrere på kontanthjælp mindre aktivering end etniske danskere, skriver Altinget.dk på baggrund af en analyse fra Danmarks videnscenter for integration.

Den lavere aktiveringsgrad blandt indvandrere kan betyde, at færre indvandrere kommer i job, end hvis aktiveringgraden var på niveau med etniske danskeres, vurderer Rasmus Brygger, der er stifter af Danmarks Videnscenter for integration.

”Når særligt ikke-vestlige indvandrere får markant mindre indsats end etniske danskere, kan det medføre, at der kommer færre indvandrere i job end der ellers ville," siger han til Altinget.dk

Kommuner vurderer arbejdsevne lavt

I 2019 var kvindelige kontanthjælpsmodtagere med en ikke-vestlig baggrund gennemsnitligt aktiveret i 11,4 procent af den tid, de modtog ydelsen, mens mænd var aktiveret i 12,6 procent af tiden. Til sammenligning var aktiveringsgraden for etnisk danske kvinder 16,8 procent og 19,4 procent for mænd.

Det viser analysen, som er lavet på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

En del af forklaringen skal ifølge Rasmus Brygger findes i, at de kommunale sagsbehandlere på jobcentrene, som skal visitere ledige til aktivering, generelt vurderer danskeres arbejdsevne højere end ikke-vestlige indvandreres.

På Christiansborg er der bred politisk enighed om at flytte flere indvandrere fra passiv forsørgelse til job, men den lave aktiveringsgrad står i kontrast til denne ambition. Nu efterlyser regeringens støttepartier handling.

”De nye tal understreger, at der i høj grad bliver forskelsbehandlet i kommunerne, og at de er uambitiøse i forhold til at hjælpe ledige indvandrere. Det er vi nødt til at gøre noget ved, og derfor kræver jeg, at regeringen fremlægger en handlingsplan for at få løst problemet,” siger Karsten Hønge, der er politisk ordfører for SF til Altinget.

Hos Cabi mener seniorkonsulent Trine Thomsen, at løsningen skal findes i samarbejde mellem virksomheder og jobcentrene - og så skal sagsbehandlerne vise, at de tror på borgerne.

"Ledige indvandrere mangler ikke nødvendigvis kompetencer, men sagsbehandlerne i kommunerne skal hjælpe dem tydeligt frem. Det handler bl.a. om motivation og tro på borgeren. Der er forskning som viser, at troen på borgeren er helt essentiel, og derfor er det meget vigtigt, at sagsbehandleren tror på, at borgeren har ressourcer og støtte ham eller hende i, at det nok skal lykkes," siger Trine Thomsen.

Minister: Brug for ny ydelseslogik

Beskæftigelsesminsiteriet og Udlændninge- og Integrationsministeriet arbejder i øjeblikket på en model, hvor indvandrere på offentlig forsørgelse kun modtager ydelse for de timer, de bruger i aktivering.

Udlændinge- og Integerationsminsiter Mattias Tesfaye, der i denne uge gik på forældreorlov, mener, at der skal en ny logik ind i de offentlige forsørgelser.

”I stedet for en ydelseslogik skal vi have en arbejdslogik: Hvis man kan arbejde, så har man også pligt til at finde sig et arbejde. Så man bidrager til det samfund, man nyder godt af. Hvis man så ikke kan finde et arbejde, skal man kunne komme i aktivering eller uddannelse og på den baggrund få en ydelse. Men man skal kun betales for den tid, man rent faktisk deltager,” skriver han i en mail til Altinget.

Mere information

Læs hele historien hos Altinget.dk