Holstebro forebygger sygefravær med tidlig indsats
23.1.2018 08:57:00 CET | Cabi | Pressemeddelelse

I Holstebro griber man tidligt ind over for stressrelaterede sygemeldinger. Og den indsats har forhindret sygemeldinger hos tre ud af fire medarbejdere, der ellers lå i risikozonen. Det er en generel tendens, at flere sætter ind tidligt, oplever ekspert.
Der er ingen grund til først at sætte ind, når medarbejderen ér blevet sygemeldt med stress. Sådan lyder budskabet i Holstebro, der allerede sætter ind med en sygefraværsindsats, når medarbejdere er i risiko for at udvikle stress eller depression.
Med projektet ’Fremskudt Forebyggende Sundhedsindsats’ kan kommunens medarbejdere, der enten ér sygemeldte eller i risiko for at blive det, modtage gratis støtte. Det kan både være fysisk træning, stressvejledning eller coaching, som medarbejderen visiteres til af sin leder.
Og projektet har skabt gode resultater. 73 pct. af de såkaldte ’trivselstruede’ medarbejdere har undgået en sygemelding, og 62 pct. af de sygemeldte bliver helt eller delvist raskmeldt igen i forløbet. Dog er det svært at vurdere, om det kun skyldes projektet, at sygemeldingerne er undgået.
Stor tilfredshed med tilbuddene
Tilbagemeldingerne blandt ledere og medarbejdere viser stor tilfredshed med indsatsen. Det oplever Inger Mechlenburg, arbejdsmiljørepræsentant fra ledelsessekretariatet i Børn og Unge i Holstebro Kommune:
”De synes, det er fantastisk. Der er ikke noget med: ’Skal lederne nu blande sig i mit helbred’. De synes, det er fin service. Bare det at man kan få noget coaching og stressvejledning. Så synes man, at det hele går lidt nemmere,” siger hun til Viden på tværs.
Flere og flere forebygger
Det er positivt at se de tidlige sygefraværsindsatser, der sætter ind i tide, mener Cabis chefkonsulent Birgitte Poulsen, der arbejder med forebyggelse og håndtering af sygefravær:
”Det er vigtigt at have øjnene åbne for udfordringen. Jo tidligere man kan sætte ind, jo bedre. Når man tager udfordringerne i opløbet, gavner det både den enkelte medarbejder, kollegerne og arbejdspladsen som helhed,” siger hun.
Hendes erfaring er, at de tidlige, forebyggende indsatser bliver mere og mere udbredte rundt omkring i landet:
”Flere og flere går i den retning. Der er kommet en øget bevidsthed om, at det er vigtigt at sætte ind i tide,” siger hun.
Mere viden
Projektet er skabt i samarbejde med Jobcentret, Løn og Personale, HR-Udvikling ved Holstebro Kommune og Quick Care.
Læs mere om projektet hos Viden på tværs
Se mere om, hvordan du kan gribe stress an på Cabiweb.dk/stress
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
Nyt projekt skal styrke produktionsvirksomheders konkurrencekraft i en tid, hvor arbejdsstyrken er under forandring7.5.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Når hver femte dansker er neurodivergent, skal virksomhederne følge med. Nyt projekt udvikler de redskaber, som virksomhederne mangler. Små justeringer i hverdagen kan give virksomheder adgang til en større talentmasse og styrke produktiviteten.
Fleksible deltidskurser skal afhjælpe mangel på arbejdskraft28.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Når job og opkvalificering er på fuld tid, bliver kompetenceudvikling en barriere for medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Mere fleksible tilbud skal lette adgangen til opkvalificering og sikre danske virksomheder kvalificeret arbejdskraft.
Nyt samarbejde øger virksomheders mulighed for arbejdskraft8.4.2026 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
FlexFabrikken er ny partner i indsatsen Arbejdskraft nu og til fremtiden, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at rekruttere arbejdskraft og som samtidig styrker deres sociale profil. Potentialet er stort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum