Ved du nok om de handicapkompenserende ordninger?

Mennesker med en kognitiv funktionsnedsættelse har sværere ved at komme i job end personer med en fysisk funktionsnedsættelse. Med de handicapkompenserende ordninger er der ellers mange muligheder for at give dem den rette støtte. Læs om, hvorfor du som jobcentermedarbejder skal bruge ordningerne til denne gruppe.

Landets jobcentre får hver eneste dag besøg af borgere, der udover ledighed også har udfordringer med et usynligt handicap. De mennesker, vi taler om, er dem med forskellige kognitive funktionsnedsættelser forårsaget af fx angst, PTSD, autisme, ADHD, stress, depression eller følgevirkningerne af en hjernerystelse eller kræftbehandling.

Flere undersøgelser viser, at personer med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser har en langt lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med et synligt, fysisk handicap. Andre undersøgelser kortlægger, at de handicapkompenserende ordninger kun i meget ringe grad bliver brugt til personer med kognitive funktionsnedsættelser. Og generelt bruges de mest til at fastholde mennesker i job og kun i ringe grad i forhold til at støtte mennesker på vejen fra ledighed og i job.

Seniorkonsulent i Cabi, Carsten Lunden, forklarer, at der med de handicapkompenserende ordninger ellers er masser af muligheder for at give personer med kognitive funktionsnedsættelser den rette hjælp eller støtte.

”Det kan fx være personlig assistance til at planlægge og strukturere arbejdet, hjælp til gentagne instruktioner, støtte til at indgå i sociale sammenhænge på arbejdspladsen, eller løbende støtte, når noget går galt i løbet af arbejdsdagen,” uddyber han.

Træk ordningerne op af værktøjskassen

Cabi er i øjeblikket tæt på at afslutte projekt ”Flere med kognitive handicap i job” i samarbejde med 12 jobcentre. Projektet har siden opstarten i efteråret 2020 haft fokus på at øge kendskabet til de handicapkompenserende ordninger.

”Ved projektets start medio 2020 konstaterede vi, at der i flere af de 12 jobcentre var en ret begrænset viden om brugen af de handicapkompenserende ordninger til personer med kognitive funktionsnedsættelser. Når ordningerne blev brugt, var det primært til personer med et fysisk handicap,” forklarer Carsten Lunden.

Erfaringer fra projektet viser imidlertid, at det er muligt at gøre en stor forskel, hvis jobcentret tager de handicapkompenserende ordninger i anvendelse til borgere med et usynligt handicap.

”I Kolding Kommune er det eksempelvis lykkedes for jobcentret at få hele 40 personer med kognitive funktionsnedsættelser i job eller fastholdt i et eksisterende job ved hjælp af de handicapkompenserende ordninger,” siger Carsten Lunden.

Særligt fokus fra jobcentrets side

Her tæt på projektets udløb er 209 personer i kraft af ordningerne kommet i job eller fastholdt på arbejdsmarkedet. 118 af dem er kommet fra ledighed og i job.

Resultatet er kommet i hus, efter at medarbejderne på tværs af de 12 jobcentre har:

• haft udvidet fokus på, hvordan de handicapkompenserende ordninger er skruet sammen

• øget opmærksomheden på, hvad der kendetegner en kognitiv funktionsnedsættelse

• været nysgerrige på at spotte, om en person udviser tegn på en kognitiv funktionsnedsættelse

• tænkt de handicapkompenserende ordninger ind i en given arbejdssituation i en virksomhed

• haft fokus på at vejlede virksomhederne om de støttemuligheder, der er ligger i ordningerne.  

Ovenstående resultater viser, at der er et stort potentiale i at anvende de handicapkompenserende ordninger til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser.

”Rigtig mange borgere fra denne gruppe kan sagtens opnå et job, hvis blot de får kompenseret deres funktionsnedsættelse,” siger Carsten Lunden.

Brug din nysgerrighed

Han anerkender, at det kan være en kompleks opgave at spotte, om en person lider af en kognitiv funktionsnedsættelse eller ej. Der findes nemlig adskillige tilfælde, hvor borgerens kognitive udfordringer ikke på forhånd er beskrevet i en lægejournal eller sagsmappen i jobcentret.

”Som jobcentermedarbejder kan du sagtens sidde overfor en person, der ikke kan eller vil erkende, at han eller hun har kognitive udfordringer. Du kan også sidde med en borger, hvor hovedhandicappet er fysisk. Her er det værd at være opmærksom på, at der sagtens kan følge en eller flere kognitive funktionsnedsættelser med, og det kan i virkeligheden være dem, der er den største barriere for vedkommende i forhold til at kunne passe et job,” siger han.

Begge situationer kræver, at du som medarbejder i jobcentret bruger din nysgerrighed til at få afdækket, hvorfor borgeren har svært ved at klare de arbejdsopgaver, de stilles overfor.

”Her skal du spørge nysgerrigt ind og forsøge at finde ud af, hvorfor borgeren reagerer på en bestemt måde. Han eller hun kan eksempelvis have været igennem en svær kræftbehandling, hvor vedkommende efterfølgende har fået svært ved at huske. Her er det i virkeligheden problemerne med hukommelsen, der er den største barriere for at kunne passe et job. Og så er det her, borgeren har brug for støtte fra de handicapkompenserende ordninger.”

Få mere at vide

Vi har samlet en masse gratis viden om de handicapkompenserende ordninger på vores hjemmeside under temaet ”Flere i job med kompenserende ordninger”.

Få hjælp hos Cabi

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du kan bruge ordningerne, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Carsten Lunden på cl@cabiweb.dk eller tlf.: 2925 1109