Cabi

Cabi om socialt frikort: Ordning virker efter hensigten – men kan gøres endnu bedre

Del
Brugere af det sociale frikort laver mindre kriminalitet, deres misbrug falder og den enkeltes livskvalitet øges markant, viser flere evalueringer. (Arkivfoto Cabi).
Brugere af det sociale frikort laver mindre kriminalitet, deres misbrug falder og den enkeltes livskvalitet øges markant, viser flere evalueringer. (Arkivfoto Cabi).

Siden 2019 har de mest udsatte i vores samfund fået chancen for at tage et skattefrit småjob med forsøgsordningen ”Det sociale frikort”. Flere har benyttet sig af ordningen, og regeringen vil nu gøre frikortet permanent. Videnshuset Cabi har fulgt ordningen tæt og har flere forbedringsforslag til en permanent udgave.

Med et socialt frikort i hånden har mennesker fra samfundets mest udsatte grupper siden 1. januar 2019 haft mulighed for at tage et eller flere småjobs og tjene først 20.000 kr. og nu op til 40.000 kr. skattefrit om året, uden at indtægten fradrages i kontanthjælp eller andre offentlige ydelser.

Forsøgsordningen, der udløber i 2024, har siden opstarten været evalueret flere gange. Evalueringerne peger blandt andet på, at brugere af det sociale frikort laver mindre kriminalitet, deres misbrug falder og den enkeltes livskvalitet øges markant. Der er også eksempler på udsatte borgere, der først har fået en fod ind på arbejdsmarkedet via det sociale frikort og efterfølgende er fortsat videre i et fleksjob.

De positive historier får nu regeringen til at foreslå, at ordningen gøres permanent. I det nyligt offentliggjorte finanslovsudspil har regeringen i 2024 afsat midler til at undersøge, hvordan en endelig udgave af det sociale frikort skal se ud, og midler til at gøre ordningen permanent fra 2025.

Seniorkonsulent Anette Hansen fra Cabi har fulgt forsøgsordningen tæt og har blandt andet ledet et pilotprojekt om det sociale frikort finansieret af Trygfonden i kommunerne Esbjerg, Holstebro, Næstved og Vejle. Hun ser positivt på, at ordningen nu har udsigt til at blive permanent.

”Den usikkerhed, der har været om frikortets fremtidige eksistens, har virket som en barriere for dets udbredelse. Der er flere, både borgere og virksomheder, som har været forbeholdne ved at bruge ressourcer på en ordning, der kun var på forsøgsbasis,” siger Anette Hansen.

Plads til forbedringer

Siden forsøgsordningen for mere end fire år siden blev sat i værk, er i alt 10.109 mennesker i udsatte positioner visiteret til frikortet. Af dem har 9.382 borgere i dag et aktivt frikort, men under halvdelen af dem, 4.483 personer, har anvendt det i praksis.

Så der er fortsat plads til forbedring, mener Anette Hansen og henviser til pilotprojektet. Erfaringerne herfra viser, at den største udfordring for borgere med et socialt frikort er, at de ikke har ressourcer til at søge job på egen hånd.

”Man skal tænke på, at flere i målgruppen har stået uden for arbejdsmarkedet i mange, mange år. En del har massive psykiske eller fysiske udfordringer, nogle er hjemløse, mens andre lever isoleret og står uden netværk. Når de sociale problemer bare tårner sig op, er det altså ikke let samtidig at finde et job,” siger Anette Hansen.

Hun forklarer, at borgere, der lader sig visitere til et frikort, ikke kun gør det ud fra et økonomisk motiv. De håber på at få en mere meningsfyldt hverdag med mulighed for at bidrage med det, de kan. Derfor kan et aktivt frikort, der står ubrugt hen, let opfattes som endnu et nederlag i en i forvejen svær tilværelse.

En styrket kommunal indsats

Ifølge Anette Hansen bør man blandt andet se nærmere på kommunernes indsats i bestræbelserne på at finde egnede småjobs til dem, der har et frikort. Med den nuværende lovgivning er kommunerne ikke forpligtet til andet end at visitere borgeren. For selvom det sociale frikort har en beskæftigelsesrettet karakter, er der tale om en social indsats forankret i socialområdet.

”Det betyder, at de kommunale jobcentre ikke bliver målt på deres indsats på området, da de borgere, som kommer i job med et socialt frikort, ikke tæller med i jobcentrets resultat. Det vil give jobcentrene et langt større incitament, hvis småjobs til frijobbere kunne tælle med i deres resultater på linje med småjobs til andre borgere.”

Anette Hansen ser gerne, at der i en permanent ordning arbejdes med at forpligte kommunerne til i højere grad at støtte op om ordningen. Ofte er der brug for en håndholdt indsats, hvis det skal lykkes at matche borgere med et socialt frikort med virksomhederne.

Hun ser også et potentiale for langt større jobskabelse for frijobbere på kommunale arbejdspladser.

”I dag er der ikke ret mange frijobbere ansat i kommunerne. Så for mig er det oplagt, at kommunerne i forbindelse med en permanent ordning også får til opgave at skabe et vist antal jobåbninger hvert år til borgere med socialt frikort.”

Forbedret information

Selvom det flere steder i landet er lykkedes at få frijobbere i småjobs, er der fortsat nogle kommuner, hvor det sociale frikort er en velbevaret hemmelighed.

”Hvis ordningen skal blive en succes i hele landet, er der brug for endnu mere information – både i socialforvaltningen, i jobcentret og på de væresteder, herberger og caféer, hvor potentielle brugere af frikortet kommer til daglig. Der er også en række organisationer og frivillige aktører omkring målgruppen, fx lokale udsatteråd og NGO’er, som skal klædes bedre på, da der her kan være personer, som borgerne har tillid til og lytter efter,” siger Anette Hansen.

Endelig skal virksomhederne kende til ordningen.

”Kommunerne skal hjælpe virksomhederne med at identificere, hvilke opgaver de kan få løst af en frijobber. Og så må virksomhederne ikke være i tvivl om, hvordan de administrerer ordningen, fx udbetaling af løn til en frijobber,” siger Anette Hansen.

Hun foreslår derfor, at hver kommune opretter en hotline, hvor borgere, virksomheder og andre aktører kan henvende sig via telefon eller per sms og få et hurtigt svar, hvis de har spørgsmål om det sociale frikort.

Nøgleord

Kontakter

Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101


Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126

Billeder

Om Cabi

Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:

  • udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
  • udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
  • trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder. 

Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel

Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som: 

Følg pressemeddelelser fra Cabi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cabi

Ny finansiering sikrer, at flere udsatte ledige kommer i job4.12.2024 10:05:13 CET | Pressemeddelelse

I 11. time af finanslovsforhandlingerne for 2025 kom Cabi tilbage på finansloven. Dermed kan Cabi fortsætte sit nuværende arbejde for, at flere virksomheder lykkes med at ansætte og fastholde udsatte i job – og det endda med fornyet styrke. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har nemlig besluttet at investere 88 millioner kr. i en ny treårig landsdækkende indsats. Indsatsen består af en stærk partnerkreds med Cabi i spidsen og skal understøtte, at flere virksomheder bliver socialt bæredygtige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye