Sygefraværet er stadigt højt i det offentlige

Trods et lille fald i sygefraværet i det kommunale sygefravær, er fraværet stadig en udfordring på mange offentlige arbejdspladser. Der er brug for en langt mere strategisk tilgang til sygefraværet, mener ekspert.
Sygefraværet blandt ansatte i landets kommuner faldt sidste år med 0,2 sygedage sammenlignet med året før, og det gennemsnitlige sygefravær for kommunalt ansatte ligger nu på 12 sygedage om året pr. medarbejder. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
Men trods det lille fald hos kommunerne ligger sygefraværet hos stat, regioner og kommuner stadig højere end i private virksomheder, hvor det gennemsnitlige sygefravær ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik lå på 6,8 sygedage om året pr. medarbejder.
Gennem adskillige år har både private og offentlige arbejdspladser ellers arbejdet hårdt for at få sygefraværet ned. Men nu er der brug for at stoppe op og vurdere kvaliteten og effekten af den nuværende indsats, mener Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos videns- og netværkshuset Cabi og ekspert i sygefravær.
Strategisk indsats mod sygefraværet
”Vi kender masser af enkelteksempler på offentlige arbejdspladser, som er lykkedes med at få sygefraværet ned, men vi må også erkende, at set i det store perspektiv, er fraværet stadig for højt, og vi er nødt til at gå langt mere strategisk til værks,” siger Dorte Rosendahl Kirkegaard.
En strategisk tilgang til sygefraværet betyder, ifølge Dorte Rosendahl Kirkegaard, at fokus flyttes fra den enkelte medarbejder, som er syg. At der er en klar holdning fra øverste ledelse, og at ledergruppen har den fornødne viden, redskaber og ramme. Og så skal indsatsen tænkes langsigtet.
”At gå strategisk til værks handler bl.a. om at få analyseret sygefraværet på den enkelte arbejdsplads i dybden og undersøgt, om der er noget ved arbejdsmiljøet, som udløser sygdom. I topledelserne rundt omkring er man nødt til gøre sig konkrete overvejelser: Har vi på vores arbejdsplads nok viden om årsagerne bag sygefraværet, og dermed hvor der kan forebygges. Er der fælles forståelse af, hvornår man er syg? Kan man være syg en halv dag? Og kender alle procedurerne for, hvornår og hvordan sygemeldinger skal foregå?,” siger Dorte Rosendahl Kirkegaard.
”Kan man skabe klare rammer og en fælles forståelse af, hvilken kultur man har på den enkelte arbejdsplads, er man også godt i gang med at få sygefraværet ned og forbedre trivslen,” fortsætter hun.
Stress og øget arbejdspres giver udfordringer for Akademikerne
Denne holdning deler Lars Qvistgaard, Formand for Akademikerne: ”En strategisk tilgang og et fokus på at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for at reducere sygefraværet på arbejdspladserne”.
”For akademikere er stress, et øget arbejdspres og mindre god ledelse, det der i særlig høj grad er medvirkende til dårligt arbejdsmiljø og sygefravær”, siger han, og tilføjer:
”For de akademiske medarbejdere står vi desuden med en anden udfordring, nemlig sygenærvær, hvilket betyder at man arbejder, selvom man er syg. Både i forhold til sygefravær og sygenærvær er vejen frem en strategisk tilgang med fokus på forebyggelse frem for brandslukning, når skaden er sket. Og der er rigtig meget, der peger på, at arbejdspladserne kan blive bedre til dette”.
Akademikerne gennemførte i 2015 en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø med svar fra 28.000 akademikere. Undersøgelsen viste, at næsten 8 ud af 10 akademikere arbejder på en arbejdsplads, hvor der kun i nogen eller lav grad gøres tilstrækkeligt for at forebygge stress. Hele 22 pct. af akademikerne svarer desuden, at stress i meget høj eller høj grad ses som den enkelte ansattes eget problem på den arbejdsplads de arbejder på.
Ledelsens holdning til fravær er vigtig
Merete Labriola, seniorforsker og lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, har i et Ph.D-projekt undersøgt sammenhængen mellem arbejdsmiljøet og langtidssygefravær, og hun er enig med Dorte Rosendahl Kirkegaard i, at sygefravær er en sag for det øverste ledelseslag.
”Vi er nødt til at diskutere, hvornår man egentlig er syg, og ledelsens holdning til sygefravær på arbejdspladsen er meget vigtigt. Der er ingen tvivl om, at hvis medarbejderne oplever dårlig ledelse, så stiger sygefraværet,” siger Merete Labriola.
Mandag den 22. maj er hun en af oplægsholderne ved konferencen ”Sammen kan vi gøre en forskel”, som sætter fokus på sygefravær i det offentlige.
Det er en konference, der er arrangeret af Cabi i samarbejde med Akademikerne, CBS og HK Kommunal, hvor bl.a. forskere og organisationsfolk vil belyse årsager til og løsninger på sygefraværet i det offentlige. Konferencen er udsolgt med over 320 deltagere.
Kontaktpersoner:
- Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard, Cabi: 2080 5007 / dor@cabiweb.dk
- Chefkonsulent Jens Alkjær, Akademikerne: 2249 5856 / jal@akademikerne.dk
Yderligere kontaktperson:
- Kommunikationsmedarbejder, Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk
Fakta om sygefraværskonferencen 22. maj 2017
- Videns- og netværkshuset Cabi er sammen med Akademikerne, CBS og HK Kommunal værter for konferencen ”Sammen kan vi gøre en forskel” med fokus på sygefravær i det offentlige.
- Konferencen finder sted på CBS, Porcelænshaven 20 på Frederiksberg.
- Oplægsholdere på konferencen tæller bl.a.:
- Seniorforsker ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, Merete Labriola
- Psykolog og ph.d ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, Tanja Kirkegaard
- Pernille Steen Pedersen, ph.d, postdoc ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS.
Se hele programmet på Cabis hjemmeside
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Vedhæftede filer
Links
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Cabi får 88 mio. kr. til at løfte virksomheders sociale ansvar22.4.2025 09:43:09 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi skal stå i spidsen for en landsdækkende signaturindsats, som vil sikre mere arbejdskraft til små og mellemstore virksomheder og klæde dem på til at blive mere socialt ansvarlige. Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilget 88 mio. kr. til Cabi og en stærk partnerkreds.
Ny projektkoordinator hos Cabi19.3.2025 08:33:50 CET | Pressemeddelelse
Mie Priess Loft er blevet ansat som projektkoordinator i videnshuset Cabi. Hun skal bidrage til, at Cabis projekter hjælper endnu flere virksomheder med at hente arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
Ny finansiering sikrer, at flere udsatte ledige kommer i job4.12.2024 10:05:13 CET | Pressemeddelelse
I 11. time af finanslovsforhandlingerne for 2025 kom Cabi tilbage på finansloven. Dermed kan Cabi fortsætte sit nuværende arbejde for, at flere virksomheder lykkes med at ansætte og fastholde udsatte i job – og det endda med fornyet styrke. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har nemlig besluttet at investere 88 millioner kr. i en ny treårig landsdækkende indsats. Indsatsen består af en stærk partnerkreds med Cabi i spidsen og skal understøtte, at flere virksomheder bliver socialt bæredygtige.
Her er vinderne af CSR People Prize 202414.11.2024 17:30:04 CET | Pressemeddelelse
Vinderne af årets udgave af CSR People Prize 2024 er fundet. Der blev i alt uddelt fire priser til fire virksomheder, der på hver deres måde har gjort en ekstra stor indsats for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet
ProfilService i Brøndby vinder national CSR-pris – gør en kæmpe forskel for udsatte ledige14.11.2024 17:23:36 CET | Pressemeddelelse
ProfilService vinder CSR People Prize 2024 for deres systematiske arbejde med at ansætte udsatte ledige. Via innovative tiltag og investeringer er ProfilService lykkedes med at finde medarbejdere blandt ledige, der ellers ville have haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum