På få år er antallet af nye førtidspensioner fordoblet
15.8.2019 09:47:00 CEST | Cabi | Pressemeddelelse

Flere borgere får tildelt førtidspension end for blot få år siden, og kommunerne nærmer sig niveauet fra før reformen af førtidspension, skriver Altinget.dk
På fem år har kommunerne mere end fordoblet antallet af borgere, som får tildelt førtidspension.
Nye tal fra Jobindsats.dk viser, at niveauet for tildeling af førtidspension nærmer sig situationen umiddelbart inden reformen af førtidspension, der trådte i kraft i 2013, og som Mette Frederiksen stod i spidsen for som beskæftigelsesminister. Det skriver Altinget.dk
I 2014 blev lidt over 6.000 tildelt førtidspension, hvilket ifølge Altinget.dk er historisk få. I 2018 blev knap 13.000 tildelt førtidspension.
Reformen af førtidspension og fleksjob indførte en helt ny ydelse baseret på såkaldte ressourceforløb og medførte en historisk hård opbremsning i tildelingen af førtidspension, som blev halveret i årene efter.
De seneste år er det store fald imidlertid afløst af en kraftig stigning, som ser ud til at fortsætte i 2019.
Ekspert: Første generation af ressourceforløb bliver afsluttet
”En logisk forklaring er, at den første generation af reformens femårige ressourceforløb nu løber ud. Og så finder man ud af, at der ikke er meget perspektiv i at fortsætte ad det spor, og i stedet tildeler man førtidspension,” siger Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsforsker og professor (mso) ved Aalborg Universitet, til Altinget.dk
Samme forklaring kommer fra Aalborg Kommune. Her har udviklingen gennem årene svinget nogenlunde i takt med landsgennemsnittet.
”Når ressourceforløbene tages op igen, så fører mellem 60 og 70 procent af dem her i Aalborg til, at man får en førtidspension. Det er helt forventeligt,” siger Mai-Britt Iversen (S), der er rådmand for familie- og beskæftigelse i Aalborg Kommune til Altinget.dk
Ekspert: Tværfagligt samarbejde er vanskeligt
Annette Juul Jensen, seniorkonsulent hos Cabi er enig med Thomas Bredgaard og Mai-Britt Iversen i, at en del af forklaringen på stigningen er at mange af de første ressourceforløb nu bliver afsluttet.
Hun peger dog også på, at det forsat kræver rigtig meget af kommunerne og samarbejdspartnere at skabe gode og sammenhængende ressourceforløb.
"Det er en særdeles krævende opgave at få alle aktører med om bord og arbejde i samme retning. Kommunerne har via jobcentrene fokus på at afklare borgernes arbejdsevne, men borgere, som er i ressourceforløb, har ofte både psykiatrien og sundhedsvæsnet inde på livet. Det er store organisationer, som både internt og eksternt skal skabe et tæt, tværfagligt samarbejde. Og det er en vanskelig opgave at få til at lykkes," siger Annette Juul Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum