Hummelgaard kræver bedre ressourceforløb – kommuner er bekymrede for økonomien

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil have mere erhvervsrettede ressourceforløb, men vil samtidig fjerne statslig refusion til kommunerne for vejledning, opkvalificering og mentorstøtte til ledige i ressourceforløb. Det skaber bekymring hos kommuner og socialrådgiverne.

I de igangværende forhandlinger om justering af ressourceforløbene foreslår regeringen at fjerne statslig refusion til kommunerne for 65 millioner kr. for at finansiere mere erhvervsrettede ressourceforløb. Det skriver Altinget.dk

Forhandlingerne foregår i forligskredsen bag reformen af fleksjob og førtidspension, som blev indgået mellem S, SF, R-regeringen og V, K og LA i 2012, men Dansk Socialrådgiverforening kalder regeringens forslag for dybt bekymrende.

"Man risikerer at tabe en gruppe mennesker på gulvet, fordi de tilbud, der er til rådighed, ikke er de rigtige. De kan i stedet risikere, at deres ressourceforløb bliver forlænget gang på gang," siger socialrådgivernes formand, Mads Bilstrup til Altinget.dk

Regeringen vil have mere indhold og kvalitet i ressourceforløb ved at gøre dem mere erhvervsrettede. Blandt andet foreslår beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) en "indsatsgaranti", som skal give ledige i ressourceforløb ret til beskæftigelsesrettet indsats inden for et halvt år.

For at finansiere indsatsen foreslår regeringen af sløjfe driftsrefusion til kommunerne på vejledning, opkvalificering og mentorstøtte, hvilket ifølge ministeriets forventninger vil medføre en besparelse på 65 millioner kroner årligt.

KL: Kontraproduktivt

"Det er kontraproduktivt, at en indsatsgaranti skal finansieres ved at spare på indsatsen," siger Thomas Kastrup-Larsen, der er formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg.

En erhvervsrettet indsats kan ikke stå alene, understreger socialrådgivernes formand.

"Det, som står tilbage til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, er virksomhedspraktik. Og et rent virksomhedspraktikforløb er simpelt hen ikke det rigtige for en ung mand på 30 eller 35 år, som aldrig har været på arbejdsmarkedet og som har sociale eller psykiske problemer," siger Mads Bilstrup.

SF deler KL og socialrådgivernes skepsis og vil nu spørge mere ind til konsekvenserne af Hummelgaards forslag.