Nyt CV på Jobnet skal gøre det lettere for ledige at komme i job
7.12.2020 08:31:00 CET | Cabi | Pressemeddelelse

Alle ledige skal nu have et CV på Jobnet.dk, hvor deres kompetencer fremgår. STAR har sammen med Cabi udviklet det nye CV og en række dialogværktøjer, som sagsbehandlere i jobcentrene kan bruge i deres samtaler med ledige. Fokus på kompetencerne skal især gøre det nemmere for ledige, der er langt fra arbejdsmarkedet, at komme i job.
Lørdag den 5. december 2020 blev Jobnet.dk lanceret i en ny udgave. Fremover skal alle ledige have et CV på portalen, og CV’et skal være et gennemgående værktøj i samtalerne mellem sagsbehandlere og borgere. Tidligere har borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet været fritaget fra at have et CV, men det er ikke længere tilfældet.
Erfaringer fra indsatser som Flere skal med og JobFirst viser, at det også har en positiv effekt for borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, at tale om kompetencer og job. Her er et CV et godt og naturligt værktøj at gribe til.
Det giver mening at tale om kvalifikationer
Det forklarer Carsten Lunden, seniorkonsulent i Cabi, der har bidraget til at udvikle det nye CV for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
”Vi ved fra en lang række indsatser, at selv for borgere, hvor der er et stykke vej til job, giver det mening at tale om job, og om de kvalifikationer og kompetencer borgerne har. De får sat ord på og danne et billede af deres egne kompetencer, og det er meget positivt. I den samtale er et CV et meget naturligt udgangspunkt,” siger Carsten Lunden.
Det nye CV indeholder alle gængse kategorier med kontaktoplysninger, uddannelse og erhvervserfaring, men derudover er der også en kasse med teksten ”Det kan jeg også”, som kan udfyldes med andre interesser og kompetencer, der fx er opnået i fritiden.
Cabi har i samarbejde med STAR udviklet en række dialogark, som kan understøtte dialogen mellem sagsbehandlere og borgere, når CV’et skal udfyldes. Her er fx spørgsmål om, hvordan borgeren har det med at arbejde sammen med andre mennesker, hvad han eller hun laver i fritiden og interesserer sig for. Det er også en fordel for virksomhederne, når jobsøgernes kompetencer fremstår tydeligt i CV’et.
Dialogarkene er løbende blevet testet i fem jobcentre, og responsen er meget positiv, fortæller Carsten Lunden.
”Ideen med dialogarkene er, at vi vil gøre det helt enkelt og ligetil for både sagsbehandlere og borgere at tale om job og kvalifikationer. Kortene kan bruges til at facilitere den samtale. Heldigvis er tilbagemeldingen fra de jobcentre, hvor vi har testet materialet, at selv i arbejdet med de borgere, som ikke har så meget at fylde på et CV i traditionel forstand, giver det mening at lave et CV og bruge det som omdrejningspunktet i samtalerne om kvalifikationer og ønsker til job,” siger Carsten Lunden.
Webinar for 3.000 jobcentermedarbejdere
Foruden dialogark er der også udviklet informationsmateriale om det nye CV og tankerne bag CV’et til ledelsen i jobcentrene og til borgerne. Derudover afvikler Cabi i samarbejder med bl.a. STAR, Schultz og KMD en række webinarer for at klæde ledere og medarbejdere i jobcentrene godt på til at bruge det nye CV.
”Jeg regner med, at vi har været ude til i hvert fald 3.000 ledere og medarbejdere, når vi har afviklet det sidste webinar,” slutter Carsten Lunden.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Skovens rammer rykkede sårbare unge kvinder tættere på job og uddannelse – nu bygger Aarhus Kommune videre på den naturbaserede beskæftigelsesindsats24.2.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Mens 45.000 unge står uden job og uddannelse, viser projektet Grobund til fremtiden, at en naturbaseret beskæftigelsesindsats kan give retning for selv de mest udsatte unge. 85 procent af deltagerne i projektet gennemførte et 16-ugers forløb ude i skoven. Nu har Aarhus Kommune implementeret metoden. Videnshuset Cabi har stået i spidsen for projektet.
Virksomheden Primatag vinder national CSR-pris for at gøre en markant forskel for sårbare unge13.11.2025 16:21:16 CET | Pressemeddelelse
Tagdækkervirksomheden Primatag A/S fra Toreby på Lolland vinder CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang til at gøre social ansvarlighed til en del af løsningen på branchens rekrutteringsudfordringer.
Virksomheden El Recycling vinder national CSR-pris for at skabe plads til forskellighed13.11.2025 14:29:09 CET | Pressemeddelelse
El Recycling ApS fra Randers vinder CSR People Prize 2025. Trods stor mangel på arbejdskraft har virksomheden ikke rekrutteringsudfordringer, fordi virksomheden formår at finde værdifuld arbejdskraft blandt de op mod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
394 unge i Viborg fik en chance – og greb den4.11.2025 10:33:34 CET | Pressemeddelelse
Når kommune, skoler og erhvervsliv arbejder sammen, kan det lykkes at få flere unge i fritidsjob. Det viser projektet Sammen om Fritidsjob, hvor 394 unge i Viborg Kommune har fået et job, og 291 af dem har fastholdt det i mindst et halvt år.
Fredericia-virksomhed har socialt ansvar som strategi – nu er de nomineret til national CSR-pris3.11.2025 10:52:37 CET | Pressemeddelelse
Byens Rens er nomineret til CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang til at gøre social ansvarlighed til en central del af forretningsmodellen. Prisen uddeles af videnshuset Cabi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum