Store kommunale forskelle i hjælp til personer med handicap
27.2.2019 13:53:00 CET | Cabi | Pressemeddelelse

En ny analyse fra STAR viser, at der er store forskelle på, hvor ofte kommunerne bevilliger hjælpemidler og personlig assistance til personer med handicap. De handicapkompenserende ordninger er et overset værktøjer, som kan bruges bedre mener ekspert.
I 2018 var Odense den kommune i landet, som oftest bevilligede personlig assistance til personer med handicap. I alt bevilligede Odense Kommune personlig assistance 930 gange, hvilket udgør 8,5 procent af hele landets bevillinger af personlig assistance. Det viser en ny analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Analysen viser også, at fem kommuner ikke har indberettet nogen bevillinger af personlig assistance. Ifølge analysen kan det skyldes meget lav brug af ordningen eller registreringsvanskeligheder.
Landets jobcentre kan bevillige personlig assistance til personer, som på grund fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand for at kunne varetage deres job.
Ekspert: Ordningerne skal bruges mere
Ifølge Bente Nissen, seniorkonsulent i Cabi og ekspert i job og handicap, er de handicap kompenserende ordninger som eksempelvis personlig assistance, ofte oversete i jobcentrene. De kan med fordel bruges bedre, mener hun.
"Det er ofte sådan, at handicap forbindes med et fysisk handicap, men vi skal blive bedre til at bruges ordningerne over for personer med psykisk funktionsnedsættelse som fx ADHD, hukommelsesbesvær eller mangel på overblik," siger Bente Nissen.
Hun har været med til at gennemføre projektet Kompensation til flere, hvor 17 kommuner, herunder Odense, bl.a. blev undervist i at buruge de handicapkompenserende ordninger bedre.
"Vi oplevede, at når kommunerne fik viden om de handicapkompenserende ordninger, fik de også øjnene op for, at ordningerne kan bruges meget bredere end de bliver i dag. En handicapkompenserende ordning er måske det, der skal til for, at en borger kan komme i ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Vi ved også, at der er mange ledige unge og kontanthjælpsmodtagere, der har en psykisk funktionsnedsættelse som eksempelvis ADHD, følger af stress eller hukommelsesbesvær. Her kan en handicapkompenserende ordning også være svaret, når vi skal hjælpe den enkelte ind på arbejdsmarkedet," siger Bente Nissen.
Mere information
Vil du vide mere om de handicapkompenserende ordninger? - Se Cabis hjemmeside
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum