Stor forskel på hvordan kontanthjælpsmodtagere vurderes af kommunerne

Der er markante forskelle på, hvor mange jobparate kontanthjælpsmodtagere de forskellige kommuner har. Forskellene kan skyldes, at sagsbehandlerne har udviklet forskellig praksis på området efter ændringer i lovgivningen.
En ledig kontanthjælpsmodtager vil måske blive vurderet jobparat i sin egen kommune, men ikke i nabokommunen. Forskellene på, hvornår og hvordan kommunerne vurderer kontanthjælpsmodtagerne er nemlig til at få øje på. Det viser en ny analyse fra tænketanken Kraka, der er lavet for Ugebrevet A4.
Selvom 31 procent af kontanthjælpsmodtagerne i landsgennemsnit var jobparate sidste år, var der store interne forskelle mellem kommunerne. Mens mere end hver anden kontanthjælpsmodtager var jobparat i Vallensbæk kommune, gjorde det samme sig gældende for under hver femte i Skanderborg kommune.
Forskellene kan skyldes, at sagsbehandlerne vurderer jobparathed forskelligt ude i kommunerne. Det mener Krakas ledende økonom, Kristine Vasiljeva, der er bekymret over resultaterne:
”Det strider mod de grundlæggende lighedsprincipper, hvis den samme person erklæres jobparat i en kommune og ikke i den anden. Det betyder, at kontanthjælpsmodtagerne behandles forskelligt afhængigt af, hvor de bor,” siger hun til Ugebrevet A4.
Uklar lovgivning og uklare målgrupper
En forklaring på udviklingen kan være en ændret og uklar lovgivning, der giver stor frihed til arbejdet ude i kommunerne. Det mener Dansk Socialrådgiverforenings formand Majbrit Berlau. Hun mener, at man politisk har lavet nogle drastiske og uklare ændringer, blandt andet af målgruppebegreberne:
”Man har lavet nogle målgrupper, hvor det har været relativt diffust, hvad de dækkede over. Derfor har kommunerne i høj grad selv måtte finde ud af, hvordan de fortolker loven,” siger hun til Ugebrevet A4.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Pouelsen er uenig i kritikken. Han mener, at sagsbehandlerne skal have en vis frihed til at lave deres vurderingsarbejde. Dog lover han, at regeringen vil være mere tilbageholden med at indføre nye love og regler foreløbig, så der kan komme ro på beskæftigelsesområdet.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Ny chefkonsulent hos Cabi4.6.2025 08:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Flemming Binderup Gammelgaard er ansat som chefkonsulent i videnshuset Cabi. Han skal stå i spidsen for Cabis store signaturprojekt ”Arbejdskraft nu og til fremtiden”, som skal hjælpe endnu flere virksomheder med at finde værdifuld arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
Efterlysning: Hvor er Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder?2.6.2025 09:56:19 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på de små og mellemstore virksomheder, der fortjener en nominering, er i gang. CSR People Prize hylder de mest socialt ansvarlige virksomheder, så andre kan lade sig inspirere af deres gode erfaringer. Hvem skal i år løbe med en af Danmarks mest prestigefyldte priser inden for social ansvarlighed?
Ny millionbevilling skal hjælpe flere unge ind på arbejdsmarkedet14.5.2025 09:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Tuborgfondet støtter igen Lederalliancen, som er Lederne, videnshuset Cabi og Dansk Industris indsats for at give unge muligheder på arbejdsmarkedet.
Cabi får 88 mio. kr. til at løfte virksomheders sociale ansvar22.4.2025 09:43:09 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi skal stå i spidsen for en landsdækkende signaturindsats, som vil sikre mere arbejdskraft til små og mellemstore virksomheder og klæde dem på til at blive mere socialt ansvarlige. Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilget 88 mio. kr. til Cabi og en stærk partnerkreds.
Ny projektkoordinator hos Cabi19.3.2025 08:33:50 CET | Pressemeddelelse
Mie Priess Loft er blevet ansat som projektkoordinator i videnshuset Cabi. Hun skal bidrage til, at Cabis projekter hjælper endnu flere virksomheder med at hente arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum