Aalborg lægger rammer til konference om vækst og socialt ansvar

En lang række topledere fra danske virksomheder og organisationer lægger til september vejen forbi Aalborg Kongres & Kultur Center til en stor konference om fremtidens arbejdsmarked og virksomhedernes sociale ansvar.
Mandag den 18. september sætter erhvervsledere og organisationsfolk hinanden stævne i Aalborg Kongres & Kultur Center. Her skal de drøfte muligheder og løsninger på de udfordringer, som fremtidens arbejdsmarked bringer samt dele erfaringer med, hvordan socialt ansvar i virksomhederne kan kobles med sund forretningsdrift.
Det sker med konferencen Alternative rekrutteringsveje, når din virksomhed mangler arbejdskraft.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) åbner konferencen, som er arrangeret af VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, Business Region North Denmark, Kommunekontaktrådet i Nordjylland, Regionalt Arbejdsmarkeds Råd Nordjylland, Vækstforum Nordjylland og videns- og netværkshuset Cabi.
”Manglen på arbejdskraft er begyndt at brede sig, og virksomhederne er nødt til at se sig om efter nye måder at finde medarbejdere. Det kan fx være gennem rekruttering af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Vi har mange års erfaring med, at gennem den rette opkvalificering og træning, kan de blive til gode og ikke mindst loyale medarbejdere,” siger Mette Rønnau, direktør for videns- og netværkshuset Cabi, som er en non-profit-organisation under beskæftigelsesminisiteriet.
”I konferencens program har vi lagt vægt på at mange af de brancher, som mangler arbejdskraft kan blive inspireret og få tips og tricks til alternative veje til rekruttering. Det er fx byggeri, industri, håndværk og turist- og serviceerhvervene,” fortsætter Mette Rønnau.
Socialt ansvar giver gevinst på flere fronter
Lene Kjelgaard Jensen, formand for Business Region North Denmark og borgmester i Thisted (K), er med til at arrangere konferencen, og hun er ikke i tvivl om, at virksomhederne gør sig selv en tjeneste på flere fronter ved at tage et socialt ansvar.
”En ting er, at man kan skaffe arbejdskraft ved at inkludere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Men vi ved også, at det smitter positivt af på trivslen blandt medarbejderne, når arbejdspladsen er med til at hjælpe andre. Og for virksomhederne er der god brandingværdi over for lokalområdet og forbrugerne, som bliver mere og mere socialt bevidste,” siger Lene Kjelgaard Jensen.
ISS: Mangfoldige teams giver plus på bundlinjen
En lang række virksomheder fra hele landet har meldt deres ankomst til Aalborg, hvor de deler ud af deres erfaringer med at tage et socialt ansvar på flere forskellige områder. Service-giganten ISS Facility Services A/S vil fx fortælle om, hvordan mangfoldige teams er godt for forretningen, den enkelte medarbejder og samfundet.
”I ISS har vi sammen med PwC dokumenteret, at teams med en mangfoldig sammensætning har en indtjening, der er 3,7 procentpoint højere end ikke-mangfoldige teams, fordi sygefraværet er lavere og engagementet er højere. Derfor gavner vores arbejde med social ansvarlighed ikke blot den enkelte og samfundet – det skaber også en bedre bundlinje for vores virksomhed,” siger Flemming Bendt, som udover posten som adm. direktør i ISS Facility Services også er medlem af VFSA.
Blandt de nordjyske virksomheder, som deltager på dagen er Brovst Malerfirma, hvor malermester Alex Thomsen deltager i en tema-session, der sætter fokus på, hvordan byggeriet kan tiltrække unge til branchen. Brovst Malerfirma har 13 medarbejdere, og har altid taget imod lærlinge.
”Vi er forpligtet til at tage lærlinge ind for at uddanne nye til faget. Jeg har selv været i stand til at finde de folk, jeg skal bruge, men jeg kan høre på mine kollegaer, at der er mangel på arbejdskraft i branchen,” siger Alex Thomsen.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Vedhæftede filer
Links
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Ny projektkoordinator hos Cabi19.3.2025 08:33:50 CET | Pressemeddelelse
Mie Priess Loft er blevet ansat som projektkoordinator i videnshuset Cabi. Hun skal bidrage til, at Cabis projekter hjælper endnu flere virksomheder med at hente arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
Ny finansiering sikrer, at flere udsatte ledige kommer i job4.12.2024 10:05:13 CET | Pressemeddelelse
I 11. time af finanslovsforhandlingerne for 2025 kom Cabi tilbage på finansloven. Dermed kan Cabi fortsætte sit nuværende arbejde for, at flere virksomheder lykkes med at ansætte og fastholde udsatte i job – og det endda med fornyet styrke. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har nemlig besluttet at investere 88 millioner kr. i en ny treårig landsdækkende indsats. Indsatsen består af en stærk partnerkreds med Cabi i spidsen og skal understøtte, at flere virksomheder bliver socialt bæredygtige.
Her er vinderne af CSR People Prize 202414.11.2024 17:30:04 CET | Pressemeddelelse
Vinderne af årets udgave af CSR People Prize 2024 er fundet. Der blev i alt uddelt fire priser til fire virksomheder, der på hver deres måde har gjort en ekstra stor indsats for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet
ProfilService i Brøndby vinder national CSR-pris – gør en kæmpe forskel for udsatte ledige14.11.2024 17:23:36 CET | Pressemeddelelse
ProfilService vinder CSR People Prize 2024 for deres systematiske arbejde med at ansætte udsatte ledige. Via innovative tiltag og investeringer er ProfilService lykkedes med at finde medarbejdere blandt ledige, der ellers ville have haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Stifter af Gjørtler Ejendomme modtager ildsjælepris14.11.2024 15:57:30 CET | Pressemeddelelse
Thomas Gjørtler, stifter af Gjørtler Ejendomme i Viborg, modtager ildsjælepris ved uddelingen af CSR People Prize 2024. Han får prisen for sit personlige og ekstraordinære arbejde for at give nogle af samfundets mest udsatte en chance på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum