Fødevarestyrelsen guider til jul uden madspild og mavepine
12.12.2023 11:17:00 CET | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse
Rester fra julefrokosten ender ofte i skraldespanden – enten fordi, maden har stået for længe på bordet, eller fordi man ikke ved, hvordan man skal bruge madresterne. Få Fødevarestyrelsens fem bedste råd til at undgå madspild og dårlig mave.

I kampen mod madspild er det oplagt at spise rester fra julefrokostbordet dagen efter, fryse dem ned eller lave dem om til nye retter.
Men det er vigtigt at behandle madresterne rigtigt, så man ikke bliver syg af madbakterier, som hurtigt kan formere sig, hvis maden står for længe fremme på bordet.
Derfor deler Fødevarestyrelsen frem til jul flere gode råd på sociale medier om, hvordan man undgår madspild og mavepine på grund af julens måltider.
Her får du Fødevarestyrelsens fem råd til at undgå madspild og mavepine i julen:
1. Kig i skabene, før du handler
Kig i skabene, når du planlægger menuen. Det forhindrer, at du køber varer, du allerede har nok af. Måske står der allerede et udmærket åbent glas rødkål i køleskabet, som du havde glemt alt om.
2. Lad retterne afløse hinanden
Lad serveringerne afløse hinanden, så du f.eks. serverer sild og laks først, og stil eventuelle rester på køl, så snart dine gæster er færdige med at spise af fisken. Så sikrer du, at eventuelle sygdomsbakterier ikke får lov at udvikle sig.
3. Vær særligt opmærksom på fisk og skiveskåret pålæg
Bakterier som f.eks. listeria har gode betingelser for at udvikle sig i røget laks, gravad laks og skiveskåret pålæg. Disse retter skal på køl igen så hurtigt som muligt, hvis du vil spise dem dagen efter.
4. Server retterne rygende varme – og varm rester godt igennem dagen efter
Varme retter skal serveres rygende varme – også den hjemmelavede leverpostej, frikadeller og risengrød. Du kan godt varme rester af mad op igen, hvis de er sat hurtigt på køl efter servering og bliver varmet godt igennem igen.
5. Gem alle rester, også de små
Alt kan i princippet fryses ned og bruges igen. And, rødkål og brun sovs smager glimrende i en andeburger. Kogte kartofler kan bruges i biksemad, salater eller i tærter. Rugbrødsrester kan rives til ymerdrys eller forvandles til rugbrødschips, og stumpen af skæreost kan rives, fryses og bruges på en pizza. Retter med friske krydderurter og spinat – f.eks. persillesovs eller stuvet spinat – kan også spises dagen efter, hvis man sørger for at køle dem hurtigt ned og servere dem rygende varme.
Følg Fødevarestyrelsen på Facebook og Instagram for flere gode råd til julens måltider.
Flere tip til at minimere madspild: Madspild i hjemmet - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)
Flere tip til god køkkenhygiejne: God køkkenhygiejne - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum