Fyrværkeri er på skoleskemaet hos mere end 30.000 skoleelever i december
Hvert år kommer børn til skade med fyrværkeri, fordi de ikke har styr på fyrværkerisikkerheden. Derfor opfordrer Sikkerhedsstyrelsen alle skoler til at undervise eleverne i fyrværkerirådene. Undervisere til i alt 30.000 skoleelever har forud for fyrværkerisæsonen bestilt gratis beskyttelsesbriller og fået gratis undervisningsmateriale fra Sikkerhedsstyrelsen.
Mange børn og unge ved ikke, hvordan de skal omgås og håndtere fyrværkeri sikkert. Derfor kommer mange til skade nytårsaften. Dog kan mange af skaderne forebygges, hvis de lærer fyrværkerirådene at kende.
Sikkerhedsstyrelsen tilbyder derfor hvert år undervisningsmateriale til alle klassetrin. Med materialet følger også muligheden for at bestille gratis beskyttelsesbriller til eleverne.
- Beskyttelsesbrillerne bør være en fast del af børnenes påklædning, når de går udenfor nytårsaften. Det gælder, uanset om de skal i nærheden af fyrværkeri eller ej. For børn og unge har hele livet foran sig, og det skulle de gerne kunne opleve med egne øjne, siger Kirsten Wilbour Dam Christiansen, vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen.
Derfor glæder hun sig over, at Sikkerhedsstyrelsen i år har sendt 30.000 par beskyttelsesbriller afsted til landets skoleelever. For sammen med brillerne følger også undervisning i fyrværkerisikkerhed og en dialog om, hvorfor sikkerheden er vigtigt at huske en aften som nytårsaften.
- Børn skal lære de fem fyrværkeriråd, inden de kommer i nærheden af fyrværkeri. Så det er vigtigt, at vi formår at formidle både rådene og konsekvenserne på en forståelig måde, uanset klassetrin. Især de fem fyrværkeriråd er vigtige i forebyggelsen af skader blandt børn, understreger Kirsten Wilbour Dam Christiansen.
Undervisningsmaterialet er udformet med fakta, videoer og opgaver til eleverne og kan bruges af både lærere og pædagoger. Forældre har også mulighed for at bruge materialet, hvis man ønsker at lære sit barn de fem vigtige fyrværkeriråd.
De 5 fyrværkeriråd
- Brug altid beskyttelsesbriller
- Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
- Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
- Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
- Gå aldrig tilbage til en fuser
Kontakt Sikkerhedsstyrelsen
Pressetelefonen: 22 38 44 51
presse@sik.dk
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Mere end hver tredje butik solgte ulovligt til mindreårige2.7.2024 10:43:49 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen anvendte i går for første gang unge kontrolkøbere, som led i styrelsens tilsyn med alderskontrol i fysiske butikker. 34 procent af butikkerne med alkohol-, nikotin- eller tobaksprodukter overtrådte aldersgrænserne.
Fra i dag må du hverken indføre, købe eller modtage ulovlige e-cigaretprodukter1.7.2024 07:59:58 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget vedtog den 4. juni 2024 nye forbud i forbindelse med regeringens forebyggelsesplan målrettet børn og unge. Derfor gælder der fra 1. juli 2024 nye forbud for indførsel, køb, udlevering, modtagelse og besiddelse af ulovlige e-cigaretprodukter med nikotin.
Styrelser advarer: Pas på, hvad du bringer med hjem som souvenirs fra ferien i udlandet24.6.2024 08:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Nye regler for forbud mod indførsel og besiddelse af ulovlige e-cigaretprodukter med nikotin træder i kraft den 1. juli 2024. Toldstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen skal sammen sikre, at reglerne overholdes, når de ulovlige e-cigaretprodukter krydser grænsen til Danmark.
Fejl i elinstallationer er halveret på markedspladser og festivaler21.6.2024 14:15:44 CEST | Pressemeddelelse
Selvom elinstallationerne på markedspladser og festivaler kun er midlertidige, skal de stadig følge de nyeste regler, hver gang de bygges op. Det kan nemlig være livsfarligt, når defekte ledninger eller el-apparater bliver brugt.
Får du ulykker leveret med posten?29.5.2024 13:03:14 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen vil gøre forbrugerne opmærksomme på de risici, der kan være forbundet med at handle på online markedspladser, hvor varerne ofte er billige, men ikke nødvendigvis sikre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum