Styrelser advarer: Pas på, hvad du bringer med hjem som souvenirs fra ferien i udlandet
Nye regler for forbud mod indførsel og besiddelse af ulovlige e-cigaretprodukter med nikotin træder i kraft den 1. juli 2024. Toldstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen skal sammen sikre, at reglerne overholdes, når de ulovlige e-cigaretprodukter krydser grænsen til Danmark.

Sommerferien er lige om hjørnet. Men skal du ud og rejse, og har du planer om at tage nogle e-cigaretprodukter med hjem som souvenirs, skal du være særligt opmærksom.
Fra den 1. juli 2024 må du som forbruger på dansk jord kun besidde op til ti enheder af blandt andet engangs-e-cigaretter med nikotin og nikotinvæsker med kendetegnende aroma af andet end mentol og tobak. Og besiddelsen må kun ske, hvis produkterne er til eget forbrug.
- De nye regler er til for at begrænse danskernes forbrug af blandt andet nikotinholdige engangs-e-cigaretter med smag af for eksempel slik. Så fremover må du kun have op til ti ulovlige e-cigaretprodukter med hjem fra udlandet til eget forbrug. Har du en større mængde end ti i bagagen, kan det hurtigt få store konsekvenser for dig, siger Stine Pedersen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.
Overtræder du det nye indførsel- eller besiddelsesforbud for ulovlige e-cigaretprodukter, vil du som udgangspunkt blive meldt til politiet, ligesom du risikerer at få en bøde.
De nye forbud sker som led i regeringens forebyggelsesplan, der har til formål at forebygge børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol.
Toldstyrelsen bliver Sikkerhedsstyrelsens vagthund ved den danske grænse
Sikkerhedsstyrelsen og Toldstyrelsen kommer i forbindelse med de nye forbud til at arbejde endnu tættere sammen fremadrettet for at sikre en effektiv kontrol ved grænsen til Danmark.
- Vi ser rigtig mange af den her type engangs-e-cigaretter på grænsen, der kan blive videresolgt til især unge, og det er bekymrende. Produkterne kan være produceret uden at være i overensstemmelse med reglerne og er dermed potentielt endnu mere sundhedsskadelige, end engangs-e-cigaretterne i forvejen er. Derfor ser vi også frem til at styrke kontrollen yderligere sammen med Sikkerhedsstyrelsen, siger Jeppe Kjærgaard, kontroldirektør i Toldstyrelsen.
Toldstyrelsen kommer på vegne af Sikkerhedsstyrelsen til at udføre kontroller og stoppe indførslen af de ulovlige e-cigaretprodukter ved den danske grænse. For eksempel hvis nogen forsøger at komme ind i Danmark, hvor de besidder flere engangs-e-cigaretter med nikotin og smag end begrænsningen på op til ti enheder til eget forbrug tillader.
Det bliver også en fælles opgave at stoppe de personer, der forsøger at omgås loven ved for eksempel systematisk at besidde og transportere op til ti enheder over grænsen til Danmark ad gangen.
Hvad dækker de nye forbud over?
Fra den 1. juli 2024 må du hverken indføre, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde eller besidde ulovlige e-cigaretprodukter med nikotin, der overtræder reglerne for nikotinindhold og/eller kendetegnede aroma.
Hvornår må du som forbruger besidde op til ti enheder af ulovlige e-cigaretprodukter til eget forbrug?
- Du må besidde op til ti enheder til eget forbrug, når du krydser grænsen til Danmark med produkterne fysisk på dig, og når du befinder dig på dansk jord med produkterne fysisk på dig.
- Du må ikke bestille ulovlige e-cigaretprodukter med nikotin hjem over nettet fra udlandet, da du dermed ikke besidder produkterne fysisk på dig, når produkterne krydser grænsen til Danmark – heller ikke selvom produkterne er til eget forbrug.
Regler for nikotingrænser og kendetegnende aroma i e-cigaretprodukter
- Grænsen for nikotinindholdet i en nikotinholdig væske er på 20 mg/ml for e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin. Kravet til nikotingrænsen er fastsat i EU.
- E-cigaretter og genopfyldningsbeholdere må ikke være med kendetegnende aroma af andet end mentol og tobak. Kravene til kendetegnende aroma er fastsat nationalt.
Nøgleord
Kontaktoplysninger
Sikkerhedsstyrelsens pressevagt
Pressetelefon: 2238 4451 (ikke sms)
Mail: presse@sik.dk
Toldstyrelsens pressevagt
Pressetelefon: 7222 1200 (ikke sms)
Mail: presse@toldst.dk
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Mere end 480 virksomheder er nu autoriseret til at nedrive asbest31.1.2025 11:02:36 CET | Pressemeddelelse
Autorisation blev 1. januar 2025 et krav for virksomheder, der arbejder med nedrivning af asbest. Privatpersoner må fx ikke længere selv fjerne et gammelt asbest-tag, og når du får et håndværksfirma til at udføre arbejdet, så husk at tjekke i autorisationsregistret hos Sikkerhedsstyrelsen, at firmaet har autorisationen i orden.
Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed øger fokus på den grønne omstilling23.1.2025 09:51:04 CET | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling af energisektoren i Danmark foregår i et hastigt tempo, og det kræver stadigt nye politiske og lovmæssige tiltag, for at omstillingen kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dermed er der også brug for rådgivning og faglig sparring for erhvervsministeren. Det er baggrunden for, at Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed fra 1. januar 2025 får en ny sammensætning og fremover skal have fokus på at løfte de konkrete og komplekse rådgivningsopgaver, som samtiden måtte kræve.
Sikkerhedsstyrelsens unge kontrolkøbere afslører ulovligt salg til hver tredje mindreårig21.1.2025 08:29:53 CET | Pressemeddelelse
De sidste seks måneder har Sikkerhedsstyrelsen foretaget mere end 1000 kontroller med unge kontrolkøbere, som et nyt led i styrelsens tilsyn med alderskontrol i fysiske butikker. Efter et halvt års kontrol konstaterer Sikkerhedsstyrelsen fortsat ulovligt salg i mere end hver tredje butik.
Lidt flere fyrværkeriulykker ved nytåret 2024/20253.1.2025 09:00:29 CET | Pressemeddelelse
Antallet af fyrværkeriskader, der blev behandlet på landets skadestuer 31. december og 1. januar, var lidt højere end ved forrige nytår. Men andelen af alvorlige skader, som krævede behandling på andre sygehusafdelinger, var noget højere end for et år siden, og en af fyrværkeriulykkerne ved dette nytår resulterede desværre i et dødsfald.
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri1.1.2025 10:16:39 CET | Pressemeddelelse
Hvert år fejler fyrværkeri på nytårsdagen. Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Derfor har du som forbruger muligheden for at hjælpe med at finde fejlene og sikre, at de produkter ikke kommer tilbage på markedet til næste nytår. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum