Ingeniørforeningen, IDA

Styrket life science-sektor er helt centralt for væksten

11.12.2023 10:43:43 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

Del

12 nye anbefalinger fra Life Science Rådet vil kunne styrke den danske innovation på det hjemlige life science-området  

Hvis alle potentialerne i dansk life science skal indfries, kræver det, at hele fundamentet bliver styrket markant, og uddannelsessektoren og forskningsverdenen på området opjusteres betragteligt. Det mener formand for IDA, Laura Klitgaard, der også hæfter sig ved, at der rettes fokus på andre vigtige punkter i rådets anbefalinger.

”Det er allerede slået fast, at life science-området er en af de helt store drivere i dansk økonomi. Det er ikke kommet af sig selv, men udspringer af uddannelse og viden, og derfor er det vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene, og nu får identificeret og fjernet eventuelle barrierer for, at life science-sektoren kan udvikle sig yderligere herhjemme,” siger hun.

Laura Klitgaard er derfor glad for, at der kommer klare guidelines til politikerne. Ud over en sikring af den hjemlige viden, er det blandt andet fornuftigt at kigge på innovationen i sundhedssektoren, mener hun.

”Det er vigtigt med et fokus på sundhedsteknologiske løsninger, så vi kan få frigjort flere varme hænder. Desuden lægges der op til, at der sikres en bedre teknologioverførsel fra universiteterne og hospitalerne til iværksættere og virksomheder. Specielt anbefalingen om, at der skal særskilte økonomiske muskler til universiteternes innovationsområde, kan vi kun bakke op om,” siger Laura Klitgaard.

Life Science Rådet stiler efter, at Danmark skal være i top-3 over bedste produktions- og investeringslande for life science i Europa, og det er IDAs formand naturligvis enig i, men det kommer ikke af sig selv.

”Vi kan kun nå det mål, hvis vi sikrer en fødekæde af studerende på landets universiteter, og at den hjemlige forskningsindsats opprioriteres. Hertil kommer at vi skal tiltrække og fastholdelse både flere internationale studerende og højtuddannet udenlandsk arbejdskraft,” siger Laura Klitgaard.

Efterspørgslen på højtuddannede indenfor it, naturvidenskab og teknologi er allerede i dag enorm, og en prognose udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics viser, at Danmark kommer til at mangle 13.000 kandidater inden for it, teknik og ingeniører i 2030 samt 7.000 med en mellemlang uddannelse inden for samme områder

Kontakter

Ulrik Frandsden 23 65 09 69

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse

"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye