Naturvenner: Danmark må stoppe med at tillade forbudt sprøjtegift igen og igen
Danmark bryder med EUs lovgivning, når der gang på gang dispenseres til den forbudte sprøjtegift Reglone. Det vurderer advokater i et nyt notat, udarbejdet for Danmarks Naturfredningsforening.
De sidste fire år har Miljøstyrelsen givet dispensation til at danske kartoffelavlere og planteavlere har kunnet bruge sprøjtegiften Reglone. Den indeholder aktivstoffet Diquat, der blev forbudt i EU i 2019, fordi det kan give nerveskader og bl.a. kædes sammen med sygdommen Parkinsons.
Men selvom EUs retningslinjer siger, at der kun må dispenseres i nødstilfælde, så er dispensationerne kommet nærmest automatisk hver gang landbruget har spurgt om lov.
Senest er der netop givet dispensation til at midlet kan bruges til hvidkløver og enggræs. Men den danske dispensationspraksis er i strid med EU-retten.
Det vurderer advokaterne Nikolaj Nielsen og Marc Malmbak Stounberg fra Kontra Advokater, der har lavet en juridisk vurdering for Danmarks Naturfredningsforening. Notatet kan læses på dn.dk.
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding mener, at myndighederne nu på baggrund af den nye viden må stoppe med at varetage snævre erhvervsinteresser fremfor hensyn til natur og mennesker:
- Jeg mener, at det er fuldstændig uhørt, at ministeriet tilsyneladende helt per automatik har dispenseret til brug af den her gift. Den nye undersøgelse, som vi har fået lavet, viser klart, at den danske praksis er i strid med EU-retten, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
- Det er trist, at det har kunne foregå i så mange år, men jeg har en klar forventning om, at politikerne på Christiansborg vil tage det her meget seriøst. Der er blevet forbudt i EU, fordi det er hamrende farligt for mennesker og andre levende væsner. Derfor er det under al kritik, at myndighederne gennem flere år har vægtet hensyn til erhvervet højere end hensynet til natur og folkesundhed. Det må stoppe nu, siger Maria Reumert Gjerding.
Må kun dispenseres i nødsituationer
Ifølge EUs regler, så må landene kun dispensere, hvis det er en ekstraordinær situation, og man bør altså ikke give dispensation til at beskytte mod en fare, der er hyppig eller sædvanlig. Alligevel er der nu for fjerde år i træk givet dispensation.
- Når der år efter år bliver givet dispensation, så står det klart for enhver, at der ikke længere er tale om en nødsituation. Så er der tale om en fast praksis. Det er præcis det, som Rigsrevisionen tidligere har kritiseret, nemlig at de her dispensationer kommer per automatik, hver gang der bliver søgt. Men kritikken er åbenbart prellet fuldstændig af på miljøministeriet, for det ligner unægtelig, at man fortsætter ufortrødent med at opfylde landbrugs- og kemikalielobbyens ønsker, fremfor at vægte hensyn til mennesker og natur. Det er under al kritik, siger Maria Reumert Gjerding.
Danmark bryder EU-regler
Selvom aktivstoffer Diquat er forbudt, så vurderer Miljøstyrelsen, at stoffet – der er blevet forbudt i EU på grund af fare for hjerneskader - kan anvendes sikkert til Kartofler, Enggræs og Hvidkløver. Yderligere mener styrelsen, at der ikke findes alternativer for danske avlere til at nedvisne kartoflerne. Alternativ kan fx være at nedskære, afbrænde eller anvende alternative midler.
- Nu har vi sort på hvidt, at Danmark bryder EU-reglerne for at give de her dispensationer. Der findes selvfølgelig alternativer metoder til dyrkning, men det er klart, at hvis landbruget er sikker på at få en dispensation år efter år, så kommer der ikke alternative metoder i brug. Når man i mange andre lande kan klare sig uden den her gift, så kan man nok også i Danmark, siger Maria Reumert Gjerding.
Kritik fra Rigsrevisionen
Det er ikke blot Rigsrevisionen, der tidligere har kritiseret den danske dispensationspraksis.
Også statens egen rådgiver i sagen – DHI – har tidligere kritiseret dispensation til Reglone. I en vurdering helt tilbage i 2020 lød det: ”Det blev kendt i 2018, at diquat ville blive forbudt, hvorfor industrien, landmænd og deres organisationer har haft tid til at finde alternative midler/metoder til den ansøgte anvendelse«.
Maria Reumert Gjerding mener, at beslutningen om eventuelle dispensationer fremover bør gøres til en politisk beslutning for Folketinget:
- For det første bør vi slet ikke anvende stoffer i Danmark, som allerede er blevet gjort ulovlige. Der skal være meget tungtvejende samfundsmæssige eller folkesundhedsmæssige hensyn på bordet, hvis der skal gives en dispensation, og det er der ikke her, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
- Og hvis man vil gøre det fremadrettet, så bør det være en politisk beslutning, som under vejledning fra sundheds- og miljømyndighederne bør træffes i Folketinget. Hvis et givent stof allerede blevet gjort ulovlig en gang, så er det sket ud fra en faglig vurdering. Derfor er det – og bør det være - en politisk beslutning, om man alligevel vil tillade at bruge det igen.
Kontakter
Kasper Pihl MøllerPresserådgiverDanmarks Naturfredningsforening
Tlf:26816228kpm@dn.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Grøn aftale skal blive til grøn virkelighed med stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden til DN8.5.2025 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening (DN) styrker nu indsatsen for at sikre, at trepartsaftalen fører til en reel genrejsning af dansk natur. Det skal ske i samarbejde med danskerne og bliver muliggjort af stor fondsbevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Veddinge Bakker og Skamlebæksletten fredes2.5.2025 12:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Fredningsnævnet har netop besluttet at gennemføre fredningen af det stærkt kuperede og enestående smukke landskab, Veddinge Bakker og den kystnære Skamlebækslette, som forbinder bakkerne med havet. Fredningen omfatter 470 hektar.
Uklar handlingsplan om Danmarks ulve28.4.2025 15:34:15 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen åbner for regulering af ulve uden dog at være præcise nok for, hvornår en ulv har udvist en adfærd, der gør den til en problemulv. Det rejser kritik fra Danmarks Naturfredningsforening.
Affaldsindsamlere fandt 80 ton skrald på en uge24.4.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 190.000 børn og voksne deltog i landsdækkende affaldsindsamling i starten af april. Nu er det indsamlede affald gjort op. Resultatet giver anledning til optimisme, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der står bag indsamlingen.
Natur-hjælp til børneforældre: Nu kan du låne grejtasker på biblioteket14.4.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grejtasker spækket med spændende oplevelser er nu landet på en lang række af landets biblioteker. Det sker for at hjælpe de forældre, som gerne vil mere ud i naturen, men som mangler inspiration. Taskerne kommer fra VILD, der er et børneunivers under Danmarks Naturfredningsforening. Ud over udstyr indeholder taskerne en helt særlig bog-premiere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum