Endelig: Højdekrav kan sikre luft til millioner af smågrise på vejene
9.12.2023 09:59:42 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Regeringen fremlægger efter flere års forarbejde minimumskrav til etagehøjden ved transport af mindre grise. På tide at der sikres et minimum af ventilation og luft til millioner af eksporterede smågrise, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.

Efter 17 år skal det være slut med forskellen på beskyttelsen af små og store grise under transporter. Mens større grise siden 2006 har været sikret et minimum af luft over hovedet i lastvognene, har minimumskrav til etagehøjden for grise under 40 kilo ikke været præciseret. Men det skal være slut nu. En bekendtgørelse med minimumskrav sendes i høring før jul, fremgår det af en artikel dagbladet Politiken. Det er på tide, mener Dyrenes Beskyttelse.
”Endelig. Vi har i årevis kæmpet for at lukke det åbenlyse hul i reglerne på området. Grise er varmefølsomme dyr, som har brug for ventilation, men det har været rent cowboyland for transportørerne uden højdekrav,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Bekendtgørelsen fastslår, at der i lastbilerne skal mindst være 68 centimeter i indvendig højde for transporter af grise på 35 kilo, 62 centimeter ved 25 kilo og 52 centimeter ved 15 kilo. Frihøjden over grisene har afgørende betydning for ventilationen og dermed for opretholdelse af passende temperatur og iltniveau. Derfor undrer det også dyrevelfærdsorganisationen, at det har taget så langt tid at få fastlagt minimumsbeskyttelse af smågrisene.
”I Dyrenes Beskyttelse mener vi slet ikke, at smågrise bør sendes af sted på lange, opslidende transporter ned gennem Europa i bagende varme. Men det bør være i alles interesse, at der i det mindste er fastsat højdekrav, som gælder for alle, der vil sende smågrise levende ud af Danmark,” siger Britta Riis.
Derfor skuffer det også Dyrenes Beskyttelse, at fødevare- og landbrugsminister Jacob Jensen (V) lægger op til, at bestemmelsen for mindre grise skal have en indfasningsperiode på ti år frem til april 2034.
”Grisene har ventet længe nok. EU-forordningen på området er fra 2005, så det kan simpelthen ikke komme bag på svineavlerne og transportørerne, at de skal passes bedre på deres dyr under transporten,” siger Britta Riis.
Bekendtgørelsen, der altså blot er en præcisering af EU-reglerne, har allerede været længe undervejs på Christiansborg. I 2018 vedtog Dansk Folkeparti og den daværende regering bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance en politisk aftale, at højdekravene for grise under 40 kg skulle præciseres. Der kom også en bekendtgørelse i høring, men den blev efterfølgende trukket tilbage. I 2022 kom en rapport på området fra Aarhus Universitet, og så sent som i juni oplyste fødevareministeren til Dyrenes Beskyttelse, at højdekravene for smågrise formodentlig kunne træde i kraft fra 1. januar 2024.
”Der er stærke kræfter, der modarbejder kravene, da det potentielt kan begrænse antallet af grise på en lastvogn. Men når vi er en af de største eksportører af grise i Europa, har vi netop et særligt ansvar for, at forholdene er ordnede, når vi sender grise ud på så lange transporter,” siger Britta Riis.
Fra Danmark eksporteres årligt cirka 14 millioner levende smågrise med en vægt på cirka 30 kg, og cirka 11 millioner af dem sendes på lange transporter af mere end otte timers varighed. Danmark er dermed det land i Europa, der transporterer flest grise over landegrænser og formentlig også det land i Europa, der sender flest grise på lange transporter.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Falsk alarm: Rålam er ikke i nød9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse har modtaget årets første henvendelse om et rålam, der lå alene og trykkede sig. Men den største trussel for både moderdyret og ungen er i virkeligheden de mennesker, der unødigt vil hjælpe ungen.
Nu skal hunden i snor på stranden30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er yngletid for mange arter langs de danske kyster, og derfor skal hunde i snor fra 1. april. Men selv med snoren på er der hensyn at tage. Læs, hvor fuglene yngler – og hvad du skal være opmærksom på.
Danmark sætter ny rekord for eksport af levende svin: Det er dybt forkasteligt23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
17 millioner danske grise blev i 2025 transporteret ud af landet, og dermed har industrien sat ny rekord. Polen var den største aftager, da knap otte millioner danske grise havnede her.
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum