Ny rapport viser, at der er håb for udfordrede gymnasier
Positive fortællinger samt fokus på gode fællesskaber er nogle af de faktorer, der kan afgøre om elever søger et bestemt gymnasium, og om de vælger at blive der. Det konkluderer en ny rapport som Region Hovedstaden har bedt Syddansk Universitet om at lave.
Trods målrettede indsatser har flere gymnasier i Region Hovedstaden gennem de seneste år oplevet udfordringer med faldende søgning, og elever, der dropper ud. Det skyldes især, at elever i nogle områder fravælger deres lokale gymnasier. Det efterlader en række gymnasier med små elevårgange og en skæv elevsammensætning.
Det konkluderer en ny rapport, som regionsrådet i Region Hovedstaden har bedt Syddansk Universitet om at lave. Rapporten samler viden om indsatser, som kan tiltrække elever og mindske frafaldet på de udfordrede gymnasier.
Et særligt fokus på interkulturel undervisning
Rapporten viser, at der allerede er gang i en lang række tiltag på skolerne, som har et godt potentiale. Men der er der også nogle tiltag, der kan skærpes eller justeres. Fx ved at videreudvikle arbejdet med opbakningen fra elever og forældre gennem en styrket fortælling om skolen. Mere efteruddannelse af lærere i interkulturel undervisning og pædagogik (så de f.eks. inddrager flere kulturer i undervisningen) kan gøre en forskel. Og så peger rapporten også på vigtigheden af, at elever, lærere og ledelse har noget at samles om, fx fælles faglig nysgerrighed og fælles begivenheder som en sportsdag eller fælles fagligt materiale Dette kan styrke de positive relationer, som er vigtige.
”Rapporten peger på, at skolerne allerede gør et stort og stærkt stykke arbejde for at tiltrække ansøgere og forhindre frafald. Men det står også klart, at der er nogle indsatser, der kan styrkes. Vigtigt er det dog at sige, at rapporten også viser, at der er nogle strukturelle betingelser, som skolerne ikke selv kan lave om på, og dem skal vi have løst, hvis vi skal i mål,” siger Marianne Frederik (Ø), medlem af regionsrådsmedlem og formand for udvalget for trafik og regional udvikling i Region Hovedstaden.
Forældrene spiller en vigtig rolle
Rapporten er udarbejdet af forskere fra Syddansk Universitet sammen med seks gymnasier, som har oplevet faldende elevtal. Rapporten undersøger de indsatser, som skolerne allerede har indført for at vende udviklingen. Derudover inddrages perspektiver fra på indsatser, der har virket på andre gymnasier med tilsvarende udfordringer.
”Det er positivt, at mange elever svarer, at de er glade for det gymnasium, hvor de går. De er gode ambassadører for deres skole. Men det er ikke et nemt udgangspunkt for en skole, når der er elever, der blot sidder og venter på at få plads på et andet gymnasium – måske fordi de har lang transporttid til skolen. Og rapporten viser, at forældrene spiller en vigtig rolle for elevernes opfattelse af det gymnasium, de går på,” siger Anke Piekut, forsker ved Syddansk Universitet.
Strukturelle udfordringer
Rapporten understreger også, at der er nogle strukturelle forhold, der har stor betydning for skolernes arbejde med rekruttering og fastholdelse, men som ligger udenfor skolernes handlerum. Det gælder fx skolens beliggenhed og områdets ry, elevernes transportmuligheder og rejsetid til skole samt konkurrence fra omkringliggende skoler. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) har drøftet rapporten på et møde med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Region Hovedstaden vil indlede en dialog med de seks gymnasier om muligheden for at søge midler til et udviklingsprojekt om fx efteruddannelses af lærere og en målrettet indsats for at styrke fortællingerne om skolerne.
Fakta:
Forskere fra Syddansk Universitet har udarbejdet rapporten på opdrag fra Region Hovedstaden. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Hvidovre Gymnasium, Høje-Taastrup Gymnasium, Sydkystens Gymnasium, Herlev Gymnasium, Ørestad Gymnasium og Lyngby Gymnasium.
Forskerne har modtaget 782 besvarelser af spørgeskema samt 28 interviews med ledelserne, lærere og nye elever på de seks deltagende skoler. Herudover har forskerne lavet to dages observationer på hver skole inden for de første to uger efter skolestart i august 2023.
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Adgangen til patienternes helbredsoplysninger skal strammes11.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På baggrund af tre aktuelle, større sager om systematisk misbrug af adgang til den elektroniske patientjournal har regionen gennemført en samlet evaluering, og der lægges op til en række stramninger.
Danmarks første: Nyt center skal forske i søvnforstyrrelser hos børn og unge11.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Søvncenter for Børn og Unge er det første specialiserede forskningscenter for søvnforstyrrelser hos børn og unge. Det skal bl.a. øge forståelsen af, hvordan søvn påvirker børns udvikling, sygdomsforløb og restitution.
Region H går foran i udviklingen af ny ungdomsuddannelse6.6.2025 09:37:20 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden samler med et nyt projekt en række uddannelsesinstitutioner på tværs for at forberede undervisere og institutioner på den kommende EPX-uddannelse.
Budgetoverskridelser og forsinkelser på Nyt Hospital Nordsjælland5.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden bliver tirsdag 10. juni orienteret om, at budgettet for Nyt Hospital Nordsjælland forventes at skride med op til 1 mia. kr. primært som følge af prisstigninger i byggemarkedet og stigende lønninger. Samtidig er indflytningen udskudt fra årsskiftet 2027 til sensommeren 2027.
Operationer af knæ og hofter skal samles og effektiviseres5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden samler planlagte operationer i knæ og hofter i Center for Elektiv Ortopædkirurgi på Gentofte Hospital. Kirurgen følger patienten til Gentofte og opererer sammen med rutinerede teams
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum