København sætter ind mod diskrimination

Del

Københavns Kommune og Institut for Menneskerettigheder går sammen om indsats mod diskrimination. Fra mandag kan københavnerne møde Diskriminationslinjen i gadebilledet.

Plakatstander med plakat for Diskriminationslinjen
Diskriminationslinjen er Institut for Menneskerettigheders gratis rådgivningstilbud til alle, der har været udsat for diskrimination. Københavns Kommune

Fra Husum Torv til Sundbyvester Plads og fra Rådhuspladsen til Rigshospitalet. I uge 50 vil københavnerne sandsynligvis støde på en af de cirka 250 plakater med Diskriminationslinjen, der er fordelt ud over hele byen.

Københavns Kommune gør nemlig som led i sin nye handleplan mod diskrimination opmærksom på Diskriminationslinjen, der yder gratis rådgivning og juridisk hjælp til ofre for diskrimination.

”København er en global by med mere end 180 nationaliteter. Forskelligheden er et kæmpe aktiv for byen. Men nogle gange føles det som det modsatte for den enkelte. Det kan vi som storby med internationalt udsyn ikke være tjent med, og derfor bakker jeg op om Diskriminationslinjen,” siger Jens-Kristian Lütken, der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.

På Institut for Menneskerettigheder er håbet, at flere borgere vil benytte deres gratis rådgivningstilbud og gå videre med sager om uretmæssig diskrimination.

”Vi ved, at der er behov for at sætte mere ind mod diskrimination. Derfor er det et vigtigt skridt, at landets hovedstad har taget dette initiativ og støtter op om ofre for diskrimination,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.   

Flere nye undersøgelser peger på, at mennesker med minoritetsetnisk eller grønlandsk baggrund i høj grad oplever at blive mødt med fordomme og diskrimination i Danmark.

Diskriminationslinjen er åben på 3269 8666 fra mandag til torsdag kl. 12.00 til 15.00.

Kontakter

Thor Stefansson HiisBeskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Københavns Kommune

Tlf:2156 5524yu9a@kk.dk

Følg pressemeddelelser fra Institut for Menneskerettigheder

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Institut for Menneskerettigheder

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye