Rudersdal sætter fart i udviklingen: Hjemmeplejen får 12 nye elbiler
7.12.2023 12:37:45 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Væsentlig forøgelse af el-vognparken i Rudersdal Kommune, hvor der også i Vej- og Parkdriften er mange initiativer for at omlægge biler og redskaber til el.

For nylig voksede kommunens flåde af elbiler betragteligt, da Hjemmeplejen har købt 12 biler af mærket Hyundai Kona. Det er planen at indkøbe yderligere 55.
Dermed er der sat yderligere skub i bevægelsen fra benzin / diesel mod el, hvor borgerne i kommunen i øvrigt ligger rigtig fint:
Per 1. oktober 2023 udgjorde elbiler ca. 12 pct. af den samlede bestand af personbiler i husholdningerne i Rudersdal Kommune. I faktisk antal svarer det til ca. 3.300 elbiler. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
- Vi har som politisk mål at udskifte benzin- og dieselbiler med elbiler. Det er en uhyre vigtig del i opfyldelsen af vores klimahandlingsplan, siger Court Møller, formand for Klima- og Miljøudvalget. Derfor er jeg også glad for at konstatere, at borgerne i den grad har taget elbilerne til sig, her ligger Rudersdal virkelig flot.
Målet er, at halvdelen af de private biler på vejene i 2030 skal være elbiler, og på samme måde skal alle kommunale køretøjer, maskiner og redskaber være eldrevne i 2030.
Som konsekvens gør Rudersdal Kommune på de indre linjer en stor indsats for at erstatte så mange benzin- og dieseldrevne biler og maskiner som overhovedet muligt med el.
200 nye ladeudtag i 2023-2024
Antallet af elbiler på vejene skal naturligvis matches af tilstrækkelige muligheder for at få opladt sin bil.
Derfor er Rudersdal Kommune også i fuld gang med at udbygge antallet af ladeudtag, der skal tilgodese de mange borgere, som ikke kan lade op derhjemme. Omkring 200 ladeudtag, ved 38 lokationer, er på vej i Rudersdal i 2023 og 2024.
- Ca. tre fjerdedele af dem, som har en elbil eller en pluginhybrid, kan lade den op derhjemme. Nu gør vi en indsats for at tilgodese de mange, som bor i fx etagebyggeri, fortsætter Court Møller.
Mere elektrificering i Vej- og Parkdriften
De 12 nye elbiler i hjemmeplejen er langtfra det eneste initiativ, som Rudersdal Kommune har taget for at bevæge sig fra fossile brændstoffer til el.
I Vej- og Parkdriften, der bl.a. sørger for at feje vejene, salte og fjerne sne, har man i flere år investeret i grøn teknologi som erstatning for benzin- og dieseldrevne maskiner og redskaber.
- Det er også vigtigt, at vi som kommune hele tiden tænker i, hvor og hvordan vi kan omlægge vores eget materiel til eldrift, siger Court Møller videre.
På bilfronten er man i Vej- og Parkdriften med fire mandskabsvogne oppe på knap ti pct. elektrificering, dertil kommer en pluginhybrid tilsynsbil.
Også på kirkegårdene sker der noget: I sommers blev den sidste minilæsser udskiftet til elektrisk drift. Det er en rejse, som begyndte i 2014 og nu er i mål med 100 pct. el. Der er ligeledes købt en el-løvsuger til Vedbæk Kirkegård, så der nu på de alle kirkegårdene er sket et skifte fra benzin til elektrisk drevne løvsugere.
Endelig er den store materielgård i Birkerød nu forberedt til ladestandere. Der er ført elkabler frem, og i december installeres de første to rigtige ladestandere til erhvervsbrug.
Kontakter
Court MøllerKommunalbestyrelsesmedlem
Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Billeder
Links
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Rudersdal går med i front i landsdækkende kvalitetsløft af daginstitutionerne12.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks børnehuse deltager i programmet ”Alle Børns Dagtilbud”, hvor langsom pædagogik skal skabe bedre rammer for børnene.
Rudersdals sundhed står stærkt trods stigende stress5.3.2026 15:54:26 CET | Pressemeddelelse
Den nye sundhedsprofil for 2025 viser et overordnet positivt billede af sundheden i Rudersdal Kommune. Borgerne ligger forventeligt bedre end Region Hovedstaden på både mental trivsel og fysisk aktivitet. Samtidig fremhæver profilen en tydelig udfordring: Hver fjerde borger scorer højt på stressskalaen – et niveau, der er gradvist stigende og derfor kræver fortsat opmærksomhed.
Politisk ramme for styrket beredskab er nu på plads4.3.2026 15:28:39 CET | Pressemeddelelse
I tæt samarbejde med bl.a. foreninger og frivillige skal nyt udvalg være med til at styrke det lokale beredskab og hjælpe med at gøre kommunens samlede beredskab mere robust.
Jettes Fisk får krogen i Jægerhytten3.3.2026 12:15:25 CET | Pressemeddelelse
Populær butik i Holte er ny forpagter af restauranten ved Sjælsø.
Rudersdal Kommunes nye handicapråd er på plads2.3.2026 10:31:16 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes nye Handicapråd er nu officielt trådt til og klar til at arbejde for, at borgere med handicap bliver hørt og inddraget i de beslutninger, der påvirker deres hverdag. Rådet består af repræsentanter fra både handicaporganisationer og kommunalbestyrelsen og fungerer som et vigtigt bindeled mellem borgerne og kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

