Koldinghus ansætter formidlings- og læringschef med solid erfaring fra Museerne i Fredericia.
6.12.2023 14:17:30 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Koldinghus ansætter pr. 1. januar 2024 Rasmus Welling som formidlings- og læringschef i en nyoprettet stilling. Rasmus Welling har mere end 10 års erfaring fra Museerne i Fredericia og en baggrund som folkeskolelærer.

Rasmus Welling har spillet en central rolle i Museerne i Fredericias kommercielle omstillings- og udviklingsproces. Han har derudover varetaget udviklingen og faciliteringen af bl.a. undervisningen og formidlingen på Museerne i Fredericia, udviklet flere podcasts og rollespil samt vundet flere priser for sine digitale formidlings- og læringstiltag. Rasmus har for Museerne i Fredericia bl.a. stået bag udviklingen af mobilspillet ”Landsoldaten” og podcasten” Digitale personfortællinger / Talende skærme ”. Begge projekter vandt MID’s (Museumsformidlere i Danmark) Formidlingspris for i 2021. Derudover arbejder han som historisk konsulent for bl.a. Sigurd Barrett og hans mange børnebøger om bl.a. Kongerækken, Genforeningen og Danmarkshistorien.
Formidlings- og Læringschefen på Koldinghus vil få ansvaret for at udvikle og lede museets formidlings- og læringstilbud, herunder ferie- og familieaktiviteter, skoleundervisning, workshops, oplæring og supervision af undervisere og rundvisere.
"Ansættelsen af Rasmus Welling sker som led i en større strategisk satsning ved Kongernes Samling. Med oprettelse af denne stilling på Koldinghus vil vi styrke formidlingen af monarkiets historie og de danske konger og dronningers liv fra vugge til grav. Vi vil også styrke og supplere vores samarbejde med Skoletjenesten Kolding samt med kommunens og landets skoler og uddannelsesinstitutioner generelt. Vi vil være endnu bedre til at give børn og unges stemmer plads og rum på Koldinghus, og her er Rasmus med sin brede erfaring og store netværk et stærkt kort. Vi glæder os enormt meget til at tage imod endnu flere skoler, børn, unge og familier i den kommende tid", siger museumsdirektør for Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup.
"Jeg har søgt jobbet på Koldinghus, fordi jeg synes, at Kongernes Samling har været gennem en spændende udvikling de seneste år, og det ønsker jeg at være en del af. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med de fantastisk dygtige mennesker, der varetager den spændende børne- og familieformidling samt husets øvrige medarbejdere. Koldinghus har et enormt uudnyttet potentiale på læringsområdet, og min ambition er at gøre Koldinghus’ skoletjeneste til en af de bedste i landet", siger Rasmus Welling om sit nye job ved Kongernes Samling.
Rasmus Welling bor i dag i Horsens sammen med sin familie. Han har tidligere boet i Kolding, hvor han havde sit første lærerjob på Lyshøjskolen.
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder

Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Sæsonstart på Eremitageslottet med kongelig jagt, magt og natur17.4.2026 08:15:42 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling åbner sæsonen på Eremitageslottet i denne weekend 18.–19. april med to arrangementer, der sætter fokus på den kongelige jagt som historisk, politisk og kulturelt fænomen. Gennem foredrag og naturvandring udfoldes parforcejagtens betydning for landskabet, ved hoffet og sættes i kontekst til nutidens natursyn i samarbejde med Museum Nordsjælland. Gennem hele sæsonen vil gæster kunne opleve både koncerter, vandringer og foredrag med fokus på natur, arkitektur og barokken.
Påske på Rosenborg Slot: Jagten på enhjørningerne og kongens magiske trone27.3.2026 09:22:49 CET | Pressemeddelelse
I påskeferien inviterer Den Kongelige Samling børnefamilier til en rejse ind i fortællingerne om enhjørningen – et dyr, som i århundreder blev tillagt magiske egenskaber. Børn og deres voksne kan gå på jagt efter enhjørningens magiske egenskaber på Rosenborg Slot og i slotshaven, lave deres egen enhjørningehårbøjle i det kreative værksted og opleve Frederik 3.s berømte tronstol i Riddersalen.
Påske på Koldinghus: Vikleprøveæg og vævede mesterværker27.3.2026 08:43:49 CET | Pressemeddelelse
Når Koldinghus inviterer publikum indenfor i påskeferien, er det med et særligt fokus på kreativitet, håndværk og en af højtidens mest elskede traditioner: påskeægget. I anledning af udstillingen Vævede mesterværker forvandles Den Kongelige Workshop til et værkstedsunivers, hvor børn og voksne kan arbejde med farver, tråde og materialer – og skabe deres egne vikleprøve-påskeæg med afsæt i vævernes arbejdsmetoder.
Prinsesse Benedikte deltog i åbningen af udstillingen Vævede mesterværker på Koldinghus26.3.2026 18:49:23 CET | Pressemeddelelse
Torsdag 26. april deltog H.K.H. Prinsesse Benedikte i den officielle åbning af udstillingenVævede mesterværker på Koldinghus. Dagen bød på kongeligt besøg, taler, musik og talks med flere af de udstillede kunstnere, heriblandt Bjørn Nørgaard og Kirstine Roepstorff.
Den Kongelige Samling lancerer nyt koncertformat på Rosenborg Slot24.3.2026 16:20:47 CET | Pressemeddelelse
I et nyt koncertformat, Musikkammeret, inviterer Den Kongelige Samling unge, talentfulde kunstnere til at komponere ny musik mellem kronjuveler, kongelige gemakker og 400 års historie på Rosenborg Slot. Den nye musik vil blive opført ved en koncert i Riddersalen på slottet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum