Nu åbner Nordeuropas største insektfabrik
I dag åbner Enorm Biofactory dørene til Nordeuropas største insektfabrik, som årligt skal producere over 10.000 tons insektmel via sidestrømme fra fødevareindustrien. Mere end 2000 deltagere forventes at lægge vejen forbi den officielle åbning.

22.000 kvadratmeter, 100 tons larver om dagen og godt 10.000 tons insektmel om året. Det er nogle af de tal, der beskriver Enorm Biofactory’s nyopførte fabrik ved Hvirring i Hedensted Kommune.
De lokalproducerede insektproteiner kan erstatte en del af den soja, der importeres i dag. Insektmelet kan også erstatte højt fordøjelige animalske proteinkilder som fiskemel, og kan dermed anvendes i både husdyrproduktionen og fiskeindustrien. Via sidestrømme fra fødevareindustrien upcycler Enorm Biofactory produkter af lav værdi til proteiner af høj værdi. På sigt er det målet, at insektproteiner også kan indgå i fødevarer.
Flere års målrettet arbejde
Bag Enorm Biofactory står direktionen bestående af Carsten Lind Pedersen, Jane Lind Sam (far og datter) og Arne Holst Lauridsen.
Carsten Lind Pedersen, medstifter og CEO i Enorm Biofactory, siger:
”I dag fejrer vi flere års hårdt og målrettet arbejde, hvor dygtige kollegaer og et utal af samarbejdspartnere har muliggjort projektet. Nu begynder næste fase, hvor vi skal have produktionen til køre og løbende skalere op til fuld drift.”
Den nyopførte insektfabrik har været undervejs siden 2022, hvor flere aktører, blandt andre landbrugsselskabet DLG, blev en del af ejerkredsen. Også her vækker åbningen af fabrikken glæde.
”Det vi klipper snoren til i dag, er et skoleeksempel på, hvilken retning landbruget bevæger sig i. Enorm Biofactory er en fantastisk historie om dansk innovation, som kan levere alternative proteinkilder til vores andelshaveres bedrifter. Nu ser vi frem til at produktionen kommer i drift og bliver kommercialiseret, så vores andelshavere kan få gavn af det, siger Jesper Pagh, Group COO i DLG.
Insekter upcycler rester fra fødevareindustrien
Både insektmelet og insektolien, der allerede har vist lovende resultater i testforsøg på landbrugsbedrifter, produceres via soldaterfluen, der også er kendt som ’Black Soldier Fly’, der parrer sig og lægger æg. Herefter udklækkes æggene, hvorefter larverne får foder, der primært kommer via reststrømme fra fødevareindustrien. Larverne forarbejdes til olie og protein efter cirka 12 dage. Når fabrikken er i fuld drift, vil den producere 100 tons larver om dagen.
”Nu er vi klar til at tage imod store mængder restprodukter fra fødevareindustrien. Et godt eksempel er Arla Foods Ingredients P/S, der kan nedbringe deres ’Foodwaste’ med 16 % fra deres fabrik, Danmark Protein, der ligger nær Videbæk. Det skyldes at sidestrømme fra produktionen upcycles til foder i stedet for at blive solgt til biogas. Vi håber, at flere danske fødevareproducenter vil tage ansvar for at recirkulere næringsstofferne gennem larver, for cirkularitet er en af nøglerne til at udvikle en bæredygtig fødevareindustri,” fortæller Carsten L. Pedersen og forsætter:
”Vi fik fornyeligt at vide, at vi var insektindustriens ’best kept secret’. Den går ikke længere, for nu skal vi snart have solgt nogle produkter.”
Store forventninger til produktionen
I DLG har man også store forventninger til produkterne fra Enorm Biofactory.
”Både på den korte og den lange bane ser vi nogle meget interessante perspektiver i insektproduktionen. De første resultater fra vores testforsøg med både insektmel- og olie viser positive tendenser i produktionen og sundheden hos husdyr, og vi forventer at der er et potentiale, hvor vi kun har set toppen af isbjerget,” siger Troels Møller Olesen, direktør for husdyrernæring i DLG.
Enorm Biofactory regner med at mere end 2000 deltagere i løbet af dagen vil lægge vejen forbi åbningen.

Om Enorm Biofactory
Enorm Biofactory er en dansk producent af insektproteiner, der har fokus på cirkularitet og lokal produktion af proteiner. Den nye fabrik er et resultat af en trecifret millionindsprøjtning og samarbejde med nøgleaktører som DLG, Danmarks Eksport- og Investeringsfond og Nykredit Bank. Enorm Biofactory bidrager til den grønne omstilling af landbruget ved at producere alternative proteinkilder fra insekter, som kan erstatte en del af de proteinkilder, som importeres til både Danmark og EU.
Kontakter
DLG’s pressevagt
Tlf:+45 2835 1044www.dlg.dk/Om-DLG/PresseJane Lind SamMedstifter af og COOEnorm Biofactory
Tlf:+45 30313411jls@enormbiofactory.comBilleder













Vedhæftede filer
Om DLG
DLG-koncernen er et andelsselskab ejet af knap 26.000 danske landmænd. Selvom vores rødder er danske, har vi et globalt udsyn. Fra at vi tidligere udelukkende opererede i Danmark er DLG-koncernen vokset markant gennem de seneste 20 år og er nu en af de førende europæiske virksomheder inden for fødevarer, energi og byggematerialer med kontorer i 18 lande.
I 2022 havde DLG-koncernen en omsætning på 80 mia. kr., hvilket gør os til en af Danmarks største virksomheder målt på omsætning. Cirka 65 % af vores omsætning genereres i Tyskland, som er vores største marked.
Følg pressemeddelelser fra DLG Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DLG Group
Tidlig dansk høst: Landmand i Sønderjylland indleverer det første læs korn1.7.2025 12:26:57 CEST | Pressemeddelelse
På DLG’s afdeling i Sundeved nær Sønderborg er det første læs korn indleveret. Dermed er den danske høst kickstartet 10 dage tidligere end et normalt år.
Kim Japp bliver ny Vice President for Financial Operations26.6.2025 15:00:18 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober tiltræder Kim Japp som Vice President for Financial Operations i DLG Group. Han får opgaven at samle en række af koncernens økonomifunktioner i én enhed.
800 landmænd studerede fremtidens afgrøder12.6.2025 18:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DLG Innovation, der er en tilbagevendende begivenhed hvert andet år, blev med stor succes afholdt på Sejet Planteforædling i dag, d. 12. juni. Eventet tiltrak et betydeligt antal besøgende fra hele landet.
DLG Group udnævner EVP til at lede Agriculture Business Group3.6.2025 11:01:55 CEST | Pressemeddelelse
For at udnytte koncernens størrelse fuldt ud og eksekvere på transformationsprogrammet, ReGen, konsoliderer DLG Group nu sine agriaktiviteter i én stærk enhed, Agriculture Business Group. Det skal sikre fuld udnyttelse af værdipotentialet, styrke den funktionelle ekspertise, realisere stordriftsfordele og synergier på tværs af forretningen samt skabe rum for øgede investeringer i innovation, der kan accelerere væksten. Det bliver Peter Kjær Jensen, der som nyudnævnt Executive Vice President (EVP) skal stå i spidsen for DLG’s Agriculture Business Group. Peter Kjær Jensen bringer betydelig ledelseserfaring med sig fra en karriere med flere internationale ledelsesroller. I sin rolle som CEO for PostNord Danmark & Vice CEO for PostNord Group ledte han organisationen gennem en succesfuld transformation, der forbedrede resultaterne, kundetilfredsheden og medarbejderengagementet. “Peter Kjær Jensens omfattende ledelseserfaring og dokumenterede resultater med at drive succesfulde transformatio
DLG Group ansætter ny Head of Agriculture Denmark3.6.2025 11:01:41 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. juni tiltræder Anders Jeppesen Jensen som Head of Agriculture Denmark hos DLG Group. Han erstatter Bøje Kjær, der påtager sig en ny rolle som EVP for Animal Nutrition Business Group. Anders Jeppesen Jensen kommer til DLG Group fra DAKA Denmark A/S, hvor han har været General Manager siden 2018. I den rolle har han drevet organisatorisk udvikling og succesfuldt implementeret en ny strategi, der har ført til betydelige forbedringer på bundlinjen. “Jeg er glad for at byde Anders Jeppesen Jensen velkommen til DLG Group. Vores danske forretning spiller en afgørende rolle i at betjene vores ejere, de danske landmænd. Anders kommer med betydelig ledelseserfaring, omfattende viden om landbrugssektoren og stærkt kommercielt talent med sig; kompetencer, der er vigtige for os at bygge fremtidens DLG Group. Sammen med sit team vil Anders bringe os endnu tættere på vores ejere og kunder ved at styrke vores værditilbud og konkurrenceevne gennem nye løsninger og førsteklasses service, og derme
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum