DLG Group

DLG Group ansætter ny Head of Agriculture Denmark

Del
Anders Jeppesen Jensen,  Head of Agriculture Denmark, DLG Group
Anders Jeppesen Jensen, Head of Agriculture Denmark, DLG Group

Den 4. juni tiltræder Anders Jeppesen Jensen som Head of Agriculture Denmark hos DLG Group. Han erstatter Bøje Kjær, der påtager sig en ny rolle som EVP for Animal Nutrition Business Group. 

Anders Jeppesen Jensen kommer til DLG Group fra DAKA Denmark A/S, hvor han har været General Manager siden 2018. I den rolle har han drevet organisatorisk udvikling og succesfuldt implementeret en ny strategi, der har ført til betydelige forbedringer på bundlinjen. 

“Jeg er glad for at byde Anders Jeppesen Jensen velkommen til DLG Group. Vores danske forretning spiller en afgørende rolle i at betjene vores ejere, de danske landmænd. Anders kommer med betydelig ledelseserfaring, omfattende viden om landbrugssektoren og stærkt kommercielt talent med sig; kompetencer, der er vigtige for os at bygge fremtidens DLG Group. Sammen med sit team vil Anders bringe os endnu tættere på vores ejere og kunder ved at styrke vores værditilbud og konkurrenceevne gennem nye løsninger og førsteklasses service, og dermed levere værdien af vores transformationsprogram, ReGen,” siger Group CEO Peter Giørtz-Carlsen. 

Anders Jeppesen Jensen har en kandidat i Business Administration fra Syddansk Universitet og startede sin karriere hos Arla Foods. I løbet af sine 15 år i mejeriselskabet havde han flere kommercielle roller og ledelsesroller, før han i 2007 skiftede til Tican A/S. Her var han Managing Director for forædlingsforretningen og blev senere koncerndirektør, før han i 2014 blev Managing Director i HKScan Denmark A/S (Rose Poultry).  

I sin nye rolle i DLG Group vil Anders Jeppesen Jensen få det fulde ansvar for det danske marked for at sikre stærk lokal forankring. Gennem et tæt samarbejde med den globale Agriculture Business Group skal han være med til at skabe værdi ved at udnytte koncernens skalafordele og implementere ’best practice’ på tværs af markederne. 

”Samarbejdet med landmænd har været en rød tråd gennem hele min karriere, og jeg går meget op i, at vi skal finde nye måder, hvorpå vi kan skabe værdi for dem. Derfor har jeg med stor glæde takket ja til stillingen hos DLG. Jeg ser frem til at lære mit nye team at kende og sammen med dem arbejde for, at DLG fastholder og styrker sin position som markedsleder i Danmark. DLG huser nogle af branchens allerdygtigste eksperter, og vi skal i endnu højere grad trække på deres viden for at skabe størst mulig værdi for vores ejere,” siger Anders Jeppesen Jensen.  

Kontakter

Om DLG

DLG-koncernen er en førende europæisk virksomhed, der opererer inden for de tre forretningsområder Food, Energy & Hosuing, og derigennem opfylder nogle af de mest basale behov hos mennesker og samfund. Virksomheden er et andelsselskab ejet af 25.000 danske landmænd. Selvom vi har danske rødder, har vi et globalt udsyn. Fra tidligere udelukkende at operere i Danmark er DLG-koncernen vokset markant de seneste 20 år og vi er i dag 7.000 medarbejdere, har aktiviteter i 18 lande og salg til 70 lande over hele verden.

Drevet af vores ønske om at muliggøre en bedre fremtid for kommende generationer, udvikler og leverer vi løsninger og produkter, der kan hjælpe vores kunder og ejere med at omstille sig til en grønnere fremtid, samtidig med at vi transformerer vores egen drift

I 2024 havde DLG-koncernen en omsætning på 60 mia. kr., hvilket gør os til en af Danmarks største virksomheder målt på omsætning. Cirka 65 % af vores omsætning genereres i Tyskland, som er vores største marked.

Følg pressemeddelelser fra DLG Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DLG Group

DLG Group udnævner EVP til at lede Agriculture Business Group3.6.2025 11:01:55 CEST | Pressemeddelelse

For at udnytte koncernens størrelse fuldt ud og eksekvere på transformationsprogrammet, ReGen, konsoliderer DLG Group nu sine agriaktiviteter i én stærk enhed, Agriculture Business Group. Det skal sikre fuld udnyttelse af værdipotentialet, styrke den funktionelle ekspertise, realisere stordriftsfordele og synergier på tværs af forretningen samt skabe rum for øgede investeringer i innovation, der kan accelerere væksten. Det bliver Peter Kjær Jensen, der som nyudnævnt Executive Vice President (EVP) skal stå i spidsen for DLG’s Agriculture Business Group. Peter Kjær Jensen bringer betydelig ledelseserfaring med sig fra en karriere med flere internationale ledelsesroller. I sin rolle som CEO for PostNord Danmark & Vice CEO for PostNord Group ledte han organisationen gennem en succesfuld transformation, der forbedrede resultaterne, kundetilfredsheden og medarbejderengagementet. “Peter Kjær Jensens omfattende ledelseserfaring og dokumenterede resultater med at drive succesfulde transformatio

DLG Group ændrer organisationsstruktur for at eksekvere på transformationsprogram3.6.2025 11:01:22 CEST | Pressemeddelelse

I dag offentliggør DLG Group en ny organisationsstruktur, der skal sikre en succesfuld eksekvering af transformationsprogrammet, ReGen, og bringe koncernen tættere sammen. Målet er at udnytte koncernens fulde potentiale og skabe et stærkt fundament for fremtidig værdiskabelse og vækst. I sidste uge lancerede DLG Group et treårigt transformationsprogram, ReGen, der skal forbedre konkurrenceevnen og styrke kerneforretningen for at sikre en stærkere og mere moderne virksomhed i fremtiden. Transformationsprogrammet skal skabe betydelige effektiviseringer og sigter mod at levere 1 milliard kroner i omkostnings- og indtjeningsforbedringer over de næste tre år. 600 millioner kroner vil i samme periode blive geninvesteret i virksomheden for at muliggøre og opretholde transformationen. Den nye organisationsstruktur er det første vigtige skridt i transformationen. Den vil skabe skalafordele og synergieffekter, øge den funktionelle ekspertise og accelerere eksekveringskraften og performance manag

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye