PwC styrker sit markedsfokus på mindre og mellemstore virksomheder
PwC styrker sit fokus på mindre og mellemstore virksomheder på tværs af sine kontorer på Sjælland med en ny, specialiseret enhed. Det betyder, at ca. 200 medarbejdere og partnere på tværs af kontorerne i Ringsted, Hillerød og Hellerup nu i endnu højere grad kommer til at samarbejde om de bedste løsninger for mindre og mellemstore virksomheder (SMV).

PwC’s ca. 2.800 medarbejdere og partnere i Danmark løser opgaver for hele det private erhvervsliv og det offentlige. De 200 medarbejdere og partnere i den nye, specialiserede enhed på Sjælland vil fokusere på mindre og mellemstore virksomheder, herunder særligt ejerledede virksomheder, scale ups og vækstvirksomheder samt fonde og foreninger. Dermed vil den nye enhed supplere PwC’s øvrige to specialiserede enheder* i Jylland/Fyn på tværs af sine 9 kontorer i hele Danmark, der inden for SMV betjener 20.000 kunder.
“Vi anser SMV’erne som et væsentligt kundesegment for PwC og kan tilbyde både bredde og dybde i vores kompetencer. Derfor opretter vi nu en ny, specialiseret enhed hvor i alt 200 medarbejdere og partnere samarbejder på tværs af kontorerne i Ringsted, Hillerød og Hellerup. Det sker, som led i vores ambition om at være den foretrukne full-service-provider for mindre og mellemstore virksomheder, som er en del af vores strategi, Tillid 25,” udtaler Anders Stig Lauritsen, direktør for Assurance-forretningen, PwC.
PwC’s ambition er da også at vækste vores aktiviteter inden for SMV-markedet betydeligt. Væksten skal komme fra en bred vifte af markedsfokuserede og målrettede ydelser og løsninger, herunder rådgivning, digitalisering, bogføring, juridisk assistance, generationsskifte, forberedelse til kommende krav om ESG-rapportering og meget mere.
”SMV’erne står eksempelvis i de kommende år over for en meget omfattende opgave med at leve op til kravene fra deres større kunder om at levere ESG-data til ESG-rapportering. Gennem vores indsigt som klart markedsledende revisor for store danske virksomheder kombineret med et dedikeret fokus på mindre og mellemstore virksomheder, har vi en unik mulighed for at skabe et attraktivt miljø for en fokuseret kompetenceudvikling og dermed sikre et højt fagligt niveau over for vores kunder,” siger Palle H. Jensen, SMV-markedsleder og partner i PwC
Højt fagligt niveau
Med den samlede enhed understøtter PwC tillige sin position som karrierestedet, de dygtigste medarbejdere og partnere aktivt vælger til.
“Den nye, specialiserede enhed er et vigtigt skridt, der underbygger vores stærke fællesskab, men det kan selvfølgelig ikke stå alene. Vi skal fortsat udvikle vores digitale kompetencer, tilbyde attraktive karriereveje, herunder både muligheden for at søge SR-uddannelsen og et skræddersyet my choice-uddannelsesforløb, fleksibilitet og de nyeste teknologiske løsninger, fx inden for Generative AI,” slutter Anders Stig Lauritsen, direktør for Assurance-forretningen, PwC.
*Aarhus og Aalborg samt Odense, Trekantområdet, Esbjerg, Herning
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Den hastige udvikling indenfor AI og geopolitik topper listen over CEO’ernes bekymringer20.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bekymringen for, om AI-udviklingen løber hurtigere end virksomhedernes omstilling og den geopolitiske uro topper listen over CEO’ernes bekymringer for det kommende år. Det øger kravet til cybersikkerhed, leverandørkontrol og exitstrategier fra højrisikolande, viser PwC’s CEO Survey 2026.
Øget usikkerhed svækker optimismen blandt topledere19.1.2026 19:02:45 CET | Pressemeddelelse
Danske toplederes optimisme falder i forhold til sidste år, dog fra et relativt højt niveau. Tyskland er tilbage i danske toplederes top over foretrukne investeringsmarkeder, mens usikkerhed forbundet med cyberrisici og makroøkonomisk volatilitet udgør de største trusler for erhvervslivet. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
Sådan påvirker de nye skattesatser din pension8.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2026 kan mange danskere se frem til skattelettelser, men det betyder også, at skattebesparelsen på pensionsindskud kan falde for nogle. Du får dog et ekstra fradrag på pensionsindbetalinger, men størrelsen på fradraget afhænger af, hvor lang tid du har til folkepensionsalderen.
Tømrer- og snedkervirksomheder løfter indtjeningen7.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en periode med udfordrende markedsvilkår oplever tømrer- og snedkerbranchen nu fremgang i form af øget indtjening og dækningsgrad. Det viser PwC’s brancheanalyse for tømrer- og snedkervirksomheder.
Nye momsregler og nyt fradrag for motion og undervisning træder i kraft30.12.2025 11:47:58 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2026 skal danskere betale moms af kontingenter til motion samt sang- og musikundervisning. Samtidig indføres der et nyt fradrag, der skal kompensere for den yderligere momsbetaling. PwC’s skatteekspert giver dig overblikket over de nye regler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum