Bomber fra 2. verdenskrig lækker TNT ud i danske farvande
5.12.2023 10:26:49 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at tysk ammunition, der blev dumpet i havet i Danmark efter 2. verdenskrig, frigiver TNT til vandet. Heldigvis i så små mængder at det ikke er til fare for miljøet.

Hvis du tilfældigvis stod og spejdede ud over Aarhusbugten i begyndelsen af oktober i år, ville du måske have set et blåt, hvidt og orange skib sejle zigzag. Frem og tilbage sejlede det på et meget lille område ud for Skødshoved.
Skibet, Alkor, var et tysk forskningsskib, og det var sejlet hele vejen til Aarhusbugten for at tage prøver af vandet i det område, der kaldes for Koraldybet, samt en række andre steder i indre danske farvande.
Kort efter 2. verdenskrigs afslutning blev mellem 17.000 og 45.000 tons tysk ammunition dumpet i Koraldybet. Alkor skulle undersøge, om sprængstofferne fra de dumpede våben siver ud i vandet.
Og det gør de, viser en ny rapport, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har lavet for Aarhus Kommune.

Ifølge seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab, Hans Sanderson, der står bag rapporten, er koncentrationen af TNT i vandet ved Koraldybet det højeste målt i Danmark.
- Vi fik taget prøver en række steder i Danmark - også ved andre dumpingsites for ammunition fra 2. verdenskrig. Koraldybet var dog klart det område, hvor koncentrationen var højest, siger han og fortsætter:
- Når det er sagt, er koncentrationen i Aarhusbugten stadig langt under grænseværdien for, hvad vi anser som skadeligt. Indtil videre er der derfor ingen grund til at tro, at det har en negativ miljøpåvirkning.
Hvad målingerne viste |
|
TNT nedbrydes hurtigt i vandet
Koraldybet er et af de dybeste steder i Aarhusbugten og er omkring 20 meter dybt. På sandbunden ligger ammunitionen helt eller delvist begravet.
Fordi TNT hurtigt bliver nedbrudt i vandet, er det nødvendigt at tage prøver så tæt på kilden som muligt. Forskerne på Alkor tog derfor 18 prøver i 10 til 20 meters dybde – og ingen ved overfladen.
- TNT bliver hydroliseret, når det kommer i forbindelse med vand. Det er et flot ord for, at der sker en kemisk reaktion, når vand og TNT blandes. Når det sker, bliver TNT omdannet til andre kemikalier, som eksempelvis dinitrobenzen, som i daglig tale kaldes DNB, siger Hans Sanderson.
DNB og en række andre nedbrydningsprodukter fra TNT kan være skadelige for både miljøet og mennesker. Derfor ledte forskerne også efter dem i prøverne, men fandt ingen spor af dem. Det betyder dog ikke, at de ikke er der.
- De metoder, der blev brugt til at måle TNT, er ikke så følsomme i forhold til at detektere de forskellige nedbrydningsprodukter. Derfor vil vi gerne tilbage og undersøge det nærmere.

Brug for yderligere undersøgelser
På trods af at der i dag ikke er miljøskadelige mængder TNT i Koraldybet, kan der godt komme det i fremtiden. Det afhænger nemlig af, hvordan krigsmateriellet ligger på bunden, forklarer Hans Sanderson.
- Vi ved, at havbunden i Koraldybet er blød. Ammunitionen kan derfor godt være begravet i sedimentet, hvor der ofte ikke er ilt til stede. Uden ilt ruster metallet ikke op, og dermed slipper der ikke så meget TNT ud.
- Men hvis ammunitionen en dag bliver afdækket på havbunden, kan et stort reservoir af TNT blive udledt. Om det kan være miljøskadeligt, ved vi ikke.

Hans Sanderson har derfor planer om at undersøge havbunden nærmere. I første omgang i Koraldybet ved Aarhus og muligvis andre steder efterfølgende. Han vil tage prøver af selve havbunden og af muslinger og andre dyr dernede.
- Med vandprøverne ved vi nu, at der siver TNT ud i danske farvande. I hvor store koncentrationer, er der stadig en del usikkerhed omkring, siger han og fortsætter:
- Derfor har vi brug for at måle, hvor meget TNT der er i sedimenter og liv på havbunden. Og vi har brug for at undersøge forekomsten af nedbrydningsprodukter fra TNT nærmere. Det vil give os en mere præcis viden om risikoen, slutter han.
Om rapporten |
| Type af undersøgelse: Feltstudie |
| Ekstern finansiering: Rapporten er bestilt og finansieret af Aarhus Kommune. |
| Link til rapporten: Dumpede våben i Aarhus Bugt. Forekomst af TNT-rester og vurdering af mulige miljøeffekter |
|
Kontakt: Jeppe Kyhne Knudsen |
Nøgleord
Kontakter
Hans SandersonSeniorforskerDCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Tlf:41 89 32 89hasa@envs.au.dkJeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidler Faculty of Technical Sciences
Tlf:93508148jkk@au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Bakterier skal rense spildevand for PFAS11.11.2026 08:48:18 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg.
Hvordan får man mest effektivt nedbragt pattegrisedødeligheden?11.11.2026 08:46:55 CET | Pressemeddelelse
Det spørgsmål har forskere ved Aarhus Universitet undersøgt ved at gennemgå og sammenligne forskningsresultater på området fra ind- og udland.
Hvem har egentlig fjernbetjeningen til vores hverdag?10.11.2026 12:01:11 CET | Pressemeddelelse
Robotstøvsugere, digitale dørlåse og køleanlæg har noget til fælles: De kan styres elektronisk, og sikkerhedsfejl kan derfor give uvedkommende adgang. Tre forskere fra Aarhus Universitet forklarer her, hvordan vi beskytter de digitale systemer, der i stigende grad styrer vores fysiske omgivelser.
Når AI kan overtage professorens arbejde, hvad skal vi så selv lære?5.11.2026 09:20:16 CET | Pressemeddelelse
En specialestuderende fik hjælp af kunstig intelligens og endte med at give den anerkendte biologiprofessor Rasmus Ejrnæs en faglig lærestreg, så han nu tvivler på fremtiden for sin egen ekspertise. Men på Aarhus Universitet arbejder forskere på en anden vej: AI skal ikke bare løse vores opgaver. Den skal gøre os dygtigere til at løse dem selv.
En eksplosion, der ændrede atmosfæren i årevis3.11.2026 14:53:53 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aarhus Universitet afslører et overraskende samspil mellem vanddamp og svovlpartikler efter det voldsomme Hunga-vulkanudbrud i 2022. Opdagelsen giver forskerne en bedre forståelse af, hvordan vulkanudbrud påvirker atmosfæren og klimaet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum