Højere priser og renter efterlader hver syvende dansker med en presset økonomi
Selvom økonomien har udviklet sig meget bedre end, hvad alt tydede på for et år siden, så har energikrise og fart på økonomien sendt priserne i vejret. Også renterne er sat voldsomt op. Selvom energipriserne er faldet igen, og inflationen også har bevæget sig ned, så oplever hver syvende dansker i dag en presset økonomi, hvilket næsten er en tredobling fra før priser og renter begyndte at skyde i vejret. Det viser nye tal fra Finans Danmark.

Inflationen var i top, og bekymringen for en brat økonomisk opbremsning var stor, da 2022 gik på hæld. Men meget gik anderledes end forventet for et år siden og langt hen ad vejen meget bedre – beskæftigelsen fortsatte op, og de skyhøje energipriser kom hurtigt nedad igen.
Alligevel gør økonomien stadig ondt på mange. Inflationen faldt kun gradvist og har gjort det væsentligt dyrere at være dansker end for blot to år siden. Samtidig er renterne skudt i vejret.
”Mange danskere oplever pres på økonomien efter de seneste års voldsomme prisstigninger. Det gælder jo ikke mindst dem, der ikke havde så meget luft i økonomien i udgangspunktet, og som endnu ikke er kompenseret via lønstigninger. Dem skal vi være særligt opmærksomme på i den kommende tid,” siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.
3.900 kroner mere om måneden for børnefamilierne
Nye tal fra Finans Danmark viser, at danskerne i dag står med markant højere priser på deres forbrug, end før energikrisen ramte i 2022. En familie med børn skal i gennemsnit betale 3.900 kroner mere hver måned for de samme varer og tjenester som før, mens merregningen er 3.000 kroner for et pensionistpar og 1.600 kroner for en enlig uden børn. Det er et stort indhug i familiernes daglige økonomi.
Nogle nød et lettelsens suk, da energipriserne i løbet af vinteren og foråret 2023 kom ned i mere normale niveauer. Og mange har fået forhandlet lønstigninger, der delvist over tid modsvarer nogle af de højere udgifter.
Rentestigninger gør ondt på boligejere
Oven i prisstigningerne mærker danskerne også, at renterne fortsatte op i 2023. Mens mange familier dermed har fået en højere rente på deres opsparing, har det især for én gruppe medført betydelige merudgifter: Nemlig boligejerne, der havde rentetilpasningslån inden renten begyndte at stige.
Lige over 300.000 familier har oplevet øgede renteudgifter på gennemsnitligt 3.100 kroner ekstra om måneden efter skat, mens yderligere knap 65.000 familier står til en tilsvarende rentestigning frem mod udgangen af 2024.
”Boligejere med rentetilpasningslån oplever en ekstra merudgift efter de seneste års store rentestigning. Heldigvis har langt de fleste familier plads i økonomien til de højere rentebetalinger. Det er forankret i bankernes kreditpolitikker efter gældende regler, at man kun får et rentetilpasningslån, hvis man kan håndtere en stor rentestigning som den, vi nu har set. Når det er sagt, er det klart, at det skaber et stort indhug i deres økonomi, ” siger Ulrik Nødgaard.
En ny spørgeundersøgelse bekræfter da også, at selv om udsigterne er lysere end sidste år, oplever mange stadig store udfordringer: Antallet af danskere med en presset privatøkonomi gik fra 5 procent før energikrisen helt op til 20 procent, da inflationen og usikkerheden toppede sidste år, mens den nu er gået lidt ned igen til 15 procent.
”Jeg vil opfordre til, at man tager en snak med sin bank, hvis man oplever pres på økonomien – det er bedre at skære til og finde løsninger, inden presset bliver for stort,” siger Ulrik Nødgaard.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
De danske boligkøbere fortrækker lån med fast rente24.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når det kommer til boligkøb, vælger danskerne oftere realkreditlån med fast rente frem for variabel rente. I årets første kvartal valgte knap 3 ud af fem boligkøbere et lån med fast rente. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Finanssektorens klimapartnerskab lancerer fem anbefalinger, der skal få den grønne omstilling op i tempo23.4.2025 08:03:31 CEST | Pressemeddelelse
Statslige garantiordninger for grønne teknologier, sikring af stabile afsætningspriser og hurtigere sagsbehandlingstider. Det er nogle af de vigtigste anbefalinger fra Finanssektorens klimapartnerskab til, hvordan vi får mere kapital og flere investeringer kanaliseret ind i den grønne omstilling. Det er afgørende for at styrke Europas konkurrenceevne og gøre os uafhængige af fossil energi. Anbefalingerne lanceres på baggrund af en ny rapport fra COWI om de barrierer, der i dag spænder ben for Danmarks grønne fremtid.
Nyt sikkerhedstiltag overfor svindel er på vej fra bankerne23.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har etableret fundamentet, der gør det muligt for bankkunder at sikre, at en bankoverførsel faktisk sendes til den person, man ønsker. Det bliver muligt, når de enkelte banker koordineret i sektoren har taget løsningen i brug. Løsningen er et af de 18 konkrete initiativer, Finans Danmarks Svindel Task Force præsenterede i november 2024. Løsningen kan dog først blive til virkelighed efter en lovændring.
Investorer i danske investeringsfonde tog en pause i marts15.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom det samlede nettokøb stort set gik i nul i marts, var der stadig stor interesse for investeringsfonde, der investerer globalt.
Høringssvar - ændringer til RTS om afviklingsdisciplin.14.4.2025 15:06:20 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har afgivet høringssvar vedr. ændringer til RTS om afviklingsdisciplin.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum