Nyt sikkerhedstiltag overfor svindel er på vej fra bankerne
23.4.2025 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Finans Danmark har etableret fundamentet, der gør det muligt for bankkunder at sikre, at en bankoverførsel faktisk sendes til den person, man ønsker. Det bliver muligt, når de enkelte banker koordineret i sektoren har taget løsningen i brug. Løsningen er et af de 18 konkrete initiativer, Finans Danmarks Svindel Task Force præsenterede i november 2024. Løsningen kan dog først blive til virkelighed efter en lovændring.
Mange har sikkert prøvet at skulle overføre penge til en andens konto via sin net- eller mobilbank, og man må tjekke registrerings- og kontonummeret en ekstra gang for at være helt sikker på, at pengene blev sendt det rigtige sted hen. Som det er i dag, kan man nemlig ikke se, hvem modtageren er, når man overfører penge på denne måde mellem banker.
Men en ny løsning vil gøre det muligt. Finans Danmark har nemlig på vegne af sine medlemmer indgået en rammekontrakt med en leverandør, som vil kunne levere en sådan løsning til sektoren.
”Vi har rykket hurtigt på anbefalingen fra Svindel Task Forcen. Det betyder, at udviklingsarbejdet er klart til at blive sat i gang. Men vi mangler en hjemmel, før vi kan begynde at rulle løsningen ud. Der skal altså en lovændring til,” siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.
Reglerne om videregivelse af finansielle oplysninger forhindrer i dag, at løsningen kan tages i brug, da bankerne ikke må udveksle oplysninger om kontohavere. Men en regelændring er lige rundt om hjørnet. Ændrede EU-regler i Payment Services Regulation, som forventeligt vil blive forhandlet endeligt på plads af det danske EU-formandskab i 2. halvår 2025, vil nemlig snart gøre det muligt at udveksle de nødvendige oplysninger.
”Så det er om at få reglerne på plads hurtigst muligt. Så snart de er det for danske kroner, så er vi i bankerne klar til at sætte udviklingen i gang,” siger Michael Busk-Jepsen.
Stærkt våben
Kriminelle udnytter i dag, at bankkunder ikke kan se, hvem de overfører penge til. Det sker blandt andet i forbindelse med den såkaldte netbanksvindel, hvor en kriminel udgiver sig for at være eksempelvis fra banken. Her bilder den kriminelle ofret ind, at vedkommendes penge er ved at blive stjålet af kriminelle, og at ofret skal overføre penge til en såkaldt ”sikker konto”. Men det hele er fup, og pengene havner ikke på en sikker konto i banken men hos den kriminelle.
”Vores løsning vil være endnu et stærkt våben i kampen mod de kriminelle. For med den kan kunden tydeligt se, at det ikke er den ”sikre” konto, de bliver bildt ind, det er. Vi glæder os derfor til, at vi kan sætte løsningen endeligt i søen,” siger Michael Busk-Jepsen.
Nøgleord
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Kamp om sommerhusene: Færre til salg og priserne stiger28.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskere på udkig efter et nyt sommerhus i påsken har langt færre muligheder end sidste år, samtidig med at priserne er steget i mellemtiden. Udbuddet er faldet kraftigt på tværs af hele landet, mens de største prisstigninger ses øst for Storebælt. Men der er også mulighed for at forhandle prisen ned. Det viser nye tal fra Finans Danmark
9. klasse fra Kerteminde nye mestre i privatøkonomi27.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
9.X på Nymarken skole i Kerteminde har vundet Pengequizzen 2026, som markerer afslutningen på årets Pengeuge.
Færre boliger til salg presser priserne op18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet afsluttede 2025 med markant færre boliger til salg på tværs af alle boligtyper sammenlignet med året før, og priserne er fulgt med op. Faldet er størst for ejerlejligheder i Københavns omegn, hvor udbuddet næsten er halveret på ét år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Høringssvar om udkast til ændring af bekendtgørelse og vejledning om genopretningsplaner16.3.2026 10:27:09 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Finanstilsynet
Udbytter sætter rekord: 39 mia. kr. på én måned16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Investorer i danske investeringsfonde har i februar modtaget rekordstore udbytter på næsten 39 mia. kr. Mange vælger at geninvestere udbytterne, og det har løftet det månedlige nettokøb af danske detailfonde til det højeste niveau nogensinde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum