Energistyrelsens tilskudspuljer lukker efter at have givet tilsagn til 7.000 boligejere i 2023
1.12.2023 10:35:03 CET | Energistyrelsen | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har nu lukket for ansøgninger til Energirenoveringspuljen og Varmepumpepuljen efter at have givet tilsagn for et trecifret millionbeløb til danskere, der drømmer om en mere energivenlig bolig. Begge puljer åbner igen næste år, og Energistyrelsen forventer, at man igen kan ansøge i foråret 2024.

Danskerne drømmer fortsat om at forbedre deres boliger til gavn for både pengepungen, den grønne omstilling og forsyningssikkerheden. I dag er Energirenoveringspuljen og Varmepumpepuljen lukket for ansøgninger, efter der er givet tilsagn til flere tusind danskere for et trecifret millionbeløb samlet set.
Energirenoveringspuljen er en tilskudsordning til danskere, der bor i huse med energimærkerne E, F og G og som drømmer om at lave energibesparende forbedringer på deres hus. Varmepumpepuljen er en tilskudsordning specifikt til danskere, der ønsker at skifte deres primære varmekilde ud med en varmepumpe.
”Danskernes interesse for at energiforbedre deres hjem eller skifte til en varmepumpe vidner om, at de ønsker at tage ansvar for at fremme den grønne omstilling og skabe et mere energivenligt hjem. Vi er glade for at kunne hjælpe og håber selvfølgelig, at endnu flere vil gøre brug af tilskudspuljerne næste år, så alle de afsatte midler kan komme ud og gavne i de danske hjem,” siger Lone Brose, der er enhedschef i Energistyrelsen.
400 millioner kroner til energiforbedringer i 2024
Energistyrensen forventer, at både Energirenoveringspuljen og Varmepumpepuljen åbner for ansøgninger igen i foråret 2024. Her vil der på tværs af de to puljer være afsat omkring 400 millioner kroner til de danskere, der ønsker at lave energibesparende tiltag på deres boliger.
”Der er mange penge at spare, hvis du energirenoverer din bolig. Puljemidlerne hjælper selvfølgelig som et tilskud til selve investeringen. Men fremover vil du også have lavere omkostninger til den samlede energiregning, du har som boligejer. Derfor er det også en klar opfordring herfra til danskerne om at søge nogle af de mange puljemidler, der bliver frigivet i det nye år,” lyder det fra Lone Brose.
Andre ordninger
- Læs mere om tilskud på SparEnergi.dk/tilskud
Fakta
- Hverken Energirenoveringspuljen eller Varmepumpepuljen blev tømt i år. I Energirenoveringspuljen er der i år ansøgt for ca. 36 millioner kroner og frem til dags dato givet 850 tilsagn for i alt 20 millioner kroner. I Varmepumpepuljen er ansøgt om 158 millioner kroner, og der er frem til dags dato givet 6.522 tilsagn for i alt 122 millioner kroner.
- Over halvdelen af tilsagnene fra Varmepumpepuljen er givet automatisk. Det betød i praksis, at husejeren allerede inden for 24 timer kunne påbegynde sit projekt.
- Sagsbehandlingen af tilsagn på puljerne er ikke færdig, og alle ansøgere kan forvente en afgørelse senest den 19. december.
Kontakt
Find svar på mange spørgsmål på SparEnergi.dk/tilskud
Andre spørgsmål vedr. Energirenoveringspuljen og Varmepumpepuljen: Kontakt SparEnergi.dk på 31 15 90 00 eller info@sparenergi.dk
Kontakter
Laura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkTure Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Udbud afsluttet: Danmark når mål for gaslagerfyldning9.11.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
De internationale energimarkeder er fortsat præget af usikkerhed. Det gælder også gasmarkedet, som gennem en længere periode har været ramt af betydelige prisudsving og et højt prisniveau.
Hvidevarer skal have længere levetid – knap 20.000 danskere har allerede indberettet fradrag for reparation4.11.2026 09:59:04 CET | Pressemeddelelse
Når vaskemaskinen eller opvaskemaskinen går i stykker, kan det være bedre for miljøet at reparere frem for at købe nyt. Knap 20.000 danskere har indberettet servicefradrag for reparation af hårde hvidevarer. Nu vil Energistyrelsen med kampagnen "Giv dine hvidevarer en chance" sætte fokus på, hvordan reparation kan forlænge hvidevarernes levetid og spare på ressourcerne.
Danske hjem brugte mindre energi i 20257.10.2026 07:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Energiforbruget i de danske hjem faldt med 2,1 procent sidste år. Især forbruget af olie, gas, brænde og træpiller gik tilbage, mens varmepumper bidrog med mere varme. Det viser Energistyrelsens årlige energistatistik for 2025.
Behov for yderligere skærpet fokus på sikkerhed: Energistyrelsen opfordrer energivirksomhederne i Danmark til at skærpe fokus på sikkerheden endnu mere24.9.2026 13:11:37 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen opfordrer alle energivirksomheder i Danmark til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden endnu mere efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det betyder bl.a. øget fokus på beredskabsplaner, gennemførelse af øvelser samt generel opmærksomhed på forhold, der afviger fra normalbilledet.
Erhvervspuljen tilføres 65 mio. kr.18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen tilfører yderligere 65 mio. kr. ekstra til Erhvervspuljen, der støtter virksomheders omstilling væk fra fossile brændsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum