Danske Medier om ny postlov: Regeringen må løse momsproblematik, der vil ramme medier og Foreningsdanmark
30.11.2023 15:42:50 CET | Danske Medier | Pressemeddelelse
Folketinget har i dag vedtaget en ny postlov. Desværre mangler regeringen fortsat at løse en udfordring i loven, lyder det fra Danske Medier, der opfordrer regeringen til at svare på, hvordan den vil løse momsproblematikken, der vil ramme medier og Foreningsdanmark fra årsskiftet.

I dag har Folketinget vedtaget regeringens forslag til en ny postlov, der træder i kraft 1. januar 2024. Danske Medier har tidligere understreget behovet for en opdatering af postloven, der kan sikre mere fair konkurrence på distributionsmarkedet. Samtidig har foreningen gjort opmærksom på, at der med loven opstår en udfordring for en række foreningsblade og magasiner. Udfordringen består i, at mange foreninger og organisationer ikke er momsregistrerede. Derfor kan de ikke modregne den nye moms på distribution med PostNord, der følger af afskaffelsen af befordringspligten.
Nu er loven vedtaget, men tilbage står dog fortsat det uløste spørgsmål om magasindistribution. Konkret betyder det, at magasiner fra organisationer, der ikke kan modregne moms og som omdeles af PostNord, står over for potentiel ekstra momsregning på 25 procent på distributionen allerede næste år.
Danske Medier har tidligere gjort transportordførerne opmærksomme på problemet og har senest sammen med en lang række organisationer sendt et brev til kulturministeren og kulturordførerne med appel om at løse udfordringen hurtigst muligt.
Da regeringen ikke ville løse problemet i forbindelse med postloven, appelleres der i brevet til kulturordførerne til, at der findes en løsning i regi af Kulturministeriet, der varetager mediestøtteordningerne i Danmark.
Marianne Bugge Zederkof, konstitueret adm. direktør i Danske Medier, roser regeringen for at have fået en ny postlov stemt igennem. I samme ombæring opfordrer direktøren regeringen til snarest muligt komme med en afklaring på det fortsatte problem om moms, der vil ramme mange medier og Foreningsdanmark hårdt fra januar 2024.
”Det er rigtig positivt, at regeringen sammen med et meget stort flertal i Folketinget endelig har fået vedtaget en ny postlov. Det er godt for medierne, virksomhederne og danskerne, når der er fair konkurrence på distributionsmarkedet,” siger Marianne Bugge Zederkof.
”Men det er afgørende, at regeringen må give en klar melding på, om man agter at løse momsproblematikken, som vi sammen med en række store organisationer, har gjort regeringen opmærksom på. Det er ikke blot Danske Mediers medlemmer, der bliver ramt, hvis ikke, regeringen finder en løsning – det er en meget stor gruppe af faglige-, civile og patientorganisationer, som udgør en vigtig del af Foreningsdanmark. Derfor har vi også gjort kulturordførerne og kulturministeren opmærksom på problemstillingen, ligesom vi har bidraget med konkrete løsningsforslag. Men det er ikke meget, vi har hørt den anden vej, så vi forventer en meget snarlig udmelding, så foreningsbladene kan få et tiltrængt overblik over deres økonomi.”
Kontakter
Nikolaj Lægaard SimonsenPolitisk konsulent
Tlf:40 42 42 63nls@danskemedier.dkJosefine AnkerPresse- og kommunikationskonsulentDanske Medier
Tlf:61770843joa@danskemedier.dkFølg pressemeddelelser fra Danske Medier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Medier
Googles AI-tjeneste sender ingen trafik videre til danske medier9.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Danske Medier og DPCMO viser, at mens tiden brugt på AI-tjenester er steget med over 600 procent inden for en kort periode, sender Google AI Mode ingen trafik videre til medierne.
Dagspressens Fond støtter undersøgelse af avisjournalisters ytringsfrihed og uddeler 331.000 kroner26.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med årets bevillinger støtter Dagspressens Fond blandt andet en række projekter og initiativer, der giver ny viden om den journalistiske praksis i et medielandskab, som er i hastig forandring.
Stærkere og mere fokuseret organisation overdrages til ny formand20.5.2026 13:22:21 CEST | Pressemeddelelse
Årets generalforsamling i Danske Medier markerede et formandsskifte, hvor Anders Krab-Johansen blev valgt som formand for en styrket organisation. Samtidig blev flere nye bestyrelsesmedlemmer valgt ind.
Ny analyse udfordrer centralt argument for stærkere public service19.5.2026 08:36:20 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Danske Medier finder intet belæg for den udbredte antagelse om, at gratis public service-nyheder øger brugen af private medier. Resultaterne bør indgå i de kommende medieforhandlinger, mener organisationen.
Europæisk gennembrud for medier og kulturliv: Ny resolution med afgørende AI-anbefalinger23.4.2026 21:58:48 CEST | Pressemeddelelse
En ny resolution om ophavsret og AI indeholder centrale anbefalinger for medier og kulturliv, herunder en formodningsregel, undtagelser for tekst- og datamining (opt-out), rimelig betaling og bindende voldgift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum