Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Kendt ansigt bliver ny institutleder for fysikerne

Del

Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.

Professor Joachim Mathiesen er ny institutleder på Niels Bohr Institutet.
Professor Joachim Mathiesen er ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Foto: Ola Jakub Joensen

Joachim Mathiesen er ikke helt ubekendt med rollen som institutleder. Dels har han som viceinstitutleder for forskning siden 2019 arbejdet tæt sammen med sin forgænger på posten, dels har han siden 1. september i år været konstitueret institutleder.

Som ny institutleder overtager Joachim Mathiesen ledelsen af et højt profileret institut, der er kendt for sin forskning og uddannelse verden over. Sådan skal det fortsat være, og derfor er der også et par særlige fokusområder.

”Det er vigtigt for Niels Bohr Institutet, at vi fortsat kan tiltrække dygtige forskere fra både Danmark og udlandet. Hvis vi skal kunne det, skal vi tilbyde et attraktivt forsknings- og arbejdsmiljø. Vi skal have højt til loftet, være inkluderende og sikre mangfoldighed blandt vores ansatte. Vi skal samtidig blive bedre til at sikre karriereudviklingen for vores yngre forskere. Ikke alle vil fortsætte hos os efter Ph.d.’en eller jobbet som post.doc, så derfor skal vi være gode til at drøfte andre karrieremuligheder med dem,” siger Joachim Mathiesen, som også vil have fokus på studiemiljø og de specialiserede kandidatuddannelser på Niels Bohr Institutet:

”Vi har nogle særlige uddannelser inden for kvanteinformatik, nanoscience og klima. Uddannelser, som vi samarbejder med andre om. Dem skal vi fortsat udvikle til gavn for samfundet.”

Erfaring som både forsker og leder

47-årige Joachim Mathiesen har selv både en kandidat og Ph.d. fra Niels Bohr Institutet i 2004. Herefter fulgte en forskerkarriere i udlandet. Først i Israel på The Weizmann Institute of Science, siden i Norge, hvor han begyndte som post doc på Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet, siden som adjunkt og senere professor i fysik på Oslo Universitet.

I 2009 vendte han tilbage til Niels Bohr instituttet som lektor i modellering af komplekse systemer, hvor han sammen med kolleger blandt andet undersøger, hvordan væskestrømme opfører sig i porøse strukturer, når der er flere faser til stede på en gang. Det kunne for eksempel være en undersøgelse af, hvordan næringsstoffer spredes i det øvre jordlag, hvor der både er luft og vand til stede.

Siden 2019 har Joachim Mathiesen varetaget posten som viceinstitutleder for forskning på instituttet, og han kender således allerede Niels Bohr Instituttet rigtig godt indefra. Det ser konstitueret dekan på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Grete Bertelsen, som en fordel.

”Niels Bohr Institutet har en stor spændvidde i sin forskning og nyder særdeles stor anerkendelse nationalt og internationalt set. Ydermere er der stor søgning af både nationale og internationale studerende til vores fysikuddannelser, der uddanner eftertragtede kandidater til både offentlige og private virksomheder. Der er således nok at holde styr på, og her er jeg overbevist om, at Joachims indsigt vil komme både instituttet og fakultetets samlede ledelse til gavn,” siger Grete Bertelsen.

Joachim Mathiesen overtager jobbet som institutleder fra Jan Thomsen, som nu er professor på instituttet og COO i instituttets nye kvantecenter, The Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme.

Nøgleord

Kontakter

Birgitte LyhneKommunikationschefDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Tlf:9356 5864

Links

Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.

Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Bakterier bruger gammelt krigstrick til at overliste vira: Kan hjælpe med at bekæmpe ’superbugs’30.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Forskere har opdaget en ny type immunforsvar i coli-bakterier, der vender en virusinfektion mod vira selv. Systemet er opkaldt efter den kinesiske militærstrateg Kongming som var berømt for at bruge fjendens våben til at besejre dem. Opdagelsen kan bruges i udviklingen af fremtidige bioteknologiske værktøjer og måske som et alternativ til antibiotika til at bekæmpe multiresistente bakterier.

Ancient grain has huge climate potential and could play a key role in Europe’s future8.4.2025 11:41:23 CEST | Press release

Sorghum is one of the world’s oldest grains and possesses many traits that can benefit food security, climate resilience, and biodiversity. However, the mechanisms behind these traits have long remained a mystery to researchers, which has hindered efficient cultivation. Now, a new technique and a biobank - developed in collaboration with the University of Copenhagen - have made research and breeding possible at an unprecedented pace, paving the way to an effective crop in both the Global North and South.

Ældgammel kornsort har kæmpe klimapotentiale og kan blive vigtig i Europas fremtid8.4.2025 11:11:07 CEST | Pressemeddelelse

Sorghum er en af verden ældste kornsorter og har mange egenskaber, der kan gavne fødevaresikkerhed, klima og biodiversitet. Mekanismerne bag egenskaberne har dog været en gåde for forskerne, og det har stået i vejen for en effektiv dyrkning. Ny teknik og biobank, udviklet i et samarbejde med Københavns Universitet, åbner nu for forskning og forædling i turbogear. Det kan bane vej til en effektiv afgrøde i både det globale nord og syd.

Core samples from Greenland's seabed provide first historical overview of plastic pollution21.3.2025 10:52:58 CET | Press release

By coring the seabed at 850 m water depth in Disko Bay off Greenland's west coast, researchers from the University of Copenhagen have obtained the first historical record of plastic pollution in Greenland. The new data suggest a link to local socio-economic development and represent a step towards developing a common method for analyzing and mapping global microplastic pollution.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye