Professor: Vi skal ryste de unge med Big Bang og økosystemer
Naturvidenskaben har et fuldstændig overset dannelsespotentiale – den kan være med til at forme unges identitet. Og naturvidenskaben fortjener derfor mere end den sekundære rolle, den spiller i dag. Lærere i udskolingen og gymnasiet skal åbne de unges øjne for det personlige og eksistentielle potentiale i de naturvidenskabelige fag, også fordi det måske kan give flere interesse for naturvidenskabelige uddannelser, argumenterer en professor fra Københavns Universitet.
Shakespeare, Kant, Rembrandt, højskolesang og puniske krige. Åndsvidenskaberne har en dominerende plads i vores traditionelle opfattelse af, hvad almendannelse er og i dens formål om at forme de unge til at blive hele mennesker.
Almendannelse har været et centralt begreb i den danske folkeskole og på ungdomsuddannelserne i over 200 år. Først efter år 2000 kom der fokus på naturvidenskabens rolle i almendannelsen. Men naturvidenskaben betragtes som et vedhæng, noget sekundært, som berettiges ved, at det er viden, du skal have for at løse samfundsproblemer og tage del i demokratiske debatter. Og der undervurderer vi naturvidenskabens dannelsespotentiale. Sådan lyder det fra professor Lars Ulriksen fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.
”Den fremherskende forståelse er, at naturvidenskabelig dannelse skal klæde dig på til at kunne gøre noget ’udadtil’. Det afspejler sig i læreplanerne i folkeskole og gymnasium. At naturvidenskabelig viden skal bruges til at kunne gennemskue argumenter om fx klimamodeller og atomkraft eller til at opnå respekt for natur og miljø, som igen kan bruges til at fremme bæredygtighed. Og det er også vigtigt. Men det personlige potentiale er fuldstændig overset,” siger Lars Ulriksen, som i en forskningsartikel i tidsskriftet MONA [Visning af: Nr.3 (2023) (tidsskrift.dk)] argumenterer netop for dette synspunkt.
”Der er altså en dimension af dannelsesforståelsen, som ikke bliver dækket af den måde, som fagfolk og undervisere anskuer naturvidenskabelig dannelse i dag: Nemlig den del, som handler om dannelsen af individet gennem selvrefleksion og skuen indad – hvor man stiller spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvad er det for en verden, jeg er i? Og hvem er jeg i verden?” siger Lars Ulriksen videre.
Kan åbne teenagernes øjne for naturvidenskaben
Og til at fundere over de mere filosofiske spørgsmål i livet har de naturvidenskabelige fag i den grad noget at byde på ifølge Lars Ulriksen:
”Der er masser af stof, som kan bruges til at ryste de unge. Astrofysikken er oplagt med emner som Big Bang og universets uendelighed. I matematikken og fysikken kan man erfare, at man selv kan analysere sig frem til objektive sandheder, at alt ikke er til forhandling. I biologien kan vores placering i økosystemet vække tanker om den helhed, vi mennesker indgår i. Hvordan kan det fx rykke vores forestilling om identitet, at vores celler hele tiden bliver nedbrudt og gendannet? Er man så alligevel den samme? Den slags eksistentielle spørgsmål kan være med til at forme en personligt,” siger han.
Hvis denne side af naturvidenskaben bliver sat i spil, har det både potentiale i form af den personlige, indadskuende del af almendannelsen, men også i form af at de unge vil få et mere nuanceret billede af de naturvidenskabelige uddannelser, pointerer Lars Ulriksen:
”Vi ved, at der er problemer med at fastholde interessen for naturfag og naturvidenskab hos børn, når de kommer i teenage-alderen. Man plejer at sige, at de da begynder at interessere sig meget for sig selv som menneske og gerne vil vide noget mere om især psykologi. Hvis man åbnede deres øjne for, at naturvidenskab faktisk godt kan give anledning til den slags subjektive overvejelser, kan man måske få fat i nogle af de elever, som man i øjeblikket ikke får fat i,” siger Lars Ulriksen.
Opråb til lærerne
Og det sparker bolden over til lærerne i udskolingen og på ungdomsuddannelserne, der som de første skal se potentialet i denne side af naturvidenskab, som ifølge Lars Ulriksen kan gøre eleverne klogere på sig selv på en anden måde, end de humanistiske fag kan.
”Der sker jo ikke automatisk dannelse bare ved at læse alle ordene i Hamlet eller Købmanden fra Venedig. Det handler jo om bearbejdning - at åbne sig for stoffet og at arbejde med at lade det komme ind. I de humanistiske fag er det bare mere implementeret og en mere integreret del af den forståelse, som underviserne har. Så det handler om at få skærpet blikket for, at det er også en relevant dimension af naturfagsundervisningen,” siger han.
Lars Ulriksen håber fagfolk vil begynde at gå til faget med dette in mente:
”Jeg tror ikke, at alt naturvidenskabeligt stof egner sig til det her. Men jeg opfordrer lærere og lærebogsforfattere til, at når de udvælger stof, emner eller eksempler, at de så spørger sig selv: Er der nogle steder, hvor jeg kan jeg få mine elever til at arbejde med nogle aspekter af faget, som åbner for de store identitetsdannende spørgsmål? Og kan jeg som lærer stille spørgsmål, som inviterer eleverne til at forbinde det naturvidenskabelige med dem selv som mennesker?” siger Lars Ulriksen.
Og her kan formen på undervisningen gøre en forskel, pointerer professoren:
”Undersøgelsesbaseret undervisning ville formentlig gøre gavn her. At man tilrettelægger undervisningen på en måde, så eleverne kommer til at arbejde mindre med færdige lukkede spørgsmål og besvarelser og mere med muligheden for at undersøge ting, selv stille spørgsmål med afsætning i en undren, så de kan forfølge en nysgerrighed. Der er visse oplevelser og tankeprocesser, som fungerer bedst, hvis der er en åbenhed i det,” lyder opfordringen til slut fra Lars Ulriksen.
[FAKTABOKS:] DANNELSE BESTEMT VED LOV
Både i Folkeskolens og de gymnasiale uddannelsers formålsparagraffer indgår dannelse. I gymnasieloven fremgår det mest eksplicit. Her beskrives de gymnasiale uddannelsers formål bl.a. således:
§ 1, Stk. 3 Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans.
Nøgleord
Kontakter
Lars Ulriksen
Professor
Institut for Naturfagenes Didaktik
Københavns Universitet
hlk413@ku.dk
3532 0338
Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
2295 4283
Billeder
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Widespread practice among athletes harms both performance and health15.7.2024 10:27:00 CEST | Press release
Drastically cutting back on caloric intake to lose weight ahead of competition is commonplace among athletes. However, this type of 'dieting' doesn’t just diminish performances, it can also compromise their immune systems. These are the findings of a new study from the University of Copenhagen.
Udbredt praksis blandt sportsfolk skader både deres præstation og sundhed15.7.2024 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en populær praksis blandt elitesportsfolk at skære drastisk ned på kalorieindtaget for at tabe sig op til konkurrencer. Men ikke alene får ’slankekuren’ dem til at præstere dårligere, det skader også deres immunsystem. Det konkluderer et nyt studie fra Københavns Universitet.
Fiskerbåde i havnen giver turister på hotellet4.7.2024 10:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Er der aktive fiskerbåde i de lokale havne, så øger det turismen, viser forskningsstudie fra Københavns Universitet. Værdien af dansk fiskeri bør derfor ikke måles alene på produktion, men også på herlighedsværdien og de indirekte indtægter, det tilfører lokalsamfund. Forskerne bag mener studiet kalder på en finpudsning af reglerne for, hvem der må eje fiskekvoter.
Underjordisk anlæg er det første i Danmark: Nu kan forskere nærstudere planters rødder helt tæt på4.7.2024 07:45:02 CEST | Pressemeddelelse
I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover komme i øjenhøjde med planters rødder. Rodtunnelen er den første og eneste af sin slags i Danmark og skal give forskerne mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.
New study on children and food: Fruit chunks in yogurt are a turn off for one age group in particular3.7.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
It’s no secret that kids aren’t crazy about having too many seeds, pulp or chunks in their food. But six-year-olds in particular definitely can’t stand lumps, according to a new study from the University of Copenhagen published today. The research sheds new light on children's food preferences across age groups and can serve parents, the health care sector and the food industry.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum