Mary Fonden

Ny undersøgelse: Hvert andet barn mellem 5-9 år kan opleve at føle sig forkert i skolen

Del

Ny undersøgelse fra Mary Fonden og Red Barnet viser, at en stor del af forældrene til de mindste skolebørn oplever, at deres børn kan føle sig forkerte, og at mange har svært ved at passe ind i skolens fællesskaber.

På billedet ses tre børn siddende på en bænk i en skolegår. Man ser dem bag fra.
Billedet er genereret via kunstig intelligens Mary Fonden

Hver anden forælder til skolebørn i de mindste klasser oplever, at normer i klassen gør, at deres barn kan føle sig forkert.

Det viser en ny undersøgelse blandt forældre til børn i indskolingen foretaget af Epinion for Mary Fonden og Red Barnet. Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsen også, at to tredjedele af de 1.002 forældre, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, oplever, at der eksisterer normer om børnenes køn, udseende, interesser, adfærd eller faglige kompetencer, der gør, at børn kæmper for at passe ind i skolens fællesskaber. Og hver ottende forældre oplever, at det sker i høj grad eller i meget høj grad. Det vækker bekymring hos Red Barnet.

Vi har igennem flere år set en tendens til, at normalitetsbegrebet blandt børn og unge er blevet mere snævert. Det er noget af det, de større børn nævner som én af grundene til, at flere børn står uden for fællesskaberne og ikke trives. Men at det allerede rammer børn helt ned til seksårsalderen, der netop er startet i børnehaveklassen, er meget bekymrende. Det viser med al tydelighed, hvorfor det er så vigtigt, at vi styrker arbejdet med at skabe trygge børnefællesskaber, hvor der er plads til alle,” siger Naja Kinch Sohn, seniorrådgiver og ekspert i børns trivsel hos Red Barnet.

Tallene får også Mary Fonden til at ønske, at der bliver arbejdet kontinuerligt med at skabe tolerante og stærke fællesskaber i landets skoler - også i de mindste klasser.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at børn og unge oplever, at kriterierne for at passe ind er snævre, og at der derfor ikke skal så meget til, før de føler sig forkerte eller oplever, at de ikke bliver accepteret. Nu kan vi se, at de her snævre kulturer og normer tilsyneladende allerede viser sig i starten af børnenes skoletid. At børn i så tidlig en alder kæmper for at blive en del af fællesskabet, er barsk læsning. Derfor er det vigtigt, at der bliver gjort endnu mere for styrke arbejdet med at skabe rummelige fællesskaber i folkeskolen, hvor børnene føler, at de passer ind,” siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden, og uddyber:

Vi ved fra forskning, at mobning får sværere kår, når vi skaber tolerante og inkluderende børnefællesskaber. Trygge fællesskaber er afgørende for børns trivsel, glæde, leg, dannelse og læring. Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i arbejdet med at skabe rummelige fællesskaber, hvor alle børn har en plads, og deres forskelligheder bliver inviteret ind som en styrke. For både voksne og børn er det afgørende at opleve, at man hører til. Heldigvis er det også et arbejde, som vi oplever dagtilbud og skoler over hele landet sætter højt i deres arbejde med Fri for Mobberi,” siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.

Et normalitetsbegreb fyldt med faldgruber

Undersøgelsen viser også, at det er en bred vifte af normer, der gør, at børnene kan føle sig forkerte. Især nævner forældrene børnenes adfærd – at børnene enten er stille og generte eller udadreagerende. Det kan også handle om børnenes tøj, kropstype og faglige formåen. En mindre andel af forældrene oplever, at børnene føler sig forkert på grund af hudfarve og religion.

Det er dybt problematisk, at de mindste børn i skolen føler sig forkert på grund af deres væremåde, hudfarve, religion eller udseende. Men desværre oplever vi, at børn fra skolestart tager de her snævre normer til sig, når de møder dem hos både ældre børn og hos os voksne omkring dem. Derfor er det så vigtigt, at vi gør meget mere for at arbejde aktivt med mangfoldighed og det at værdsætte hinandens forskelligheder. At vi som voksne går foran som gode rollemodeller – både derhjemme og henne i skolen, og at lærere og pædagoger fortsætter med at fokusere på at skabe trygge børnefællesskaber med plads til forskelligheder,” siger Naja Kinch Sohn.

Tidligere på året viste den nationale trivselsmåling, at fællesskaberne i skolerne er under pres. Hvilket blandt andet kom til udtryk ved, at flere elever oplevede mobning, flere følte sig ensomme og færre oplevede, at andre elever accepterer dem, som de er. 

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen baserer sig på 1.002 besvarelser blandt forældre til børn i alderen 5-9 år indsamlet af Epinion via et online webpanel. Besvarelserne er repræsentative på køn og region.

Undersøgelsen er foretaget af Fri for Mobberi i forbindelse med Toleranceugen, der blev afholdt i uge 44. Fri for Mobberi er et forebyggende antimobbeprogram henvendt til fagpersonale i vuggestuer, dagplejere, børnehaver, SFO og 0.-3. klasser. Fri for Mobberi tilbyder kurser og gratis aktiviteter, der bidrager til at fremme trivslen og skabe trygge fællesskaber med plads til forskellighed allerede når børnene er helt små.

Læs mere på www.friformobberi.dk

Kontakter

Vedhæftede filer

Links

Om Mary Fonden

Mary Fonden er stiftet med det formål at bekæmpe social isolation. Fondens indsats er koncentreret inden for tre områder: Mobning og Trivsel, Vold i Hjemmet og Ensomhed, hvor projekter identificeres, udvikles og gennemføres i partnerskaber med forskere, fonde og organisationer.

Følg pressemeddelelser fra Mary Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mary Fonden

Sundhedsplejersker lykkes med at screene for vold blandt nybagte forældre7.6.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Siden marts sidste år har sundhedsplejersker i fem kommuner screenet for partnervold hos nybagte forældre. Og metoden ser ud til at virke. I dag finder sundhedsplejerskerne flere par, der lever med vold eller voldsomme konflikter end tidligere. Screeningen er en del af projekt Sammen uden vold – Småbørnsforældre, som Mary Fonden, Dialog mod vold og Ole Kirk’s Fond står bag.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye