7 ud 10 virksomheder: Cybersikkerhed styrker vores konkurrenceevne

Del

Knap tre fjerdedele af de danske SMV’er oplever en sammenhæng mellem investeringer i cybersikkerhed og konkurrencefordele. Samtidig erklærer over halvdelen af virksomhederne sig enige i, at cybersikkerhed er vigtigt eller meget vigtigt, når de vælger underleverandører. Det viser årets Cyberbarometer, som Industriens Fond står bag.

"Der er en klar sammenhæng mellem virksomhedernes investering i cybersikkerhed og deres konkurrencedygtighed", lyder det fra leder af Industriens Fonds cyberprogram, Malene Stidsen.
"Der er en klar sammenhæng mellem virksomhedernes investering i cybersikkerhed og deres konkurrencedygtighed", lyder det fra leder af Industriens Fonds cyberprogram, Malene Stidsen.

-Ligesom sidste år ser vi en klar sammenhæng mellem cybersikkerhed og konkurrenceevne. Det understreger, hvor vigtigt det er at arbejde med cybersikkerhed som en integreret del af forretningsstrategien. Cybersikkerhed handler altså ikke kun om beskyttelse mod it-kriminalitet, men om at styrke sin forretning og opnå og fastholde konkurrencefordele, siger programchef for cybersikkerhed i Industriens Fond, Malene Stidsen. 

Hun forventer dermed, at de nye tal kan være en drivkraft til, at endnu flere små- og mellemstore virksomheder kommer i gang med styrke it-sikkerheden.   

Industriens Fonds Cyberbarometer bygger på svar fra ledere i 919 danske små- og mellemstore virksomheder, og som noget nyt er der i år også spurgt ind til virksomhedernes arbejde med cybersikkerhed i værdikæderne.  

Cybersikkerhed skal også dække værdikæden 

Her mener 61 pct., at cybersikkerhed er vigtigt eller endda meget vigtigt, når de skal vælge en underleverandør. Dertil er det 35 pct., der oplever krav fra bl.a. myndigheder, kunder og samarbejdspartnere til, at deres underleverandører skal have et højt niveau af cybersikkerhed. Ifølge Malene Stidsen viser tallene en god forståelse for, at cybersikkerhed ikke længere er noget, man kun skal have styr på internt: 
 
-Virksomheder opererer jo ikke som isolerede siloer. De indgår i store netværk af samarbejder, der i praksis udfoldes gennem alt fra mailkorrespondancer til integrerede systemer. Og det er altså med til at give cyberkriminelle flere mulige indgange til virksomheden, siger hun og tilføjer: 

-Derfor er det også nødvendigt, at virksomheden tænker hele værdikæden med, når nye cybersikkerhedstiltag skal implementeres.  

Hos Vestfrost Solutions, der producerer køle- og fryseskabe, er cybersikkerhed i værdikæden en naturlig del af at have sin berettigelse som professionel samarbejdspartner, fortæller CFO Jannie Tholstrup: 

-Lige så vel som der kan komme et cyber-attack via vores egne leverandører eller servicepartnere, så er vi jo også en faktor for vores kunder, når de kortlægger deres risikobillede. Det betyder kort og godt, at vi er nødt til at være helt skarpe på vores cybersikkerhed, hvis vi skal leve op til kundernes forventninger og krav. 

Om Cyberbarometeret  

Årets Cyberbarometer viser en sammenhæng mellem cybersikkerhed og oplevede konkurrencefordele. Undersøgelsen er foretaget af Analyse & Tal på vegne af Industriens Fond.

I undersøgelsen er cybersikkerhedstiltagene inddelt i tre forskellige former hhv. ‘Teknik’, ‘Forankring og styring’ samt ‘Rutiner og træning’. Ligeledes er konkurrencefordelene opdelt i kategorierne ‘Effektivitet og nytænkning’, ‘Tillid’ og ‘Bundlinje’. Læs hele rapporten, case-fortællinger og dyk ned i tallene her

Nøgleord

Kontakter

Industriens Fond

Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

Følg pressemeddelelser fra Industriens Fond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Industriens Fond

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye