Klimarådet i ny analyse: Nye mål og pejlemærker skal styrke Danmarks globale klimaindsats

Trods et flerårigt fokus på behovet for at reducere udledningerne af drivhusgasser er verden længere fra at leve op til Parisaftalen end nogensinde før. Der skal derfor mere fart på den global indsats, og det kan Danmark gøre mere for at bidrage til.

Danmark har et højt globalt klimaaftryk fra forbrug sammenlignet med andre lande. Samtidig har vi i klimaloven indskrevet en ambition om at være et foregangsland på klimaområdet, og vi har gode muligheder for at mindske udledningerne uden for vores grænser. Men modsat på det territoriale område har vi ingen mål eller pejlemærker at styre vores globale indsats efter, og på flere områder går det den forkerte vej. Derfor anbefaler Klimarådet i en ny analyse, at Danmark i højere grad sætter netop mål og pejlemærker for sin globale klimaindsats for at sikre politisk handling på området.

”Vi kan se, at vores nationale klimamål er med til at give et vedvarende politisk fokus på klimapolitikken. Den effekt vil vi gerne udvide til også at gælde vores globale indsats. Vi kan gøre meget mere for at bekæmpe klimaforandringerne, hvis vi i højere grad også sætter mål for at bringe vores globale klimaaftryk ned og vores positive indflydelse op. Mål som motiverer til, at vi følger op med konkret handling,” siger forperson for Klimarådet, Peter Møllgaard.

Og det er der behov for, understreger han. Den globale klimaindsats skal nemlig op i tempo, hvis verden skal leve op til Parisaftalens mål om at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader med sigte på 1,5 grader. Jo mere temperaturen stiger, jo mere stiger sandsynligheden for, at verden overskrider de såkaldte tipping points, der accelererer klimaforandringerne og deres effekter yderligere.

Det er dog ikke enten-eller i klimapolitikken. Peter Møllgaard understreger, at en øget global indsats ikke må svække indsatsen for at reducere udledningerne herhjemme.

Klimarådet skelner mellem mål og pejlemærker

Klimarådet skelner i analysen mellem mål og pejlemærker. Et mål skal være klart defineret og kunne måles i CO2e-enheder og kontrolleres, før det er hensigtsmæssigt at skrive det ind i klimaloven på linje med de territoriale mål. Et pejlemærke er mindre specifikt og sværere at måle og kontrollere, og det kan skrives ind i den langsigtede globale strategi frem for i loven.

Når der er formuleret et konkret mål eller pejlemærke for et indsatsområde, vil indsatsen være nemmere at vurdere. Fx kan offentligheden holde den til enhver tid siddende regering ansvarlig for indsatsen. Konkrete mål og pejlemærker gør det også mere gennemskueligt for politikerne, hvad de skal arbejde hen imod.

Nyt klimamål for international fly- og skibstransport

EU vil med Fit for 55 indføre tiltag, der reducerer klimabelastningen fra den internationale transport. Men med det, der er vedtaget, når vi ikke nuludslip fra international transport i 2050. Klimarådet anbefaler et mål for tankning af udenrigsfly og -skibe i Danmark. Målet kan være at reducere udledningerne fra tankning af udenrigsfly og -skibe i Danmark til nettonul i 2050 med delmål på vejen, startende fra 2035. Disse udledninger tæller nemlig ikke med i Danmarks nationale klimaregnskab.

Ifølge FN’s klimapanel skal verdens udledninger toppe i dette årti og samlet set være i nul omkring 2050, hvis de globale temperaturstigninger skal begrænses til 1,5 grader ved slutningen af dette århundrede. Derfor skal udledningerne fra den internationale transport også reduceres. Klimarådet vurderer, at Danmark har god mulighed for at påvirke udledningerne fra de fly- og skibsbrændstoffer, der tankes her i landet.

”Den internationale transport er en af de helt store knaster på både kort og langt sigt. En større dansk indsats vil være et betydeligt bidrag til kampen mod klimaforandringerne. Et mål for indsatsen skal sikre fokus på området. Ved at sætte ambitiøse mål kan Danmark gå foran og inspirere andre lande til at følge efter,” siger transportforsker og næstforperson i Klimarådet Niels Buus Kristensen og tilføjer: ”en indsats på områder med international konkurrence sker bedst ved, at flere kommer med på vognen.”

Samtidig kan Danmark bidrage til at gøre omstillingen mulig ved at udvikle og producere bæredygtige grønne brændstoffer og ved at begrænse den internationale transport gennem afgifter og anden regulering, herunder regulering af klimapåvirkningen forårsaget af kondensstriber fra fly. Provenuet fra afgifter på international transport kan være med til at finansiere overgangen til grønne brændstoffer. Eksempelvis de foreslåede flyafgifter, som også er indført i vores nabolande.

Det danske forbrugsaftryk skal sænkes

Klimarådet anbefaler også, at Danmark får et pejlemærke for vores forbrugsaftryk. Danmark har et af de højeste klimaaftryk fra forbrug pr. indbygger i EU. Danmark kan derfor ikke siges at være et foregangsland på dette område.

”Det er en mangel, at der i dag ikke er politiske målsætninger for at nedsætte det store klimaaftryk fra vores forbrug. Vi ved, at mange danskere gerne vil leve mere klimavenligt, men det kommer ikke af sig selv. Et pejlemærke vil føre til større politisk fokus på området og forhåbentlig også mere politisk handling,” siger sociologiprofessor og næstforperson i Klimarådet Bente Halkier.

Et pejlemærke for forbruget kan sættes i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål. Tages der udgangspunkt i Energistyrelsens fremskrivning af forbrugsaftrykket, som er baseret på det internationale klimapanels scenarier for at nå forskellige temperaturmål, vil det betyde en reduktion på 50-60 pct. i 2035 sammenlignet med 2020, hvis den globale temperaturstigning skal begrænses til mellem 1,5 og 2 grader. Klimarådet har dog ikke i denne analyse anbefalet et specifikt pejlemærke.

Danmark bidrager allerede til den globale klimaindsats

En mere konkret global klimaindsats skal gøre det nemmere at holde øje med udviklingen, så politikerne kan arbejde målrettet på at reducere udledningerne uden for Danmarks grænser. Samtidig kan konkretiseringen også hjælpe til at synliggøre de positive bidrag, Danmarks globale klimaindsats allerede leverer. Det gælder fx, når Danmark støtter udviklingslandes klimaindsatser gennem finansiering eller rådgivning, eller når vi eksporterer og udbreder grønne teknologier til andre lande.

Grøn eksport kan på én gang være godt for klimaet, dansk økonomi, danske arbejdspladser og for sammenhængskraften i samfundet. Klimarådet anbefaler derfor, at der fortsat er fokus på udvikling, udbredelse og eksport af grøn viden og teknologi.

Læs mere, og find hele analysen her.