Kunstig intelligens skal nedbringe antallet af døde søer og pattegrise
6.12.2023 08:00:00 CET | Innovationsfonden | Pressemeddelelse
Et nyt forsknings- og innovationsprojekt skal skabe en innovativ løsning til overvågning af drægtige søer, der skal øge søernes velfærd, reducere antallet af døde søer og øge overlevelsen for pattegrise. Innovationsfonden har investeret 6,7 mio. kr. i projektet SOS

Fremtidens landmænd skal assisteres af kunstig intelligens (AI), så endnu flere søer og pattegrise kan overleve.
Et nyt forsknings- og innovationsprojekt skal skabe en innovativ løsning til overvågning af drægtige søer, der skal øge søernes velfærd, reducere antallet af døde søer og øge overlevelsen af pattegrise.
Investeringen fra Innovationsfonden på 6.7 mio. kroner muliggør udvikling af avanceret teknologi, der vil bidrage til en mere bæredygtig industri med bedre sundhed, produktivitet og dyrevelfærd.
Med en so-dødelighed på 16 procent og en pattegrisedødelighed på 23,6 procent er der et kæmpe potentiale i at reducere risikoen for, at søer dør eller sættes ud af produktionen på grund af dårlig trivsel. Det vil give et markant løft af velfærden i de danske grisebesætninger.
Kvalificeret arbejdskraft er en mangelvare ude hos landmændene, og her skal den innovative løsning, der udarbejdes i projektet SOS, assistere medarbejderne til at opdage og behandle søerne tidligt i deres sygdomsforløb og derved forbedre deres sundhed, velfærd og evne til at passe deres pattegrise. Sensorer (accelerometer, temperatursensor), placeret i øremærker, indsamler data hele døgnet rundt. Data kan ved hjælp af algoritmer omsættes til vigtig information om søernes adfærd og velfærd, og derved sikre en langt bedre overvågning end det vanlige daglige tilsyn.
Nyt og unikt værktøj
Overvågningsværktøjet skal kunne detektere sundhedsproblemer såsom halthed og varmestress hos søerne - og give landmanden besked om, hvilke dyr der kræver tilsyn og behandling.
”Projektet er unikt, idet der i dag ikke findes kommercielt tilgængelige produkter på markedet, som kan overvåge velfærden hos drægtige søer. Med de nye sensorbaserede algoritmer kan projektet bidrage til, at so-producenterne får et nyt og unikt værktøj, der automatisk overvåger og varsler ved behov for interventioner, som kan sikre søerne velfærd,” siger Lene Juul Pedersen, Professor ved Aarhus Universitet, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab – ANIVET.
BioCV er startup-firmaet bag de sensorbaserede elektroniske øremærker, der allerede nu kan hjælpe landmanden med at detektere brunst og forudsige, hvornår faringen begynder. Projektet videreudvikler derved allerede lovende og afprøvet teknologi.
Algoritmerne trænes og valideres ud fra kameraovervågning kombineret med vision-algoritmer, og derved skabes et toptunet og valideret system. Her kommer Teknologisk Instituts erfaring og viden med modellering af vision-data i spil. Teknologisk Institut er den største teknologiske serviceudbyder i Danmark og gavner den danske griseproduktion gennem kompetencer i udvikling af teknologier indenfor Precision Livestock Farming (PLF) og omfattende videnskabelig og anvendt viden indenfor sundhed og velfærd hos dyr.
I sammenspil med Aarhus Universitet opnås en fuld pallette af kompetencer, der skal sikre et gennemtænkt og succesfuldt innovationsprojekt indenfor husdyrproduktionen. Aarhus Universitet, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab er nationalt og internationalt anerkendt inden for dyrevidenskab med en mission om at udføre grundlæggende, strategisk og anvendt forskning samt innovation indenfor kerneaktiviteterne; sundhed, velfærd og ernæring.
Fakta
- Innovationsfondens investering: 6.710.035 kr.
- Samlet budget: 9.911.391 kr.
- Varighed: 3 år
- Officiel titel: Intelligent sow surveillance for sow and piglet survival (SOS)
Partnere i projektet
- Teknologisk Institut
- Aarhus Universitet
- BioCV
Kontakt
Ida Bahnsen, Konsulent, Teknologisk Institut
+ 45 7220 2464, idb@teknologisk.dk
Tue Germundsson, presse- og kommunikationsrådgiver, Innovationsfonden
+45 6190 5087, tue.germundsson@innofond.dk
Om Innovationsfonden
Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
Følg pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Innovationsfonden investerer i avanceret dansk gasfermenteringsplatform med globalt potentiale30.3.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Innovationsfonden investerer 24,6 mio. kroner i et nyt dansk forskningsprojekt, der skal omdanne industrielle affaldsgasser til værdifulde lav-CO₂-produkter i stor skala. Projektet har til formål at etablere en national platform for kontinuerlig gasbaseret bioproduktion og styrke Danmarks globale position inden for industriel bioteknologi.
Nyt rumfartsprojekt skal udvikle næste generation af antenner til små satellitter26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsinitiativ, LUNA, skal bane vejen for næste generation af højtydende nanosatellitter, der kan understøtte kommunikation, navigation og datatransmission i én samlet platform. Innovationsfonden investerer knap 15 mio. DKK i projektet.
Kunstig intelligens skal styrke rensning af miljøfremmede stoffer i spildevand25.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med nye EU-krav til spildevandsrensning står Danmark over for en betydelig udfordring: Tusindvis af miljøfremmede stoffer skal kortlægges, vurderes og fjernes mere effektivt end i dag. Et nyt dansk forsknings- og innovationsprojekt, GALADRIEL, skal udvikle kemiske fingeraftryk af spildevand og gøre det muligt at målrette rensningen. Innovationsfonden investerer 23,6 mio. kr. i projektet, som har et samlet budget på 37,5 mio. kr.
Banebrydende dansk forskning vil stoppe Parkinsons sygdom23.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsprojekt vil udvikle en helt ny type behandling, der kan fjerne og forhindre spredningen af et skadeligt protein i hjernen – den grundlæggende årsag til Parkinsons sygdom.
AI og svampe i kampen mod globale udfordringer19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem DTU og tre danske startups vil bruge avancerede teknologier, data og AI til at indfri svampes store potentiale som bæredygtige løsninger på presserende samfundsproblemer. Målet er at skabe næste generation af svampeløsninger inden for fødevarer, foder, medicin og landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum