Pas på hundepoterne i frostvejret: Vejsalt er smertefuldt
28.11.2023 04:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Når temperaturen rammer frysepunktet, bliver vejene saltet. Dette afhjælper glatte veje, men vejsalt er en smertefuld oplevelse for hunde. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til at smøre hundens trædepuder med potevoks inden gåturen.

Hundens poter består af tæerne, hvor trædepuderne er placeret på undersiden. Huden mellem hundens tæer er typisk dækket af lidt pels som varierer efter race. I denne pels kan is og sne samle sig. De bløde trædepuder er heller ikke lavet til at gå på det grove vejsalt, og derfor er det vigtigt at passe ekstra godt på poterne, når vejene saltes.
- Det kan være man oplever, at hunden pludselig virker sløv, når man går tur med den om vinteren. Ofte er det er resultat af, at hundens poter er ømme pga. vejsalt. Den salt der spredes på vejene, udtørrer poterne og kan lave sprækker eller sår, som er pinefulde for hunden, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.
Smerten kan undgås
Den smertefulde udtørring af hundens poter kan undgås ved at smøre dem med potevoks inden gåturen. Potevoks er udviklet som et forbyggende middel til alle hunderacer, der forhindrer, at din hund får sår og sprækker på trædepuderne.
- Potevoksen skal på, så snart vejene saltes. Hvis hunden først har dannet sår og irritationer, kan man ikke smøre voksen på, og så skal der mere omfattende behandling til for at hjælpe hunden, siger Jens Jokumsen og fortsætter:
- Det er en god ide at starte med én pote for at se, om hunden kan tåle voksen. Går det fint, bør det smøres på poterne inden hver gåtur. Efter turen skal poterne skylles i lunkent vand, for at fjerne saltrester, og kan med fordel efterbehandles med potevoks, så udtørring af poterne forebygges, afslutter han.
[FAKTABOKS] Potepleje til hunden
- Potevoks kan blandt andet købes på Dyrenes Beskyttelses webshop her, men de fleste dyreforhandlere har det også.
- Er uheldet ude og får hunden rifter i trædepuderne, kan et par sko være løsningen. Der er nogle hunde som ikke bryder sig om at gå tur med dem på.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Hundredvis af kæledyr efterlades, når ejerne flytter24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelse henvendelser om 549 dyr, der var blevet efterladt til en uvis skæbne, fordi deres ejer var flyttet fra dem. I fire ud af fem tilfælde er det katte, der efterlades, fordi manglende regler om mærkning har gjort det umuligt at spore ejeren.
Efter rekordår: Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at lade sælerne være i fred23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er vigtigt at holde afstand til de sæler og deres unger, der ligger på stranden. Ungerne kan nemlig risikere at sulte ihjel, hvis mennesker kommer for tæt på og skræmmer moderen væk. Det forventes, at endnu flere danskere holder sommerferien herhjemme, og derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at man lader sælerne være i fred.
Seks tidligere galdebjørne ankommet til Knuthenborg efter historisk redningsaktion19.6.2026 12:15:56 CEST | Pressemeddelelse
Fra små bure til 23.000 kvadratmeter skov: Efter årtier som galdebjørne og et trangt liv bag tremmer får seks af Sydkoreas tidligere galdebjørnene nu adgang til natur, plads og mulighed for at udleve deres naturlige adfærd i Knuthenborg Safaripark.
Sankt Hans-bål er en dødsfælde: Flyt bålet og red dyrene fra flammerne18.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne samles rundt om i landet for at synge midsommervisen ved sankthansbålet, kan det have fatale konsekvenser for dyr, der har taget ophold i bunken af kvas. Det er dyr som mus, pindsvin, fugle og katte, der hvert år søger skjul i bålmateriale, og flere når ikke at flygte fra bålets flammer, før det er for sent.
Dit skrald kan koste dyreliv15.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Menneskers efterladte affald ender hvert år som livsfarlige fælder om halsen, benene og næbbet på vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at tage deres skrald med sig og hjælpe med at forhindre unødig lidelse i naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum