Hundredvis af kæledyr efterlades, når ejerne flytter

Et forladt hjem. En lukket dør. Et kæledyr, der ikke forstår, hvorfor ingen længere kommer hjem. Sådan ser virkeligheden ud for alt for mange dyr i Danmark, fordi deres ejere flytter og lader dem i stikken. Efterladt, uden mad og vand, til en tragisk skæbne.

Tal fra Dyrenes Beskyttelses beredskab viser, at problemet langt fra er enkeltstående. I 2025 registrerede organisationen 549 dyr, der formodes at være efterladt i forbindelse med flytninger. Dyrene er fordelt på 290 sager, der gemmer på både hunde, katte og andre familiedyr, som pludselig lades alene tilbage.

– Det er meget bekymrende, at vi år efter år får mange henvendelser om dyr, der er blevet efterladt og overladt til sig selv. Dyrene risikerer at lide og dø en smertefuld død, når ingen sørger for mad, vand og omsorg, fortæller Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Den drægtige hunkat Maja blev efterladt ved en tom naboejendom i Sønderjylland sammen med fire andre katte. Det var naboer, der kontaktede Dyrenes Beskyttelses beredskab 1812, som rykkede ud. Foto: Stine Skov-Jensen

Katte efterladt udenfor

Bekymringen voksede, da en sønderjysk familie i foråret opdagede en flok tamme katte på nabogrunden. Kattene søgte mad og selskab, men beboerne i huset var flyttet, så familien kontaktede Dyrenes Beskyttelses beredskab 1812, som rykkede ud til ejendommen. Her viste det sig, at der var tale om fem efterladte katte, hvor de fire lod sig villigt indfange, mens den sidste, som var en tydeligt drægtig hunkat, stak af, hver gang hun så transportkassen.

Efter omkring ti dage og flere forgæves forsøg, lykkedes det endelig at indfange hunkatten, som i første omgang blev kørt hjem til kredsformand Lotte Frisk i Toftlund.

– Næste morgen, da jeg kom ind til hende, lå hun i sin kattehule og sov. Ved første øjekast virkede alt til at være stille og roligt, men lidt senere opdagede jeg, at hun faktisk havde født fire killinger i løbet af natten. Det var på et hængende hår, at vi fik hende ind, fortæller Lotte Frisk.

Den nybagte kattemor fik navnet Maja, og allerede næste dag blev hun kørt til Dyrenes Beskyttelses internat i Aarhus sammen med sine fire killinger. Her kunne dyrlægen konstatere, at den lille familie havde det godt efter omstændighederne, og en plejefamilie stod klar til at tage imod dem.

Katte efterlades oftest

I fire ud af fem sager om fraflytning er det katte, der bliver efterladt. Ifølge familiedyrschef Jens Jokumsen skyldes dette til dels, at katte ikke har særlig høj status i Danmark – især sammenlignet med hunde. Men en anden vigtig årsag til de mange efterladte katte har været manglende lovgivning på området, forklarer han:

- Manglede lovgivning om mærkning og registrering af katte, har i årevis gjort det nemmere at efterlade katte, fordi de ikke kan spores tilbage til ejeren, siger Jens Jokumsen.

At efterlade sit dyr, når man flytter, bliver generelt vurderet som groft uforsvarlig behandling af dyr og kan i yderste konsekvens straffes med fængsel i op til to år. Når kattene ikke er mærket og registreret, er der ikke meget politiet kan gøre, og ud af de 290 sager sidste år, var det kun seks, der blev politianmeldt.

I slutningen af april vedtog Europa-Parlamentet dog en længe ventet lov, der blandt andet sikrer, at både hunde og katte skal mærkes og registreres. For hundenes vedkommende er det allerede lovpligtigt herhjemme, men for kattene er der tale om en historisk lov. Desværre skal den først være implementeret om 15 år, og det er alt for længe at vente. 

- EU har taget et historisk skridt, men vi skylder dyrene at sikre, at reglerne virker i praksis. Her bliver Implementeringen og den politiske vilje afgørende, siger Jens Jokumsen og tilføjer:

- Vi forventer, at Danmark går foran og indfører krav om mærkning og registrering af privatejede katte væsentligt hurtigere end EU-forordningen lægger op til. Særligt for sikre bedre velfærd og ansvarligt ejerskab.

FAKTA: Kan straffes med fængsel i op til to år

Hvis dyr efterlades med henblik på, at de skal klare sig selv, kan det få konsekvenser for ejerne. Det Veterinære Sundhedsråd, der vejleder politiet og anklagemyndigheden i dyreværnssager, vurderer det nemlig generelt som groft uforsvarlig behandling af dyr med risiko for at udvikle sig til groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, som kan straffes med fængsel i op til to år.