Østre Gasværk Teater

Store danske sangere rykker sammen med Musikteaterlandsholdet ind på Østre Gasværk Teater i ny forestilling med København som omdrejningspunkt

Del

I efteråret 2024 har Østre Gasværk Teater premiere på ’Sange fra byens hjerte’, en nyskrevet forestilling om København. På scenen vil man kunne opleve danske stjerner som Stine Bramsen, William Torp, Barbara Moleko, Sharon Kumaraswamy, Kira Skov og Bjørn Fjæstad, der hver især også selv bidrager med nyt originalt materiale. Forestillingen får premiere den 20. september 2024.

Fotograf Søren Malmose

Østre Gasværk Teater er stolte af at kunne præsentere næste efterårs store koncertteater-begivenhed ‘Sange fra byens hjerte’. Her bliver publikum taget med på en uforglemmelig rejse gennem Københavns musikalske sjæl og kan blandt andet se frem til nye og forfriskende versioner af ikoniske sange om landets hovedstad, herunder Tina Dickows Copenhagen, Loveshops Copenhagen Dreaming og mange flere.  

Castet, der skal fremføre de mange klassikere, kommer til at bestå af både rutinerede og up-coming danske solister i form af Stine Bramsen, Kira Skov, Bjørn Fjæstad, Barbara Moleko, William Torp og Sharon Kumaraswamy. Ud over de mange kendte numre bidrager hver af de seks solister med et helt nyt originalt nummer – selvfølgelig med København som omdrejningspunkt. 

Fælles for sangerne er, at de alle har et stærkt ønske om at prøve kræfter med et for dem nyt format i de rammer, som gasværket kan tilbyde. I den ikoniske bygning på Østerbro har Østre Gasværk Teater som mission at udnytte det fantastiske rum og fusionere musik og teater på en nytænkende måde. Det har resulteret i lanceringen af den banebrydende teknologi TheatreMax® og medført publikumssuccesen Another Brick In The Wall, Part 5, der har solgt tæt på 90.000 billetter. 

Jeg er så glad for, at jeg skal være med i ’Sange fra byens hjerte’. Det er stort for mig. Jeg har altid været nysgerrig på teaterverdenen – og Østre Gasværk Teater er jo et fantastisk rum at få lov at stå i. Og så glæder jeg mig helt vildt meget til at være en del af så sejt et hold og skabe noget nyt sammen!, udtaler Stine Bramsen. 

Nyt Musikteaterlandshold  
Foruden det førnævnte cast bliver det Østre Gasværk Teaters nyetablerede Musikteaterlandshold, der skal fortolke den københavnske sangskat. Musikteaterlandsholdet består af nogle af landets bedste freelancemusikere, og de vil udgøre kernen i det musikalske band, der vil være en aktiv del af forestillingen. Lo Esare (Lucky Lo) og Julie Møller Christiansen (GRO) vil være en del af holdet på ’Sange fra byens hjerte’. 

Den talentfulde og fremadstormende instruktør, Niels Erling, vil lede tropperne, mens den erfarne Markus Artved, der tidligere har produceret for Lukas Graham, styrer det musikalske arrangement. Artved er også aktuel som komponist og arrangør i Det Kongelige Teaters kommende opsætning af Snehvide. Line Bech står for kostumedesign, Palle Steen Christensen for scenografi, mens Tim Høyer står for lyddesign og Jim Falk i samarbejde med Brian Njie for lysdesign. 

Efter at have oplevet hvor godt publikum har taget imod koncertteaterformen på Another Brick in The Wall, Part 5, er det en kæmpe glæde at kunne dele, at vi med ’Sange fra byens hjerte’ bliver ved med at lave koncertteater. Nu vender vi bare hjem, helt hjem. Med et luksushold, sange og et venue i særklasse kan det kun blive fantastisk!, udtaler Søren Møller, teaterchef på Østre Gasværk Teater. 

Dato og billetinformation: 

’Sange fra byens hjerte’ får premiere den 20. september på Østre Gasværk Teater.  

Billetter bliver sat til salg kl. 12.00 i dag og kan købes via dette link Sange fra byens hjerte

Det kreative hold bag ’Sange fra byens hjerte’: 

  • Niels Erling Instruktør 

  • Palle Steen Christensen Scenograf 

  • Line Bech Kostumedesigner 

  • Jim Falk Lysdesigner 

  • Brian Njie Lysdesigner 

  • Tim Høyer Lyddesigner 

  • Markus Artved Kapelmester & musikalsk arrangør 

 
For yderligere information og forespørgsler kontakt: PR-konsulent Kristina Sindberg: kristina@sindbergkommunikation.dk, 24860184  

Billeder

Barbera Moleko
Barbera Moleko
Fotograf Søren Malmose - Østre Gasværk Teater
Download
Bjørn Fjæstad
Bjørn Fjæstad
Fotograf Søren Malmose - Østre Gasværk Teater
Download
Kira Skov
Kira Skov
Fotograf Søren Malmose - Østre Gasværk Teater
Download
Sharon Kumaraswamy
Sharon Kumaraswamy
Fotograf Søren Malmose - Østre Gasværk Teater
Download
Stine Bramsen
Stine Bramsen
Fotograf Søren Malmose - Østre Gasværk Teater
Download
William Torp
William Torp
Fotograf Søren Malmose - Østre Gasværk Teater
Download
Fotograf Søren Malmose - Østre Gasværk Teater
Download

Østre Gasværk Teater

Centrum for innovativt musikteater og spektakulære musicals. Det er værket, der er stjernen.

- En del af Østerbro Teater

Morten Grundwalds Plads 1, 2100 København Ø

Følg pressemeddelelser fra Østre Gasværk Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Østre Gasværk Teater

Broadway-hittet URINETOWN: The Musical opføres på Østre Gasværk Teater20.4.2023 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse

URINETOWN: The Musical, der til urpremieren blev nomineret til hele 11 TONY-statuetter og vandt for både bedste manuskript og bedste musik, er en grotesk, tragisk og hysterisk sjov miljøkomedie fyldt med kærlighed, håb, død og absurditet. Til marts 2024 kan musicalen opleves på Østre Gasværk Teater med Kurt Ravn i en bærende rolle samt navne som Julie Steincke, Sicilia Gadborg Høegh, Maria Skuladottir og Mads Rømer Brolin-Tani.

Det episke album THE WALL opføres som musikteater på Østre Gasværk Teater23.11.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den 22. september 2023 er der Danmarkspremiere på forestillingen Another Brick in THE WALL, Part 5 på Østre Gasværk Teater og senere i Musikhuset Aarhus den 5. januar 2024. Østre Gasværk Teater har sikret sig rettighederne til at producere, konceptualisere og iscenesætte det legendariske og tidløse album The Wall (1979) som musikteater med Johan Olsen i hovedrollen. Samtidig varsler Østre Gasværk Teater markante innovative tiltag for at udvide den totale teateroplevelse, som er hidtil usete i Danmark. Det officielle billetsalg åbner d. 23. november kl. 10.00.

Østre Gasværk Teater lader et ungt talentfuldt cast stå i spidsen for højaktuelle HAIR17.8.2022 10:45:42 CEST | Pressemeddelelse

Når dørene slås op til premiere på HAIR først på Østre Gasværk Teater den 23. februar 2023 dernæst i Musikhuset Aarhus den 11. maj 2023 bliver det et nyt og meget talentfuldt cast, der skal fremtidssikre den ekstremt samfundsaktuelle klassiker. Blandt skuespillerne er Andrea Lykke Oehlenschlæger i rollen som Dionne. Samtidig kan publikum glæde sig til en yderst effektfuld og innovativ scenografi, som ikke er set lignende på noget teater i verden.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye