Børns mistrivsel holder ikke juleferie
Ny kampagne fra Julemærkehjemmene sætter fokus på at hjælpe børn, der lider af ensomhed i julen. Målet er at sikre, at op mod 1.000 børn kan komme ud af mistrivsel.

“Alt for mange børn i Danmark mistrives – og mistrivslen holder ikke juleferie.” Sådan lyder det i en ny kampagne fra Julemærkehjemmene, som lanceres i dag.
Baggrunden er, at julen for mange børn ikke er en tid med hygge og fællesskab. Det gælder de børn, der mistrives og bliver mobbet, og som hverken har venner eller tro på dem selv. De kan se frem til en juleferie alene derhjemme uden jævnaldrende at dele glæden med.
Styrker børns selvværd
Hvert år hjælper Julemærkehjemmene op mod 1.000 børn ud af mistrivsel. En fjerdedel af disse børn lider af ensomhed.
Julemærkehjemmene tilbyder børn ophold året rundt. Når et barn kommer på Julemærkehjem, bliver det mødt med nærvær og omsorg. Det bliver del af et fællesskab med andre børn og pædagoger. Børnene bliver venner med hinanden og oplever, at de er gode nok, som de er. Nogle børn oplever endda for første gang at få en ven.
Samtidig arbejder Julemærkehjemmene med at styrke børnenes selvværd. For det kræver tro på sig selv at kunne byde sig til i et fællesskab. Under opholdet lærer børnene, at de har værdi for fællesskabet, og at alle har noget at byde ind med. På den måde kan barnet bryde ensomhedens negative cirkel.
Mærkbar effekt
Mistrivsel blandt børn og unge i Danmark er desværre stigende. Et ophold på Julemærkehjem kan være med til at vende udviklingen.
”Vi kan se, at det har en kæmpeeffekt, når børn kommer på Julemærkehjem. De genfinder troen på dem selv, de åbner sig ud mod verden, og de får styrken til at være en del af fællesskaberne, når de kommer hjem”, fortæller direktør i Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen.
Via spørgeundersøgelser måler Julemærkehjemmene på, hvordan børnene har det før og efter opholdet. Et år efter, at børnene har været på Julemærkehjem, er andelen af børn, der synes godt om sig selv, steget med 55 % og livstilfredsheden, er tilsvarende steget med 47 %. Ensomheden er faldet, så 86 % af børnene angiver, at de ikke længere er ensomme.
Behov for støtte
Et ophold på Julemærkehjem er gratis for barnet og dets familie. Derfor er Julemærkehjemmene afhængige af støtte fra privatpersoner og virksomheder for at kunne finansiere opholdene.
”Vi er dybt afhængige af, at folk støtter os. Det er der heldigvis mange, som gør, men vi har fortsat brug for støtten, så vi kan hjælpe børn hvert år. Alle beløb kommer et barn til gavn,” siger Søren Ravn Jensen.
Målet med kampagnen er at samle penge ind, så Julemærkehjemmene også til næste år kan hjælpe 1.000 børn ud af ensomhed, mistrivsel og mobning.
Julemærkehjemmene
- Julemærkehjemmene hjælper børn, der kæmper med mistrivsel, mobning og ensomhed.
- Hvert år får op mod 1.000 børn i alderen 7-14 år ophold på et af de fem Julemærkehjem.
- Et ophold er gratis for barnet og dets familie
- Julemærkehjemmene er en privat organisation, som næsten udelukkende er finansieret af støtte fra privatpersoner, virksomheder og fonde.
- Man kan støtte Julemærkehjem på MobilePay 984410 eller sms Trivsel til 1217 og støtte med 150 kr.
Nøgletal
- Hvert fjerde barn, der kommer på Julemærkehjem føler sig ofte ensom.
- Et år efter opholdet er dette tal faldet til 14 %
- Andelen af børn, der tror på sig selv, er steget med 51 % - et år efter børnene var på ophold
Kontakter
Thomas ElmegårdPresse- og kommunikationsmedarbejder
Tlf:40 41 36 61thomas.elmegard@julemaerket.dkBilleder
JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven.
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk
Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Har dit barn også svært ved at gå i skole? Der er en løsning15.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Julemærkehjemmene viser, at der fortsat er en stigende andel af børn, som ikke er glade for at gå i skole. Samtidig viser deres erfaringer, at det er muligt at genskabe skoleglæden.
Anne Glad Wagner bliver ny bestyrelsesleder i Julemærkefonden25.3.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Julemærkefonden får fra dags dato ny bestyrelsesleder. Anne Glad Wagner tiltræder posten, hvor hun afløser den nuværende leder, Hans Erik Lindkvist.
Danskernes lyst til at købe Julemærket overgik alle forventninger4.3.2025 10:05:40 CET | Pressemeddelelse
De endelige salgstal for Julemærket 2024 viser, at mærket var populært hos danskerne. Den ekstra indtjening skyldes ikke mindst, at Kongeparret er en del af årets motiv.
Julemærkehjemmene: Trivselskommissionens anbefalinger kræver handling nu25.2.2025 12:16:00 CET | Pressemeddelelse
Trivselskommissionen har mange gode anbefalinger til, hvordan vi løfter børnenes trivsel. De konkrete forbedringer kommer dog kun, hvis alle voksne tager ansvar for at skabe bedre trivsel for børnene.
Dansker fejrer jul alene på Sydpolen – med en særlig gave21.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juleaften er for de fleste lig med hygge med familie og venner. Men sådan er det ikke for eventyreren Rasmus Kragh. Han holder juleaften helt alene på Sydpolen. Men han har en særlig gave med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum