Sådan giver du dit barn sunde skærmvaner i sommerferien
Ny analyse fra Julemærkehjemmene viser, at voksne kan hjælpe børn til sundere skærmvaner med to simple greb: Rammer og dialog.

Sommerferien er startet, og det betyder for mange børnefamilier, at skærmene kommer til at fylde endnu mere end i hverdagen. De bliver brugt til spil, tidsfordriv og til at holde kontakten med venner, man nu ikke ser i skolen. De giver dog også anledning til dilemmaer for forældrene. For hvordan undgår man, at skærmene stjæler al børnenes tid og opmærksomhed?
Et nyt analysenotat fra Julemærkehjemmene - ”Giv børn et sundt digitalt liv med rammer og dialog” - giver gode råd til forældre om, hvordan de kan skabe et sundt skærmbrug, både i ferien og hverdagen.
En nuanceret samtale
Analysens hovedkonklusion er, at opskriften på et sundt liv med skærm består af rammer og dialog.
De voksne skal ikke give frit lejde til brug af skærm. I stedet har de ansvaret for, at der er rammer og regler for, hvor og hvornår skærmen bruges, hvad den bruges til, og i hvilken grad.
Det er dog meget vigtigt, at rammerne ikke bare bliver trukket ned over hovedet på børnene. Rammerne skal skabes gennem en dialog og gensidig forståelse mellem barn og voksen.
”Vores analyse viser, at det er vigtigt at have en nuanceret samtale med børnene om deres skærmbrug. Selvom mange forældre kan synes, at brugen af skærm har taget overhånd, bruger børnene dem også til mange gode ting, som fx at være sociale. Derfor skal man ikke bare kræve, at børnene er offline, men sætte nogle gode rammer for brug af skærm”, siger Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden.
Interesse og anerkendelse
Voksne skal hjælpe børn med at skelne mellem uønsket og tilvalgt skærmbrug. Den uønskede skærmbrug er fx, når algoritmerne lokker børnene til endeløs scrolling, eller tiden på skærmen kommer til at erstatte at være sammen med andre i fysiske fællesskaber.
Alle voksne kan hjælpe børn til at få bedre digitale vaner. Det kræver, at de viser interesse og løbende har samtaler med børnene om deres online færden. Forældrene behøver ikke at være eksperter på digitale tendenser. Det vigtigste er, at de anerkender børns digitale liv og spørger ind til det på lige fod med, hvad de laver i deres fysiske liv.
Rammer giver mindre skærmtid
Analysen er baseret på spørgeskemaundersøgelser blandt børn, der har været på ophold på Julemærkehjemmene.
Tallene viser, at børnene forbedrer deres skærmvaner efter et ophold. Særligt brugen af skærm efter sengetid daler. Inden opholdet bruger 36 procent af børnene skærm efter sengetid, hvilket er på niveau med andre danske børn. Et år efter opholdets afslutning er andelen nede på 21 procent. Det betyder et fald på 42 procent.
”Vi kan se, at efter ophold på et Julemærkehjem får flere børn skærmregler for både hverdage og weekender. Og vi ved fra forskning, at tidsforbruget er cirka en time lavere i gennemsnit i hjem med regler for børns skærmbrug end i hjem uden skærmregler. På Julemærkehjemmene har vi netop klare rammer for, hvor meget børnene må bruge skærmene, og det hjælper på deres vaner – også efter opholdet” siger Søren Ravn Jensen.
Tips til at starte en dialog
- Spørg til dit barns digitale liv på samme måde, som når du spørger til, hvad barnet har lavet i skolen, til fodbold etc.
- Interessér dig for, hvilke platforme dine børn færdes på, og hvilke spil dine børn anvender.
- Spørg til, hvem de er sammen med online.
- Tal om, hvordan de har det, når de er på skærmen.
Tips til at sætte rammer
- Bliv enige om, hvor og hvornår I bruger skærme, samt hvor og hvornår I ikke bruger dem.
- Lav retningslinjer for, hvad I bruger skærmene til og hvor meget – hvad bruger I dem ikke til, og hvilke tidsgrænser har I.
Nøgleord
Kontakter
Thomas ElmegårdPresseansvarlig
Tlf:40 41 36 61thomas.elmegard@julemaerket.dkBilleder
JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven.
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk
Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Danskernes mobbe-historier sætter ny kampagne i gang27.5.2025 11:50:26 CEST | Pressemeddelelse
I en ny indsats ”Mobning kan mærkes hele livet” deler Julemærkehjemmene sammen med en række af deres ambassadører danskernes mobbehistorier. Formålet er at sætte fokus på mobningens langvarige konsekvenser.
Har dit barn også svært ved at gå i skole? Der er en løsning15.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Julemærkehjemmene viser, at der fortsat er en stigende andel af børn, som ikke er glade for at gå i skole. Samtidig viser deres erfaringer, at det er muligt at genskabe skoleglæden.
Anne Glad Wagner bliver ny bestyrelsesleder i Julemærkefonden25.3.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Julemærkefonden får fra dags dato ny bestyrelsesleder. Anne Glad Wagner tiltræder posten, hvor hun afløser den nuværende leder, Hans Erik Lindkvist.
Danskernes lyst til at købe Julemærket overgik alle forventninger4.3.2025 10:05:40 CET | Pressemeddelelse
De endelige salgstal for Julemærket 2024 viser, at mærket var populært hos danskerne. Den ekstra indtjening skyldes ikke mindst, at Kongeparret er en del af årets motiv.
Julemærkehjemmene: Trivselskommissionens anbefalinger kræver handling nu25.2.2025 12:16:00 CET | Pressemeddelelse
Trivselskommissionen har mange gode anbefalinger til, hvordan vi løfter børnenes trivsel. De konkrete forbedringer kommer dog kun, hvis alle voksne tager ansvar for at skabe bedre trivsel for børnene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum