Maskinfabrik med stabil vækst i usikre tider vinder DI-pris
Flotte tal på bundlinjen og en virksomhed i en stabil og positiv udvikling, er bare et par af de ting, som kendetegner vinderen af DI Sydøstjyllands Initiativpris 2023. Hedema A/S i Horsens bygger på gamle traditioner og nye tiltag, der fremtidssikrer virksomheden.
Der er fuld fart på maskinerne hos Hedema A/S i Horsens. Medarbejderne får hjælp af en udplukkerrobot, der henter metalemner ud af laseren. En anden robot transporterer forskellige metal- og stålemner hen til medarbejderne. Det sparer tid på den interne transport rundt i virksomheden.
Virksomheden blev stiftet i 1926 under navnet Hedensted Maskinfabrik. Da maskinfabrikken i 2016 flyttede til Vejlevej i Horsens, ændrede den navn til Hedema, der i dag har 85 ansatte heraf 10 lærlinge.
- Hedema kan snart fejre 100 års jubilæum, og det i sig selv siger noget om, at den står på et solidt fundament. Robotter er godt i gang med at optimere produktionen, og virksomheden er på en stabil vækstrejse både hvad angår omsætning og antallet af medarbejdere. Det er godt gået i en verden, der de seneste år har været præget af ustabilitet og uforudsigelighed. Derfor får Hedema i år DI Sydøstjyllands Initiativpris, siger bestyrelsesleder for DI Sydøstjylland Johannes Saugbjerg.
DI Sydøstjyllands Initiativpris uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt mindre og mellemstore virksomheder i Horsens, Hedensted, Odder og på Samsø. I år har fokus været på at finde en virksomhed, som har skabt grundlag for vækst i en verden præget af forandring og usikkerhed med stigende materialepriser, usikre globale forsyningskæder og mangel på medarbejdere.
- At modtage DI Sydøstjyllands Initiativpris er et stort skulderklap, som jeg er meget stolt af, men vi ville aldrig være nået så langt uden vores medarbejdere. De har bakket os op og været fleksible fx under corona, hvor vi var nød til at arbejde i treholdsskift for at opretholde produktionen. Derfor fik de også sidste år en fælles bonus på en million kroner. Det kræver gode stabile medarbejdere at skabe stabil vækst, siger adm. direktør i Hedema A/S Kim Kjær Andersen.
Investorgruppen FPE Group har netop købt aktiemajoriteten i virksomheden.
- Det viser, at der også er andre, der har set de flotte resultater Hedema har skabt og ikke mindst et fremtidigt potentiale, siger bestyrelsesleder Johannes Saugbjerg, DI Sydøstjylland.
Virksomheden deltager i den landsdækkende konkurrence blandt DI’s 18 regionale initiativprisvindere. Den landsdækkende vinder findes på DI’s SMV-dag i marts 2024.
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Sydøstjylland Johannes Saugbjerg, telefon 70 23 55 00
Adm. direktør i Hedema A/S Kim Kjær Andersen, telefon 20 14 10 42
Billeder
For yderligere information om DI Sydøstjylland: Chefkonsulent Anette Sørensen Mail: anes@di.dk Tlf. 7216 0213 Mobil: 3036 0265 Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Sydøstjylland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på flere skoler i Sydøstjylland. Men hvis det skal lykkes Horsens, Hedensted og Odder allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til endnu flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Sydøstjylland
Erhvervsvenligheden både falder og stiger i Sydøstjylland4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år falder erhvervsvenligheden i Hedensted, mens den stiger i Horsens. Odder er stadig mest erhvervsvenlig i Sydøstjylland, men også her falder erhvervsvenligheden, viser Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Der er brug for at smøge ærmerne op på flere områder, lyder det fra DI Sydøstjylland og de lokale virksomheder
Odder er Danmarks bedste til sagsbehandling2.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uanset om det er byggetilladelser eller sygedagpenge, så er de lokale virksomheders tilfredshed med Odder Kommunes sagsbehandling den højeste i hele Danmark. Ventetiden på en byggetilladelse er ligeledes Danmarks korteste. Derfor kårer Dansk Industri i en ny måling Odder som Danmarksmester i sagsbehandling.
Ny repræsentant til DI Sydøstjyllands bestyrelse10.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lokale virksomhedsledere er blevet genvalgt, og en ny repræsentant for rådgiverbranchen er blevet en del af DI Sydøstjyllands bestyrelse. Vola-direktør Johannes Saugbjerg blev både genvalgt til bestyrelsen og til at stå i spidsen for DI Sydøstjyllands mere end 600 medlemsvirksomheder
Arezoo og Thorbjørn er årets lærlinge i Sydøstjylland10.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De er meget forskellige, men begge dygtige, engagerede i deres fag, gode kollegaer og altid i godt humør. Det var umuligt at pege på kun én vinder, og derfor modtager hele to lærlinge i år DI Sydøstjyllands Lærlingepris 2024
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum