Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Morten Dahlin

Del

Torsdag omrokerede regeringen, hvor Morten Dahlin (V) overtager posten som minister for byer og landdistrikter samt kirkeminister og minister for nordisk samarbejde efter Louise Schack Elholm (V).

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd Foto: Mads Krabbe

Landdistrikternes Fællesråd har store forventninger til den nye minister og håber, at regeringen vil løfte området endnu mere i de kommende år. 

- Først og fremmest vil jeg gerne ønske hele det nye ministerhold og ikke mindst den nye landdistriktsminister Morten Dahlin (V) stort tillykke. Med denne post hører også et stort ansvar for at styrke udviklingen i hele Danmark. Det er jeg sikker på, at Morten vil være dedikeret til, og det glæder jeg mig til at samarbejde med ham om, ligesom vi i Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at følge arbejdet med det kommende regeringsudspil for landdistrikter, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Formanden fremhæver desuden en række centrale områder, som han håber ministeren vil have ekstra fokus på.

- Det er meget afgørende at få skabt et land i bedre geografisk balance. Her er det en forudsætning, at der kommer et løft af den kollektive trafik og vi får sikret den decentrale borgernære velfærd med uddannelser, skoler, daginstitutioner, ældrecentre mm., understreger Steffen Damsgaard og fortsætter:

- Derudover vil jeg fremhæve vigtigheden af arbejdspladser i landdistrikterne, hvor planloven og de lokale aktionsgrupper i landdistriktsprogrammet, som er i ministerens ressort, spiller en stor rolle. Aktuelt er mere vedvarende energi på land også et centralt emne, hvor landdistriktsministeren har stor indflydelse. Det er nogle af de vigtigste dagsordener, men vi kommer til at have mange ønsker til regeringen og den nye minister, udtaler Steffen Damsgaard.

Steffen Damsgaard takker desuden afgående minister Louise Schack Elholm (V) for et tæt samarbejde og en løbende dialog om udviklingen i landdistrikterne.

- Jeg vil gerne takke Louise Schack Elholm for et rigtig godt samarbejde. Louise har haft et stort engagement og dedikeret fokus på udviklingen i landdistrikterne, afslutter Steffen Damsgaard.

Formand Steffen Damsgaard ser frem til et snarligt møde med den nye landdistriktsminister Morten Dahlin.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye