Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år

I 2023 startede 280 læger på speciallægeuddannelsen i almen medicin. Det er det næsthøjeste antal nogensinde, og det bidrager til at realisere målet om, at antallet af praktiserende læger frem mod 2035 stiger fra i dag ca. 3.500 til ca. 5.000. Det viser ny analyse fra PLO (Praktiserende Lægers Organisation).

Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over, at flere vælger at uddanne sig til læge indenfor almen praksis, da lægemanglen er et udbredt problem. I dag har hver 10. dansker (ca. 600.000) svært ved at blive tilknyttet en praktiserende læge. Særligt er presset stort i land- og yderkommuner, herunder i Nord- og Vestjylland samt Lolland Falster.

- Vi har et regeringsgrundlag, der helt centralt omtaler et Danmark i bedre geografisk balance. Samtidig ser vi, at der bliver større og større ulighed i sundhed og et land på vej mod et a-samfund og et b-samfund på sundhedsområdet. Det kræver politisk handling, understreger  formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, og fortsætter:

- Det er ekstremt vigtigt, at der er kommet en større interesse for at blive praktiserende læge, for helt generelt er vi udfordret af akut lægemangel mange steder, men særligt i landdistrikterne, i ø-, yder- og landkommuner, er der mange steder lukket for tilgang.

Ifølge analysen fra PLO skal der være ca. 300 flere praktiserende læger end de knap 3.500, vi har i dag, hvis patienter i hele landet skal have let og lige adgang til praktiserende læger. Folketinget vedtog endda i Sundhedsreformen i 2022, at der i 2035 skal være ca. 5.000 speciallæger i almen medicin for at sikre god lægedækning.

- Vi ved at demografien i landdistrikterne, på ø-, yder- og landkommuner ændrer sig meget, at der i de kommende år kommer mange flere ældre. Derudover er der i disse områder flere kronikere og multisyge, så vi har en reel udfordring, som kun bliver større i fremtiden, hvis man ikke øger interessen for at blive praktiserende læge i land- og yderområder, siger Steffen Damsgaard.

Større risiko for at dø tidligt i mange land- og yderkommuner

En netop offentliggjort undersøgelse fra Aarhus Universitet viser samtidig, at risikoen for at dø tidligere er markant større i mange land- og yderkommuner, bl.a. fordi der ikke er nok praksislæger og afstanden til lægerne er for stor.

- Denne situation kræver, at man politisk finder løsninger for at vende udviklingen og få flere til at søge mod lægehuse i landdistrikterne. Allerede nu ved vi, at de yngre læger oftere vælger at blive praksislæge i de større byer, så politisk skal man hurtigst muligt beslutte tiltag, der får flere læger til land- og yderområder, siger Steffen Damsgaard.

Landdistrikternes Fællesråd foreslår bl.a., at man ændrer honoreringssystemet, så det giver en bedre og mere fair honorering for den opgave, som praksislæger i land- og yderområder løser. Derudover ser organisationen gerne, at en tjenestepligt i første del efter endt uddannelse skal i spil.

- Det vil være oplagte initiativer, kombineret med regionsdrevne lægepraksis og opgradering med flere sundhedshuse og faglige fællesskaber i de udfordrede områder, som kan bidrage til at vende udviklingen, afslutter Steffen Damsgaard.

For yderligere kommentarer:
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd: Tlf. 5174 0062