Stop krigen og send nødhjælp til de civile nu!
23.11.2023 12:21:55 CET | FOA | Pressemeddelelse
Regeringen skal presse på for en permanent våbenhvile i Gazakonflikten. Det bør ske nu, lyder en opfordring fra FOAs kongres i Aalborg.

”FOAs værdigrundlag bygger blandt andet på demokrati og solidaritet. Situationen i Gaza kalder på, at alle demokratiske kræfter i verdenssamfund står sammen og kræver permanent våbenhvile og nødhjælp til Gaza nu.
Over én million mennesker er ifølge FN internt fordrevet fra deres hjem. Den totale lukning af alle grænser ud af Gaza har gjort det umuligt for folk at flygte, og over titusinder mennesker har mistet livet. 80 procent af befolkningen er akut afhængig af humanitær støtte for at overleve.
Tusinder af bomber falder over et område ikke større end Langeland. Ingen vand, mad, elektricitet eller medicin. Imens bombes den eneste vej ud, og kritisk nødhjælp udefra nægtes adgang. En hel civilbefolkning holdes som gidsler, og atter tusindvis er dræbt. Næsten halvdelen af ofrene er børn.
Vi tager på det skarpeste afstand fra Hamas’ angreb den 7. oktober og Hamas’ gidseltagning af over 200 israelere. Den israelske modsvar med massiv bombning af Gaza er gruopvækkende voldsomt og har bragt et ufatteligt antal civile ofre heriblandt mange børn. Det bør verdenssamfundet på det kraftigste tage afstand fra.
FOA bakker op om den internationale fagbevægelse (ITUC) i kravet om permanent våbenhvile og opfordring til, at der arbejdes intenst på en afslutning af krigen. ITUC støtter en to-statsløsning og mener, at Israel skal leve op til FN’s resolutioner om de besatte områder, og at Israels nabolande må anerkende Israels ret til at eksistere som en selvstændig stat.
FHs næstformand Flemming Grønsund har udtalt ”det er ekstra vigtigt, at international fagbevægelse står samlet i en tid, hvor der er krigshandlinger så mange steder i verden” og støtter op om ITUCs nyvalgte formand Luc Triangle udtalelser.
Vi kan ikke fortsætte med stiltiende at se på, at uskyldige mennesker udsultes, indespærres og dræbes. Vi vil have stoppet alle angreb på civile.
Derfor opfordrer vi til, at regeringen lægger pres på at få en permanent våbenhvile, og at der bliver åbnet for den tiltrængte nødhjælp til Gaza.
Det internationale samfund bør gøre alt for at presse på for en fredelig løsning, som sætter en stopper for alle menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser mod international lov.”
Kongresudtalelse vedtaget på FOAs 6. ordinære kongres 23. november 2023.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 169.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOAs hovedbestyrelse anbefaler et ja til de nye overenskomster23.3.2026 09:56:23 CET | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde har en enig hovedbestyrelse i FOA besluttet at anbefale forbundets medlemmer at stemme ja til de nye overenskomster.
Mona Striib: Børnetid vil give tiltrængt frihed og fleksibilitet til børnefamilierne21.3.2026 10:41:33 CET | Pressemeddelelse
FOAs formand tager godt imod Socialdemokratiets forslag, som gennem trepartsforhandlinger vil give børnefamilierne mere tid og fleksibilitet.
På nyt museum kan du møde den truede danske velfærd, før den forsvinder18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOA åbner Det Danske Velfærdsmuseum på Christiansborg Slotsplads onsdag den 18. marts. Museet fejrer den velfærd, som er presset - og som kan gå tabt, hvis vi ikke gør noget nu.
FOA: SF’s ældreudspil vil løfte kvaliteten for ældre og ansatte13.3.2026 07:14:39 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt ældreudspil vil SF garantere en værdig ældrepleje i fremtiden. Fagforeningen FOA tager godt imod planen.
Mona Striib: Værdig og retfærdig pension er afgørende for ny regering5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil får stor ros fra Danmarks tredjestørste fagforbund. Det giver håb om, at vi kan skabe et mere retfærdigt pensionssystem, siger FOAs forbundsformand Mona Striib.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum