Græske marmorhoveder bliver i Danmark

To hoveder i marmor har været en del af Nationalmuseets samling i Danmark i mere end 300 år. De stammer oprindeligt fra Parthenontemplet, som er et antikt monument i Grækenlands hovedstad Athen.

Hovederne er kommet til Danmark omkring 1688 via en dansk søofficer, Moritz Hartmann, der i flere omgange gjorde tjeneste i udlandet. Hartmann har måske købt dem på gaden i Athen i perioden umiddelbart efter at dele af Parthenon-templet blev ødelagt af en eksplosion under venetianernes belejring af Athen.

Hestehoven kom til Danmark omkring 1835 frembragt af Christian Tuxen Falbe, som var dansk generalkonsul i Grækenland i perioden efter den græske frihedskrig, hvor grækerne kæmpede for selvstændighed fra det Osmanniske Rige.

Parthenons betydning i dag som et symbol på demokrati og civile rettigheder er tæt forbundet med genopbygningen af den græske nation efter frihedskrigen i 1821-1830, hvor det lykkedes for det centrale Grækenland – med hjælp fra England, Frankrig og Rusland – at løsrive sig fra det tyrkiske styre. På det tidspunkt var Athen kun en mindre by, men i de kommende årtier bygges den op som national hovedstad i det nye Grækenland. Mange europæiske stater, der gennem arven fra antikken følte sig kulturelt forbundet med Grækenland, bidrog til opbygningen. Også danske kunstnere, arkitekter og lærde var en del af det arbejde gennem både restaurering, dokumentation af antikke monumenter og opførelser af nye byggerier.

”I denne sag er det blevet vurderet, at genstandene har en særlig rolle for den danske kulturhistorie. Det er også en vigtig pointe, at der er tale om meget få genstande ud af en stor mængde fragmenter, der findes bevaret fra Parthenontemplet, hvor størstedelen af genstandene er på British Museum i London og på Akropolismuseet i Athen. Derfor har vi vurderet, at genstandene har en større betydning på Nationalmuseet end hvis de blev sendt til Grækenland ”, siger Rane Willerslev, der er direktør på Nationalmuseet.

Nationalmuseet vurderer forespørgsler på genstande ud fra forskellige kriterier såsom genstandenes oprindelse, historie, erhvervelse af genstanden, betydning for landene i dag etc.

”De tre fragmenter har stor betydning for den danske kulturhistorie og forståelsen af vores samspil med verden omkring os i en periode, hvor demokratiet voksede og tog form. Det er vigtigt for danskere at kende Danmarks plads i europæisk historie. Der har altid været en interaktion imellem lande, og det har stor kulturel indflydelse på, hvem vi er i dag. Nationalmuseet har en meget lille del af det samlede antal bevarede skulpturfragmenter, der findes fra Parthenontemplet, og de har stor betydning for vores forståelse af vores egen historie i verden”, siger Christian Sune Pedersen, der er forskningschef på Nationalmuseet.

Fakta

• Nationalmuseets tre skulpturfragmenter fra Parthenon består af to marmorhoveder og en hestehov. Hovederne forestiller dels en yngre skægløs mand, og dels et skægget mandshoved. De stammer fra et af templets 92 metopefelter og hører til en metope, som i dag befinder sig på British Museum. Metopen sad oprindelig på templets sydside, og viser det græske sagnfolk lapithernes kamp mod kentaurerne. Hestehoven stammer formentlig også fra en af sydsidens metoper, men kan ikke placeres mere præcist.
  
  

• Alle tre genstande er i dag udstillet i Nationalmuseets Antiksamling i Prinsens Palæ.
  
  

• Nationalmuseets to hoveder fra Parthenon optræder første gang i inventaret for det danske Kongelige Kunstkammer i 1689. De var de første oldgræske genstande, der indgik i nogen dansk samling, og de er også blandt de absolut tidligste klassisk græske skulpturer i Nordeuropæiske samlinger.
  
  

• Fra Kunstkammeret til i dag – en periode på 335 år – har de altid været udstillet og tilgængelige for publikum.
  
  
• Det anslås, at kun op imod 50% af den oprindelige skulpturdekoration fra Parthenon er bevaret til vor tid. Den overvejende del af den bevarede dekoration er i dag nogenlunde ligeligt fordelt mellem Akropolismuseet i Athen og British Museum i London, og derudover vurderes det, at ca. 5% fordeler sig i andre europæiske samlinger.
  
  
• Nationalmuseet udlåner genstande vederlagsfrit til alle museer der kan leve op til udlånskravene.
  
  

Kontakt

Kommunikationschef Cecilie Weinholt på cwe@natmus.dk eller 4120 6017