Forenede Care A/S

Kastaniely Plejecenter høster Elite-smiley

10.3.2017 11:49:00 CET | Forenede Care A/S | Pressemeddelelse

Del
To af de fire fløje på Kastaniely Plejecenter, som Forenede Care driver i Svinninge ved Holbæk, har netop fået fornyet deres Elite-smiley. Foto: Jannik Preisler.
To af de fire fløje på Kastaniely Plejecenter, som Forenede Care driver i Svinninge ved Holbæk, har netop fået fornyet deres Elite-smiley. Foto: Jannik Preisler.

Kastaniely Plejecenter, som Forenede Care driver i Svinninge ved Holbæk, har haft uanmeldt kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen. Resultatet af besøget var fornyelse af en Elite-smiley til to af fløjene på plejecenteret. Og der kan være endnu en af slagsen på vej.

Kastaniely Plejecenter, som Forenede Care driver i Svinninge ved Holbæk, har fået fornyet en særlig smiley. Nemlig en grøn en af slagsen fra Fødevarestyrelsen. Og endda af elite-slagsen. Elite-smileyen er efter et uanmeldt kontrolbesøg af fødevaremyndigheden i køkkenregionerne i to af de fire fløje på plejecenteret blevet fornyet til at gælde de kommende to år – på fløj 1 og 2. Og det er et skulderklap fra Fødevarestyrelsen, som man på plejecenteret sætter pris på, forklarer driftleder på Kastaniely Anja Nielsen:

”Det er da skønt, at Fødevarestyrelsen med Elite-smileyen anerkender, at vi har styr på tingene, og at vi fortsat udfører arbejdet og håndterer hygiejnen i køkkenregionerne ordentligt. Det er vi selvfølgelig rigtig glade for og stolte af. Vi har dagligt med mange beboere, medarbejdere, pårørende og gæster på plejecenteret at gøre, og de skal være trygge ved forholdene i og omkring køkkenerne. Derfor har vi altid gjort en dyd ud af, at køkkenforholdene er i top,” siger hun.

Måske flere Elite-smileyer på vej til Kastaniely

Ved kontrolbesøget kontrollerede Fødevarestyrelsens medarbejdere blandt andet hygiejnen i køkkenet, opbevaringen og datomærkningen af fødevarerne.

”Der er nemlig det særlige forhold på et plejecenter, at vi blandt andet skal datomærke hver gang vi åbner en ny emballage på en fødevare. Selv når vi åbner for en mælk,” forklarer Anja Nielsen.

Den grønne Elite-smiley gælder i to år og Anja Nielsen ser frem til, at Fødevarestyrelsen på et tidspunkt kommer forbi igen for at gennemgå køkkenforholdene på de to andre fløje på plejecenteret. Hér står de nemlig også til at få fornyet deres Elite-smiley, hvis alt er i orden. 

En Elite-smiley bliver første gang udløst, når man har modtaget fire storsmilende i træk og ikke har haft anmærkninger på nogen kontrolrapport de seneste 12 måneder.

Billeder fra Kastaniely Plejecenter og logoet for Elite-smileyen kan downloades i høj opløsning nederst på siden. 

Nøgleord

Billeder

Download
Køkkenforholdene på Kastaniely Plejecenter er i orden, vurderer Fødevarestyrelsen, som netop har fornyet en Elite-smiley på to af plejecenterets fire fløje.
Køkkenforholdene på Kastaniely Plejecenter er i orden, vurderer Fødevarestyrelsen, som netop har fornyet en Elite-smiley på to af plejecenterets fire fløje.
Download
Download
Download

Vedhæftede filer

Om Forenede Care

Forenede Care er et 100% danskejet familieselskab, der er specialister indenfor neuro,- social- og ældreområdet. Vi er en del af Forenede Koncernen.

Følg pressemeddelelser fra Forenede Care A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forenede Care A/S

Fremtidens pleje: Forenede Care og Solrød Kommune bekræfter partnerskab om Plejecenter Christians Have7.11.2023 14:08:00 CET | Pressemeddelelse

I dag blev kontrakten for samarbejdet om Plejecenter Christians Have underskrevet på borgmester Emil Blüchers (LA) kontor på Solrød Rådhus. Det danske omsorgsselskab Forenede Care overtager driften af den private del af plejecenteret i 2024. Smilene var store og der var alkoholfri champagne i glassene, da kontrakten vedrørende Plejecenter Christians Have blev underskrevet. Snakken gik især på forholdene for plejecenterets beboere, kvaliteten af maden samt trivslen for personalet. Der var også enighed om, at den næste generation af ældre stiller nye krav til en værdig pleje. Plejecenter Christians Have er Solrød Kommunes eneste plejecenter og har siden åbningen i 2003 været delt i to. Den ene halvdel driver kommunen selv, og den anden halvdel er drevet i et privat-offentligt samarbejde. Fra 1. februar 2024 overtager Forenede Care den privatdrevne del. Når Forenede Care er kommet ordentlig ind ad døren i løbet af 2024, vil borgmester, Emil Blücher gerne forbi og besøge plejecenteret, for

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye