
Hvalpechok: Derfor kan den første tid med hvalpen være en reel mental belastning17.6.2026 09:13:42 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Flere hundeejere taler nu åbent om fænomenet ”puppy blues” – en følelsesmæssig reaktion præget af stress, udmattelse og tvivl i tiden efter, at en hundehvalp flytter ind. Samtidig er begrebet ”hvalpebarsel” blevet en fast del af mange nye hundeejeres ordforråd, fordi den første tid med en hvalp kræver langt mere tid, planlægning og energi, end mange forestiller sig.
















