Nye navne til “Historien bag musikken” på rockmuseet RAGNAROCK: Søs Fenger, Michael Falch og Hanne Boel
De tre kunstnere føjer sig til rækken af store danske musiknavne, som fortæller om ”historien bag musikken – og musikken bag historien” til tv-vært Clement Behrendt Kjersgaard på hele Danmarks rockmuseum.

Tidligere i år lancerede rockmuseet RAGNAROCK næste års udgave af talkfestivalen “Historien bag musikken – musikken bag historien”.
Nu er museet klar med tre nye navne: Søs Fenger tilføjes programmet for 2024 (hvor hun har selskab af Peter Sommer, Jesper Binzer, Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen og Johnny Reimar), og samtidig kan museet løfte sløret for de første to navne til 2025: Hanne Boel og Michael Falch.
Det er tre af dansk musiks helt store stemmer, der her føjes til programmet:
Søs Fenger (f. 1961), der i 80erne slog sit navn fast i NEWS og som vokalist på to af årtiets mest uforglemmelige danske hits: Ticket To Peace og Den Jeg Elsker Elsker Jeg. I 1989 udgav hun sit debutalbum: Vinterdage, og indledte dermed en enestående solokarriere.
Hanne Boel (f. 1957), der i 1988 udsendte “Black Wolf” – et album, der gik stik imod en række af pladebranchens ellers ubøjelige konventioner, sendte soulmusikken op i toppen af hitlisterne og var med til at sætte retningen for årtierne, der fulgte.
Michael Falch (f. 1956), der i front for Malurt sendte den danske rockscene ind i 80erne, før han i midten af årtiet gik solo – som sanger, sangskriver og siden forfatter. Årti for årti har han siden fortalt både landets historie og sin egen. Da han tidligere i år annoncerede, at han i 2024 står bag festivalen “NÆR”, blev den udsolgt på 5 minutter.
Det er TV-vært og mediemand Clement Behrendt Kjersgaard (f. 1975), der fik idéen til festivalen, hvor han i sessions af 90 minutters varighed interviewer en række af dansk musiks største navne.
I premiereudgaven i foråret 2023 bød Clement Behrendt Kjersgaard sammen med museet velkommen til Steffen Brandt, Annisette, Tim Christensen, Annika Aakjær og Flemming Rasmussen.
Alle samtaler i ”Historien bag musikken – musikken bag historien” bliver optaget. Bagefter kan de ses kvit og frit på museets hjemmeside, hvor projektet vokser år for år og således kommer til at udgøre både en vidensbank og en “virtuel rock’n’roll hall of fame” – se med her: https://museumragnarock.dk/historien-bag-musikken/
”Historien bag musikken 2024” finder sted 22. – 23. marts 2024.
”Historien bag musikken 2025” finder sted 25. – 26. april 2025.
Kontakter
YDERLIGERE INFORMATION:
Vært og ophavsmand til ideen, Clement Behrendt Kjersgaard, clement@raeson.dk, mobil 28 54 00 07.
Museumsdirektør, Morten Thomsen Højsgaard, mortenth@romu.dk, mobil 40 17 84 16.
Stine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder




Links
OM HELE DANMARKS ROCKMUSEUM, RAGNAROCK
Danmarks rockmuseum RAGNAROCK åbnede i 2016 og har fra første akkord lagt hus til udstillinger og arrangementer, hvor man kan se, lytte og danse sig igennem fortællinger fra syv årtiers pop- og rockhistorie.
De hollandske stjernearkitekter MVRDV og danske COBE står bag RAGNAROCKS ikoniske bygning, som er placeret i Roskildes kreative bydel Musicon, hvor også Roskilde Festival, Roskilde Festival Højskole og andre stærke kulturinstitutioner har til huse.
Museet er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der favner i alt 10 besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund.

Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Lysfesten er tilbage: Vær med til at sende mørket til tælling5.11.2025 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Når vi længes mest efter lyset, tændes et håb i mørket. Den 30. januar vender den traditionelle lysfest tilbage og omdanner for en aften Roskilde til en lysende plet på landkortet med eventyrlig balletopvisning og strålende, kreative kunstværker.
Fire stærke hold skal konkurrere om at skabe Verdensarvscenter ved Roskilde Domkirke28.10.2025 13:05:21 CET | Pressemeddelelse
Flere af landets største og bedste hold af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter har vist interesse for at blive totalrådgiver på Roskilde Domkirkes kommende Verdensarvscenter. Her skal danskerne i fremtiden kunne gå på opdagelse i den kongelige gravkirkes historie og betydning.
Roskilde Domkirke fejrer verdensarven med tre dages kunst og kultur8.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Domkirke kan i år fejre 30-års jubilæum som verdensarv. Det fejres i oktober med ’Forvandling & Verdensarv’ – tre festlige dage med musik, kunst og kultur, både i kirken og i domkirkebyen Roskilde.
Udstillingen ”Forvandlinger” får nyt liv hos Fors og Frederiksberg Kommune7.10.2025 10:51:39 CEST | Pressemeddelelse
De seneste fire år har udstilling på Roskilde Museum fortalt om genbrug og affald gennem tiderne. Nu skal udstillingen selv forvandles. I god genbrugsånd får en del af de udstillede glas - med alt fra dyreknogler til slikpapir - nyt liv hos forsyningsselskabet Fors og hos Affaldsguiderne i Frederiksberg Kommune.
Sophia Kalkau udstiller stort billedværk i Roskilde Domkirke2.9.2025 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstneren Sophia Kalkau udstiller fra 24. oktober værket ’24 flag fra æsken med forvandlinger’ i Roskilde Domkirke. Kirken har gennem århundreder været skueplads for skiftende perioders bedste kunst, der med tiden har givet kirken sit helt unikke udseende. Udstillingen tager tråden op og kobler kirken med samtidskunsten, og den er en del af et nyt initiativ, Forvandling & Verdensarv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum