I fremtiden kan du spise din fødevareemballage
Et nyt forsknings- og innovationsprojekt skal skabe en fødevarefilm, der ligner plastik, beskytter din hakkede oksekød, men ryger med i gryden. Den spiselige film bliver en del af kødsovsen - og der er ingen affald. Innovationsfonden har investeret 10,1 mio. kr. i projektet EAT-pack.
Vi ved alle, hvor hurtigt plastikken fra fødevareemballage hober sig op i skraldespanden. På verdensplan udgør plastikemballage baseret på syntetisk polymer i alt 367 millioner ton årligt. Det vil forsknings- og innovationsprojektet EAT-pack gøre op med.
Projektet skal udvikle en spiselige fødevarefilm af sidestrømmen fra pulver, der udvindes fra citrus og appelsinskaller fra juice-industrien. Der skal forskes i, hvilke ingredienser pulveret skal blandes med for at give de rette egenskaber som en spiselig fødevarefilm.
Fødevarerne ”portions-ris”, frossen pizza og hakket oksekød skal testes i projektet. Først og fremmest skal fødevarefilmen kunne holde produktet friskt og sikkert, ikke ændre fødevarens udseende og smag negativt, men også kunne ”forsvinde” under tilberedning.
Den revolutionerende fødevarefilm forventes i 2028 at kunne reducere fødevarefilm baseret på plastik, men også skabe værdi for en sidestrøm fra pektinindustrien. På den måde kan man mindske både madaffald, vandforbrug og CO2-udledning.
Den nye fødevarefilm vil samtidig spare Danmark for en CO2-udledning fra at importere og skille sig af med plastik svarende til 5.400 ton CO2 om året.
- Når vi viser, at der vil være fremtidige alternativer til fødevareemballage, så håber vi, at det kun er starten på udviklingen i den rigtige retning. Det er forskning, der ender helt ud i forbrugernes køkken, og vi håber, at forbrugerne er klar til denne spiselige fødevarefilm. Alternativt kan emballagen komme i kompostbunken hjemme hos forbrugeren, mens storkøkkener vil kunne anvende det fra starten af, siger projektleder Susan Løvstad Holdt, lektor i DTU Fødevareinstituttet.
Forskerne fra universiteterne DTU og KU og virksomheden CP Kelco har allerede været involverede i tidligere forskningsprojekter om udvikling af emballage fra sidestrømme. Det nye i dette projekt er, at der samarbejdes om en spiselig fødevarefilm, der bliver en del af fødevaren og ikke affald.
Projektet har fokus på den tekniske udvikling af den spiselige fødevarefilm, men også på den kemiske og mikrobielle fødevaresikkerhed og ikke mindst et adfærdsmæssigt fokus på at undersøge forbrugernes opfattelse og smagsoplevelse.
Fakta
- Innovationsfondens investering: 10.093.385 mio. kr.
- Samlet budget: 13.457.418 mio. kr.
- Varighed: 3 år
- Officiel titel: EAT-pack: Edible food films: an environmental and economical sustainable
- alternative type of food packaging
Kontakt
Susan Løvstad Holdt, Lektor, DTU Fødevareinstituttet
Tlf. +45 93 51 89 22
Mail: suho@food.dtu.dk
Om partnerne
DTU Fødevareinstituttet
DTU Fødevareinstituttet forebygger sygdom og fremmer sundhed, udvikler nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning og skaber bæredygtige teknologiske løsninger. Forskningsgruppen for Fødevareproduktionsteknologi har fokus på forarbejdning af fødevarer med det formål at bidrage til en bæredygtig og effektiv fødevareproduktion, optimere ressourceforbrug, udnytte sidestrømme samt udvikle procesteknologier og fødevareprodukter til specielle behov. Derudover deltager også Forskningsgrupper med fokus på fødevaresikkerhed, sensorik, forbrugeranalyser og at bruge teknologier til at øge funktionaliteten af ingredienser.
CP Kelco ApS
CP Kelco er et globalt firma som producerer ingredienser til at øge tekstur, konsistens og stabilitet af fødevarer, medicin og industrielle produkter. I Lille Skensved er hovedprodukterne ingredienserne pektin og carrageenan baseret på hhs. Citrus skaller og tang- brugt I syltetøj, frug tog mælkedrikke, konfekture og bagte produkter. Bæredygtighed er afgørende for CP Kelco og der er høj fokus på recirkulering af resurser og bi-produkter.
KU Food
KU Food har fokus på at reducere miljøpåvirkningen af fødevareproduktion og bæredygtige forbrugerpræferencer, samt udvikling af grønne fødevareproduktionssystemer i hele fødevareproduktionskæden.
Om Innovationsfonden
Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
Følg pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Innovationsfonden offentliggør nye udvalg - styrker forskningsfaglig ekspertise inden for tech, sundhed, grøn omstilling og kvante25.9.2024 09:21:44 CEST | Pressemeddelelse
Innovationsfonden har netop nedsat fire nye udvalg, der skal vurdere ansøgninger til fondens Grand Solutions-program, som investerer i ambitiøse forsknings- og innovationssamarbejder, der styrker Danmarks fremtidige konkurrencekraft og bæredygtighed.
Intelligent monitorering af patienterne gøres smartere – og flyttes op til øret7.5.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Innovationsfonden investerer knap 30 mio. kr. i et nyt privat-offentligt samarbejde, som skal sikre et trygt og effektivt forløb efter større operationer og under akut medicinsk sygdom. Løsningen er baseret på videreudviklinger af førende danske teknologier; dels af patientvenlig monitorering af vitale parametre fra øret og dels af et monitoreringssystem med intelligent fortolkning af vitale parametre.
Innovationsfonden udpeger fire nye Innowomen7.3.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Innovationsfonden udpeger fire nye rollemodeller til gruppen Innowomen, der er et af fondens initiativer for at bidrage til en øget kønsbalance inden for forskning og iværksætteri. De fire nye profiler skal sammen med de øvrige medlemmer af Innowomen-gruppen være med til at inspirere talentfulde kvinder til at forfølge en iværksætter- eller forskerkarriere og søge om midler fra Innovationsfonden.
VetInspector revolutionerer fjerkræinspektion for øget produktivitet og dyrevelfærd20.12.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt og banebrydende forsknings- og innovationsprojekt tager fat på at modernisere inspektionen af fjerkrækød med målet om at styrke dyrlægers indsats og præcisionsredskaber til sporing af dyresundhed og -velfærd. Projektet, der åbner op for præventive tiltag mod sygdom og forbedring af dyrevelfærden på landmandens niveau, modtager en investering på 9 millioner kroner fra Innovationsfonden
Nyt projekt vil forbedre produktionen af opdrættet fisk19.12.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt forsknings- og innovationsprojekt skal forbedre produktionen af opdrættet sandart, der er en efterspurgt spisefisk. Innovationsfonden investerer 5,3 millioner kroner i projektet, der har fået navnet SELRAS.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum